Stang-hul, et. (jf. glda. stonghol, fsv. stanga hwl) spec. i flg. anv.: 1) [2.5]   d. s. s. -gab. Bardenfl.Søm.II.31. Wolfh. MarO.310. 2) (til stange 1.2 (jf. Stang 2.8)) hul i isen til aalestangning. (aalestangerne) var nu i Færd med at “vække” sig et Stanghul. ThøgLars.T.35. AarbKbhAmt.1930.89. (i bet. 2: Stange-. Socialdem.13/1 1946.Sønd.3.sp.1).