Snirkel Snirkel, en. [ˈsnir̥g(ə)l] (ogs. alm. (ofte nedsæt.) Snørkel [ˈsnør̥g(ə)l] Oehl.IV.7. Winth. IX.139. jf. Glahder.Retskr. samt VSO. (“tydsk Skrivemaade”). D&H. undertiden i forb. snirkler og snørkler, se ndf.). flt. snirkler. (fra ty. schnirkel ell. (nu især) schnörkel; oprindelse usikker; jf. snirkle, snirklet) 1) krum, bugtet, uregelmæssigt formet linie; ofte: uregelmæssig spiral; især i flt., om linier, der slynger, bugter sig mellem hinanden paa uregelmæssig, forvirret maade. Skallen (dvs.: en snegls) bestaaer af . . tvende Vendinger, hvoraf den ene . . udgiør . . Snirkelen. KSelskSkr.XII.241. (lommens) Æg er aflange og glinsende, ofte tegnede med mørke Pletter, Punkter og Snirkler. BMøll.DyL.II.361. om plantedel. der krummed Bregnerne de brunlaadne Snørkler op over Mulde. JPJac. (1924).III.296. spec. (foræld.) om ranke, slyngtraad, klatretraad (Cirrus): CGRafn. Flora.I.58. især om slyngninger, snoninger, sirater, anv. i bygningskunsten, i udskaaret arbejde; spec. (ofte nedsæt.) om sirater i 17-18. aarhundredes arbejder. Moth.S576. Vangen (paa trappen) er . . forsat i det nederste Bloktrin og faaer en Volute (Snirkel) hvorpaa Gelænderstolpen eller Mægleren hviler. ForklTømrere.82. et rigtigt gammelt Træskab . . skaaret ud med Snirkler og Løvværk. HCAnd.(1919).II.190. den gamle, strenge Kunst, der . . vogtede paa hver en Snørkel. SophMüll.VO.353. Midt i Værelset stod en Bilæggerovn, prydet med rustne Arabesker, Snirkler og Snørkler, hvori der læstes Aarstallet 1690. Cavling.A.I.269. (⚔, foræld.) om den forreste, krummede del af en kradser (“falkenters”) ell. visker til en kanon. Harboe.MarO.467. S&B. om sammenslyngede, vredne bogstaver, skrifttegn; ogs. om krøller som afslutning i skrift. *Hvad skal jeg med den Rulle Kragetæer (dvs.: en pavebulle)? | Runer paa Skioldet kan jeg læse dig | Saa godt, som nogen Skiald; men disse Snørkler | Forstaaer jeg mig ei paa. Oehl.IV.7. *jeg (har) skrevet med Snirkler og med Sving: | Farvel, farvel lille Grete. Høedt.LG.5. jf.: den med fast Haand tegnede snurrige Slutsnirkel (dvs.: i “Peder Paars”). HBrix. (JydskMaanedsskr.1911.I.29). om linie, der følges, ell. figur, der fremkommer ved bevægelse. *Lad muntert dig svinge | I Cirkler og Snirkler, | I Fald og i Stigen! Oehl.I.239. paa Kastelsgraven beskriver det bedste Kjøbenhavn Isen med Snirkler og overlegne Figurer. JVJens.M.II.90. 2) overf.; især i flt., om kunstfærdig, indviklet fremstilling i skrift ell. tale. (filologerne sværmede) langt mere . . for latinske Snirkler end for Homer og Herodot. JFibiger.Liv. 64. det er bare saadan en gammel Snirkel paa Talen, som ikke har noget paa sig. ZakNiels. GV.61. man er nødt til at sige nej . . med mange Snirkler og Høflighedsbeviser og Krummelurer. NatTid.22/51927.M.7. først når han har fået hele bygningen (dvs.: Heimskringla) gennemvandret i dens skønne harmoni, er det tid at gøre ham opmærksom på adskillige snirkler og snørkler, der findes hist og her og hvis betydning er dunkel. NMPet. Br.86. Overhovedet fremtræder Tronskiftets Ceremoniel med en Rigdom af Snirkler og Snørkler fra Baroktiden. Pol.3/21906.3.sp.1.