sort-syg, adj. (sv. (og no. dial.) svartsjuk, skinsyg, ty. schwarzsüchtig, melankolsk; jf. IV. sort 9.2; l. br.) som lider af, er præget af sortsyge. D&H.

Sort-syge, en. (sv. svartsjuka, skinsyge, no. dial. svartsykja; jf. IV. sort 9.2; l. br.) tilbøjelighed til melankoli, pessimisme; sygeligt sortsyn; spec. om pietistisk religiøsitet: CEw.SH.11. MylErich. S.35.