Stamherre Stam-herre, en. († Stamme-. LTid.1727.208). 1) (nu næppe br.) (fornem) stamfader. Moth.S738. 2) den søn i en familie (i reglen: den ældste), der skal arve stamgodset, -huset. Skuesp.IX.62. min ældre Broder, som Stamherre, var bestemt til at arve Grevskabet. Blich.(1920). XV.142. Rode.GB.94. (dagl., spøg.) om en families ældste søn ell. førstefødte (spæde) drengebarn. Vi (dvs.: en toldassistent og hans kone) havde en lille Fyr, Stamherren, som var kommen lidt tidligt ind i Verden. Drachm.SF.9. Saa kom det højtidelige Øjeblik (dvs.: ved daabsgildet), da den unge Stamherre blev fremvist paa sin lyserøde Pude. Rønberg.GK.213. Vis mere +