Stak-have, en. (ogs. Stakke-. Junge. Gjel.M.72. Pont.DR.I.7). (jf. u. Stakkeplads; sml. Hæssehave og u. I. Have 2) (en med gærde, træer, buske olgn. indhegnet) plads ved en gaard, hvor stakke anbringes (fx. indtil der skal tærskes, ell. hvis der ikke er plads inde i bygningerne). AntNiels.FL.II.173. Nogle stod omme i Stakhaven og betragtede de ni toppede Kornhæs. Wied.LH.21. Gode Stakke af Hø og Halm gemmer sig i lune, trygge Stakhaver. Gravl.S.6.