I. Stakkel, en ell. (nu kun dial.) et (Holb.Ep.V¹.146. Cit.1784.(KirkehistSaml.6R. II.122). RasmHans.M.II.82. Gravl.Helligdommen.(1925).53. jf. Feilb. Kværnd.). [ˈsdag(ə)l] (nu dial. Stak(k)al. Oehl.Digtn.I.56. Esp.327. jf. FDyrlund.Uds.20. Flemløse.44. hertil flt. -e: Cit.1827.(DF.XII.124). Svendb Amt.1916.114. Flemløse.114. – nu især arkais. Sta(k)karl. Winth.HF.121. JPJac.I.160. RasmHans.M.II.82. Breum.FS.138. jf. Moth. S737. hertil flt. -e: Oehl.SO.(1812).81. – i rigsspr. især arkais. Stavkarl. PNSkovgaard. B.196. Grundtv.Optr.I.183. Baud.KK.83. JV Jens.VL.7. Gravl.DD.18. UfF. (jy.; kun i bet. “krøbling”). jf. Moth.S735.737). best. f. stak(ke)len ; flt. stakler ell. (nu især dial.) stakkeler (Pflug.DP.150. RasmSør.ML.274. jf. Feilb.) ell. (nu kun dial.) stak(ke)le (Rose.Ovid.I.139. Prahl.ST.I.171. Grundtv. PS.III.109. jf. Feilb.). (ænyd. stackel, stakal, stackarl olgn., ogs. (hos ASVedel) staffkarl, glda. stackarl, æda. stafkarl, sv. stackare (fsv. stakkar(l), stafkarl), no. stakkar, oldn. stafkarl, omvandrende tigger; sammensat af Stav (om tiggerstav) og Karl; jf. stakkels, I. stakle, staklet, Stakling   de forsk. betydninger glider ofte over i hinanden) 1) (nu kun dial.) person, der vandrer om fra sted til sted for at tigge; betler; tigger. Moth.S737. Høysg.1Pr.12. Junge. *jeg bød ham tage Sæde | Ved Døren blandt de øvrige Stakarle. Oehl.SO.(1812).81. Grundtv. Saxo.I.184. *Hvi kommer da som Stakarl | Foruden Hest og Sværd . . | Min adelige Gjæst. Winth.HF.121. Feilb. UfF. en gaaende(s) stakkel, se gaa 1.1 slutn.   ordspr. den ene stakkel lider ikke, at den anden har to poser, se I. Pose 1.2. 2) person, der (i en ell. anden henseende) er ulykkeligt ell. uheldigt stillet, saa at man føler medlidenhed med, ynker ham; især: person, som lever under daarlige (spec. (jf. bet. 1; næppe i rigsspr.): økonomisk slette) forhold ell. er i en ulykkelig, beklagelsesværdig situation, (ved en bestemt lejlighed) har mange bryderier, vanskeligheder at kæmpe med olgn., ell. som er legemlig nedbrudt, meget skrøbelig og svagelig, mangler sin fulde førlighed, er krøbling olgn., ell. som aandeligt er stærkt svækket, mangler sine sansers fulde brug ell. (jf. bet. 3) har ringe forstand, er enfoldig, indskrænket (men skikkelig) olgn. Moth.S737. *Til disse Stakkele (dvs.: pesthuslemmer) de sendte Skiorter, Serke. Prahl. ST.I.171. *Den Herremand . . | Did, Stakkel! efter Døden kom, | Hvor ingen frøs. Wess.79. *See hvor den Stakkel (Oehl.Digte. (1803).32: Arme) bæver! Oehl.Digte.III. (1823).31. han var en Stakkel i sine Been, og fik snart sin Helsot. Grundtv.Snorre.III. 292. *lader en eenbenet Stakkel i Ro! PMøll. ES.I.10. *Dog var han ingen Stakkel; | Nei, tværtimod, en Svend | Med Kraft i Øiets Fakkel. Winth.X.320. *Søskende jeg kjender fem (dvs.: fingrene); | Stakkel, som ej kjender dem. Krossing.D.11. hun er vist en sød Pige, men Stakkel, hun har ingen Moder havt. EChristians.Hj.153. Det var itte din Skyld, at jeg itte blev et Stakel fra den Dav (dvs.: da du tyvtede mig). Gravl.T.207. Hvor fik hun dog de Penge fra? . . i Lillehavn var Fru M. en Stakkel. Det fremgik af Skattelisten. AaDons.MV.107.   i forb. som en arm (Pflug.DP.150. Grundtv.PS.III.30. KMich.Mor.(1935).21), sølle (sælle) (Cit. 1784.(KirkehistSaml.6R.II.122). VSO. Mau. II.365. AGarboe.Agersø.(1938).183) stakkel. en nøgen stakkel, se nøgen 2.1. † et godt stakkel, et enfoldigt, indskrænket, men godmodigt, skikkeligt menneske. Gram.Breve. 239. et got Stakkel . . som hos de Franske heeder un bon Home. Holb.Ep.V.146. (han er) et fromt . . og got Stakkel. LTid.1744.734. vAph.(1764). m. adjektivisk brug heraf (jf. stakkels) i udtr. som: et godt stakkels kone ell. mand, kone ell. mand, som er “et godt stakkel”. Det var et got stakkels Mand, som man siger. Holb.Hex.IV.2. Hun heder Mariana, og er hos et got stakels Kone, hun har til Moder. Mol.G.(1724).13. Skuesp.V.159.   i forb. m. foransat personligt ell. poss. pron. *Du seer saa mager ud! Din Stakkel svinder hen. Bagges.ComF.114. *Slutteren lukked med Laas og med Slaae, | Og ønsked mig Stakkel Godnat. Wilst.D.III.1. *Din Stakkel (dvs.: om en saaret soldat)! du trækker kun tungt dit Veir. Hrz.D.II.119. hvorfor i Alverden skal da jeg Stakkel ikke honoreres? Pol.²⁵/₁1940.4.sp.2. jf. ovf.: Hvad vil du, arme Stakkel, gjøre? (i daglig Tale siger man: Din arme Stakkel). Høysg.S.28.   (ænyd. d. s.; nu kun dial.) m. (overgang til) anv. som adj.: stakkels. en stakkel Patient. Holb.Bars.III.4. min dreng stakkel. Feilb. III.532.   ogs. om dyr: *(jeg) saae paa de smaa Stakler, | Der hang paa Væg i Buur. Winth.III.23. 3) (spec. anv. af bet. 2; nu sj. i rigsspr.) person, der ikke er sin gerning voksen, ikke kan udfylde sin plads p. gr. af manglende kundskaber, udygtighed olgn. Hand er en stakkel i hanß bòg. Moth.S737. Bagges. Ep.184. Han stod som en Stakkel ved Examen. VSO. I sit Embede, i Lovkyndigheden er han en Stakkel. MO. gamle Pastor Boesen . . var jo en Stakkel paa Stolen, det var han. NSvends.H.164. jf.: *See, hvor i Troen Alle vare Stakler! PalM.V.440.

Stakka(r)l, en. se I. Stakkel.