I. † Spark, en. gen. -s ell. (sj.) -es (Wess.156). (fra eng. spark, smuk, elegant dame ell. herre, vistnok sa. ord som eng. spark, gnist, (m)nt. spark(e)) laps; modejunker; spradebasse. *I galonerte Spark! Wess.155. Primon.Lexicon.(1807).180.

II. Spark, et. [sbɐr̥g] flt. d. s. (ænyd., sv., no., oldn. d. s.; vbs. til sparke) 1) handlingen at sparke; stød med foden (hælen, hoven); ofte i udtr. for afstraffelse ell. (jf. bet. 2) bortjagelse, i forb. som et spark i enden. Jeg har aldrig faaet . . saa mange Spark for Rumpen, som hun har givet mig. Skuesp.IV.437. *Den hvide Hvedemark | Var trampet ned og hærget | Af Hestehovens Spark. Holst.I.146. (han) gav Støtten et vældigt Spark med Støvlehælen for at rive den ned. sa.Napol.316. Han havde faaet . . et modbydeligt Spark i Skridtet (under slagsmaalet). LeckFischer.HM.123. jf. bet. 2: “Det hele var pilraadent – ikke et Spark værd,” hans sædvanlige Udtryk for Foragt. AlbaSchwartz.Overlægen.(1932).47. talem. (dial.): der maa Noget for Noget, som Kjællingen sagde, da hun gav et Spark for en Mark. Bregend.HB.213. jf. Feilb.II.558.   (jf. sparke 3) om livlig bevægelse. Kongefiguren (dvs.: Chr. IX's rytterstatue paa Christiansborg slotsplads) selv er . . for passiv . . lidt Frigørelse vilde have virket muntert, naar der er saa meget Spark i Hesten. Wanscher.(Pol.¹⁵/₁₁1927.11.sp.6). i videre anv., om liv, lystighed, i forb. som spark i løgsovsen (se Løgsovs), spænd og spark (se Spænd). 2) (jf. sparke 2) billedl., om haard, haanlig behandling (kritik, omtale). naar han har faaet dine Penge, saa giver han Dig et Spark. Dodt.Udv.Fortællinger.I.(1865).257. der kunde tænkes Folk, som kom her for at give et ungdommeligt Spark til Julen, og vèd De, jeg er her af Respekt for Andres Julefest. JPJac.II.145. AxDam.FO.38.

sparke, v. [ˈsbɐr̥gə] -ede. vbs. (sj.) -ning (vAph.(1764). Larsen.), jf. II. Spark. (ænyd. d. s., sv. no. oldn. sparka; besl. m. spirre, spænde, sparke, II. Spor) 1) bevæge foden hurtigt og kraftigt bort fra sig for at ramme ell. fjerne noget; navnlig (m. obj. ell. i forb. m. til): give et stød med foden; om hest (ell. andet hovbærende ell. klovbærende dyr): slaa ud (i dial. spec.: med et af forbenene. UfF. jf. III. slaa 20.2); ofte i forb. m. præp.-led ell. adv. (ind, op ell. itu, i stykker), som betegner sparkets retning ell. virkning. (tyven) havde sparket en Dør eller Væg ind. ASØrsted. Tyverie.(1809).167. sparke (en Dør) op (itu). Amberg. (jeg) sparker Spyttebakken til (dvs.: hen til) Sofaen. Ing.EF.V.41. *Hun sparked med Træskoe den fattige Hund, | Ihvor han saa stod og gik. Winth.IV.100. *Han sparkede til Pigen, | Saa hun faldt mod Gulvets Steen. sa.HF.272. Hesten stod og sparkede dvs.: slog bag ud. VSO. *Al hans Higen . . | Gik kun ud paa ét: at sparke til en Bold (dvs.: spille fodbold). Blækspr.1916.37. L. maatte sparke meget stærkt paa Døren for at vække Familien. SorøAmtstid.¹⁵/₇1939.5.sp.4. (et barn er) sparket ihjel af (en) Hest. Nat Tid.²⁶/₅1941.2.sp.5.   (sport.) m. indholdsobj.: Han kastede Indkast og sparkede Hjørnespark. Pol.⁷/₄1941.6.sp.4.   (jf. bet. 2) i udtr. for haard, ublid behandling: (manden fik) skaared sin . . Koene saa betids need, at Hand fik Sparked Liv i Hende. Cit. 1736.(DMag.6R.V.258). Du er en beskidt Svindler, der skulde sparkes ned ad Trappen. LeckFischer.HM.69. sparke i skrævet, se I. Skræv 2. (dagl., spøg.) i eder som: Karen sparke mig, se Karen 2. jf. u. Kat 4.2.   i udtr. for (dyrs) trampen, skraben ell. kradsen i jorden olgn. hesten stâer og sparker jorden op. Moth.S639. *Din raske Skimmel staaer og sparker | . . med de hvide Sokker. PMøll.(1855).I.109. Rørd.GD.226. sparke knolde, se I. Knold 1.1. spec. (nu dial.) om høns: vAph.(1759). Kyllinger opfødes uden Omstændigheder med Gryn og Melk, og siden sørger Hønen omhyggelig for dem med sin Kradsen og Sparken. OeconH.(1784). II.100. jf. Feilb.      i særlige forb. m. adv. og præp. sparke af (Hjortø.Kv.123) ell. (især) sparke af sig, fjerne med et spark; navnlig m. h. t. sengklæder, som man ryster af sig i søvne. sparke klæderne af sig om natten. Moth.S639. Woel.DG.216. Børn sparker af sig . . og saa bliver de forkølede. Pol.¹/₁₂ 1938.15.sp.4. sparke bagud, se III. bag 5.16. sparke ud. spec.: 1. (sport.) i fodbold: sende bolden ud paa banen efter et maalspark ell. en klaring af et angreb. Pol.²⁶/₄ 1937.8.sp.4. 2. (jf. bet. 2) jage bort (med spark). Ing.VSt.50. *Spark Hexen ud af Salen! sa.DM.84. D&H. 2) billedl. anv. af bet. 1, om haard, brutal handlemaade ell. behandling; ofte: jage bort, kaste til side paa brutal, haanlig maade. *Kritiken her hos os er eengang halt – | Hvem veed, om selv jeg ikke faldt, | Ifald jeg sparked bort dens sidste Krykke? Bagges. V.92. Troer du, jeg vil krybe som en Hund for hans Fødder, og lade ham sparke mig bort? Gylb.(1849).IV.145. han syntes, at de begge var sparket til Side af Vorherre eller Skæbnen. Schand.BS.314. I Dag skal jeg sparkes! I Dag skal jeg smides paa Gaden – ud til de andre arbejdsløse! Haugbøll. Hvil iHverdagen.(1933).10. Bønderne (paa Gulland) var sparket ud af Storhandelen af de professionelle Hansekøbmænd i Visby. Tilsk.1936.II.167.   ofte, navnlig i forb. m. til: behandle (omtale, kritisere) paa haanlig, overlegen vis. (han) sparkede lidt til de tre Skolemestre (i en polemik). RasmSør.ML. 240. agt Rettens Alter, og spark ikke til det med vanhellig Fod, saasnart Du øiner en Vinding. ABDrachm.Afh.23. Ledelsen . . benytter Lejligheden til at sparke efter enkelte Medlemmer. Tjenerf.20. sparke til den faldne løve, se I. Løve 3. 3) (især spøg. ell. jarg.) bevæge benene paa en maade, som minder om sparken (ofte i forb. sparke ud); om ubeherskede, voldsomme bevægelser: sparke ud med Fødderne. VSO. nogle sortsmudsede Dansere, der sparkede omkring sig til et kannibalsk Spektakel af Kastagnetter og Tamburiner. Pont.DR.I. 154. jf. (om cykelkørsel): efter et Par Timers Forløb var de (dvs.: cykelrytterne) spredt over Cementen paa en saadan Maade, at man kunde se, hvem der sparkede bedst i Pedalerne. DagNyh.¹²/₉1921.6.sp.2. Nu befandt Automobilet sig allerede ude ved Lundehuskroen . . Imens maatte hun endnu en Stund sparke i Spinaten (dvs.: cykle), inden hun naaede saa langt frem. VBergstrøm.M.23.   (jf. opsparke 2) om gang. jeg sparkede af ad Tidselholt til. Blich.(1920).XXV.26. Han sparkede afsted, uden at vide hvor eller hvorhen. smst.XXX.109. jf.: Gamle Peder Skram (dvs.: et krigsskib) fulgte efter og sparkede ud, det bedste han havde lært. BerlTid.⁴/₇1939.M. 11.sp.5.   (sj.) i videre anv. han sprang om og forsøgte, med Hjærtet sparkende i Brystet paa sig, at slippe fra Sværdklingen. AKohl.MP.I.101. præs. part. anv. som adj. ell. adv.: Lad os antage, at han (dvs.: en ung mand) har . . Talegaver i Forbindelse med en vis sparkende Freidighed. SHeegaard.ØF. 126. han (kunde) have været saa sparkende hidsig han vilde, efter Kløene var han . . artig. KNordent.JL.I.20.   sparke (bag)-ud, (nu l. br.) gøre komplimenter; skrabe ud. VSO. D&H.1 i særlige forb. m. adv. og præp. sparke af. 2. (jarg.) ved salg skaffe sig af med. Lad mig faa Vognen ind, saa skal jeg .. faa sparket den af i en Byttehandel til Deres Pris. Pol.3/5 1952.9.sp.5.    sparke en opad (ell. (sj.) op ad trapperne) , (efter eng. kick somebody upstairs ) forfremme en for at slippe af med vedkommende. (ministeren blev) ligesom endnu i England .. “sparket op ad Trapperne” til en smuk, men ikke alt for vigtig Stilling. SvendThorsen.Danm.Rigsdag.(1947).108. (den engelske kaptajn) , der hidtil har baaret titlen “midlertidig staldmester”, (er udnævnt) til “ekstraordinær staldmester”. Det er, hvad man paa populært dansk kalder at blive “sparket opad”. For medens der kun er tre “midlertidige staldmestre”, er der 27 “ekstraordinære staldmestre ”. Pol.4/7 1953.2.sp.5. NyeOrd1955-98.(1999).    sparke væk, (sport.) i fodbold: forhindre modparten i at score ved at sparke bolden langt væk fra eget mål. en OBer naaede paa tværs og fik sparket væk. Pol.17/11 1958.12.sp.4.