Sten-kar, et. (ænyd. d. s. (i bet. 1, 3), glda. d. s. (i bet. 1: 2Mos.7.19 (GldaBib.)), oldn. steinker) 1) (nu l. br.) kar af sten ell. stentøj. OeconH.(1784). III.286. MO. D&H. 2) (dial.) træramme, der omgiver den underste kværnsten, ell. kasse, der omslutter begge kværnstenene (kværnkasse); ogs.: ramme, hvor teglsten formes. Frilandsmus.65. SprKult.II.116. UfF. 3) (jf. Kar 2, Brokar; fagl.) en med sten fyldt ramme ell. kiste, der nedsænkes i vand og bruges som underlag ell. forstærkning for bropiller ell. som bølgebryder, bolværk olgn. Slange.ChrIV. 403. Knippels-Broe . . er grundfæstet paa sine Steen-Kar eller Samlinger af store Tømmer-Stokke, opfyldte med Steene. EPont. Atlas.II.200. Weilbach.Kronborg.[1926].39.