II. Sprot, en. [sbrωd] (ogs. Sprut. Adr.¹⁸/₆1762.sp.15. Primon.Lexicon.(1807). 242. jf. VareL.⁴795 og Kielersprut. – sjældnere Spryt (JWith.De da.Fiskekyster.(1802). 26. Begtr.Fyen.823. Levin. jf. VareL.⁴795 og u. Kielersprut), Sprøt (Moth.S680. Pflug. DP.1039. jf. u. Kielersprut). † Sprit. Primon.Lexicon.(1807).242. Handels- ogIndustrie-Tid.1826.111. † (m. eng. form) Sprat. Stibolt.SF.8). flt. d. s. ell. (nu næppe br.) -ter (Amberg. u. Sprut). (ænyd. sprot, sprut, spryt, sprøt; fra (m)nt. sprot (holl. d. s., nht. sprott(e)) og eng. sprat, sprot (oeng. sprot); maaske egl. m. bet.: yngel (idet fisken ansaas for en sildeunge) og besl. m. mnt. sprute, sprote, spire, planteskud, holl. spruit, eng. sprout, se I. Spraade; navnlig i ssg. Kielersprot) især koll., om forsk. slags smaa fisk af sildeslægten (der tilberedes som ansjoser ell. røges); især om (røgede) brislinger (Clupea sprattus). Delicate Engelske Sprut. Adr.¹⁸/₆1762.sp.15. et Slags smaa røgede Sild, som . . undertiden tilføres hertil, og have Benævnelse af Sprut eller Sprot. KancSkr.²⁷/₄1820. Røgede “Ægte Sprott”. Pol.²¹/₁₀1920.9.sp.5.

I. Sprit, en. [sbrid] flt. (om bestemte kvanta ell. sorter; nu næppe br.) d. s. (se l. 50) ell. -ter (Amberg.). (no. sv. sprit, (nord)ty. sprit (spriet), eng. sprite; (vel gennem fr. ésprit, se Esprit) fra lat. spiritus (se Spiritus); sml. II. Sprut; jf. III. spritte, Spritter   uden for fagl. spr. først alm. i slutn. af 19. aarh.) 1) spiritus (2), spec. (fagl.) om det stærkeste og reneste produkt med over 95 % alkohol.     1.1) (denatureret) spiritus (2) til teknisk brug; især om kogesprit. Amberg. NordConvLex.V.367. (barberen:) “Sprit og brillantine (dvs.: i haaret), hr.?” MKlitgaard.MS.52. Kemisk-teknisk Haandbog.(1938).135ff. jf. Spiritus sp. 364⁵: (naturhistorielæreren) sætter dig i Sprit – mellem de andre Bløddyr. GJørg.GF.43. (fiskene) stod i Sprit. Pol.¹⁷/₉1941.7.sp.1.   (l. br.) om (ell. m. tanke paa) spritapparat. vi varmer Kaffen paa Spritten. FalkRønne. K.23.    1.2) om spirituøs, alkoholholdig drik.   (⚚, foræld.) om stærk (drue)brændevin (jf. Druesprit). Meyer.¹ jf.: stærkt Fransk Brændeviin eller saa kaldet Sprit og Vand. MR.1834.194. † om en enkelt flaske; i flt.: rød Muscat-Viin, Potten 3 Mk. 8 Sk., delicate nye Engelske Spridt, 100 Stk. 24 Sk., sælges . . udi Viinkielderen. Adr.⁴/₆1762.sp.13.   dels om drik indeholdende kogesprit (radium (2) olgn.), dels (jarg., spøg.) i al alm. om spirituosa. FolketsNisse.⁵/₁1861.10 (se u. bet. 2). *jeg sidder alene | og tømmer en Flaske med taalelig Sprit. HSeedorf.DD. 82. (vagabonden) Trængte til varme, trængte til kold brændende sprit, der skolder svælget, og heder indvoldene op. Herdal.Bisser.(1933). 38. Herren ønsker en Spritter – for Sprit, det er vist det, din lille Violtud lugter mest til. LindskovHans.NH.34. 2) (nu næppe br.) overf.: aand(righed); liv(fuldhed); esprit (2). Der strømmer mere “Sprit” fra den Mands Mund i en Time, end der kommer Sprit i Berlinerfritz's Hals i en Maaned. Folkets Nisse.⁵/₁1861.10. Det “Sprit” og den “Spændkraft”, som er i ham, har maattet have Luft. Dagbladet.³⁰/₁₁1865.1.sp.1. Meyer. HjælpeO.627. jf.: Han har slugt en De moderne Sprit, der har gjort ham tosset Panden. ZakNiels.B.75.1.1 (jf. Spiritus 2 S ) i udtr. for at drikke meget. sætte ell. stå i sprit, (jf. sp.523,38ff.). Hele Pressen er jo sat i Sprit! sagde Heinesen og fortalte om forskellige af hans Bekendte inden for Bladvirksomheden. De drak allesammen, sagde aldrig nej, naar de blev budt et Glas. OleJuul.E.46.   

II. Sprit, en. se II. Sprot.

III. Sprit, et. se u. I. spritte.

Sprit-, i ssgr. især (jf. Spiritus-; fagl.) af I. Sprit (1); saaledes (foruden de paa alfabetisk plads behandlede) fx. Sprit-beholder, -blandet, -blus, -brænding, -damp, -dunk, -dunst, -fabrik(ant), -fabrikation, -fad, -flaske, -handel, -industri, -kulør (se Kulør 2.2), -lager, -sort, -tilvirkning, -udvinding.

sprut-, i ssgr. (sj. sprutte-. se u. Sprutbakkelse. † spryt-. se u. Sprut-bakkelse, -hval. † sprøt-. se u. Sprutbakkelse. sj. sprit-. se u. Sprutbakkelse). især af II. sprutte; spec. mærkes en del til II. sprutte 3.2 hørende ssgr., hvor sprut- har forstærkende bet., fx. (foruden de ndf. anførte) mere tilfældige ssgr. som: “Jeg skal spille den Rolle,” sagde Mutter sprutarrigt. MH.II.136. de andre . . var sprutfulde af Nysgerrighed. Bregend.FT.118. min Ven Fuldmægtig B. viser sig i (døren) sprutskoggerleende, saa det skraldede efter. [EWolle.]Brudstykker af en jy.BorgermandsDagbøger.(1873).59.

I. spritte, v. [ˈsbridə] (vist sideform til sprætte; jf.: “I Vendsyssel bruges . . spritte for: sprætte.” VSO. samt dial. sprit, spræt (Krist.Ordspr.236); sml. sv. spritta, sprætte, eng. sprit, spire, no. dial. sprita, sprudle, sv. no. dial. spritla, sprudle, sprælle ofl.) 1) (jf. I. sprinkle 1; nu næppe br.) stænke. dersom man vil have dem (dvs.: mannagryn) meget Vox-guule, spritter man lidet Vand paa dem under Gnidningen. OeconJourn.1758.395. 2) (vel efter sv. sprittande i lign. anv.; jf. dog ogs. I. Sprit 2; sj.) part. sprittende, sprudlende (af liv, kraft, varme). *med sprittende Livskraft. Bergstedt.IV.61. *Smaapiger, Ungdom og sprittende Blod. sa.D.25.

II. spritte, v. [ˈsbridə] (vist sammenblanding af stritte og sprede; jf. dog sv. spreta (med fingrarna); sj.) stritte (ud til alle sider). med de sprittende Fingre skjult i sorte Handsker, der var en halv Tomme for lange. Wied.BS.172. jf.: (føllet) stavrede med vidt udsprittende Ben hen til Moderen. sa.Silhouetter.(1891).139.

III. spritte, v. [ˈsbridə] -ede. (dannet til I. Sprit; jf. Spritter) 1) (fagl.) afvaske (en legemsdel, et instrument) med sprit. Er den Patient sprittet? DagNyh.³¹/₃1934.4.sp.1. Sygeplejersken sprittede Armen og førte varsomt Kanylen ind. LisElkjær.Jeg tror ikke paa Jer!(1939).116. jf.: et overfladisk naalestik i jodsprittet hud. Ugeskr.f.Læger.1940.1025. sp.2.   spritte et instrument af. OrdbS. 2) (jf. Spritter 1; jarg. ell. vulg.) drikke sprit, være forfalden til nydelse af radium olgn.; ofte i forb. spritte den.