Staal-pen, en. (“almindeligt Udtryk”. MO.; nu mindre br. i alm. (tale)spr., jf.: “Nu da Fjerpennen reent forsvinder, bruger man kun lidet Ordet, og siger blot: Pen.” Levin. sml. CReimer. NB.44) pen af staal (med kløvet spids), fra 1830'erne mere og mere alm. anv. i st. f. fjederpen; ogs. (uegl.; jf. I. Pen 2.2) i udtryk for virksomheden at skrive, være skribent, for skriveevne olgn. Amberg. tør jeg end mene, min Staal-Pen kan holde nogle Gaase-Fier Stangen, maa jeg dog vide, den kan umuelig hamle op med mangfoldige Munde. Grundtv. Myth.XXII. “Deres Pen (dvs.: stil) er ikke blød nok . .” – “De mener altsaa, at det kommer af at jeg bruger Staal-Penne.” Kierk.P.II.294. jeg kjender baade Fjederpen og Staalpen! HCAnd.(1919).IV.23. Vi maatte . . i min første Kadettid (c. 1850) kun bruge Fjerpen . . Staalpenne var strengt forbudte. VictorHansen.Minder.(1927).72. Vare L.⁴796. om pen anvendt ved litografi: OpfB.² II.566.