Soubrette, en. flt. -r. (fra fr. soubrette, af (dial.) soubreto, skabagtig, snu, af lat. superare, rage op, overgå; især teat.)
kammerpige; spec.: munter, intrigant kammerpige i (klassicistiske) komedier; person (skuespillerinde) der udfører tilsvarende partier i syngespil, operaer og operetter (jf. Ingenue). Siden Caroline Walthers Soubretter har vor Skueplads neppe havt Mage til en saa pirrende naiv Fremstilling af en ligesaa moersom som kort Bi-Rolle. Bagges.DV.²XII.117. den især i ældre Stykker almindelige Maade at frembringe Forviklingen ved Tjeneres, Soubretters og Andres intriguante Opspind. Heib.Pros.IV.481(år 1844). den finere Soubrette var mit egentlige Fag. FruHeib.EtLiv.⁴I.61. den charmerende soubrette. Joyce.Ulysses.(overs.1949).258.