I. Sned, et ell. (nu sj.) en (i bet. 2.2: Moth.S573. Ing.DM.27. Dorph.Sofokles. 412. IngvBond.Ægteskabsjævelen.(1893).104). [sneð] (nu ikke i rigsspr. Snid. i bet. 1: Moth. S574. Gram.Nucleus.1551. se ogs. ndf. u. bet. 1.2; i bet. 2: Sort.PSkan.10. KomGrønneg. I.194. JHSmidth.Ords.141. jf. Moth.S573 samt u. Skalkesned. i bet. 3: jf. Feilb.). flt. d. s. (i bet. 2.2: Fryde-SangOverFr.IVs LyckeligLand-Gang.(1709).v.7. PMøll.ES.I. 353. Wilst.Il.V.v.874) ell. (sj.) -(d)er (se bet. 1.2 slutn.). (ænyd. sned, snid (i bet. 1-3), glda. sned (i bet. 2.2: Brandt.RD.II.337. KvindersRosengaard.(1930).85), oldn. snið, oeng. snid; formen Sned kan delvis svare til no. dial. sneid, oldn. sneið, afskaaret stykke, stikpille, oeng. snæd, afskaaret stykke; til snide; sml. II. Snit; jf. II. sned, snede) 1) om handlingen at skære, snitte, ell. det herved frembragte.    1.1) † skæring; skaar; snit. Moth.S574.   † billedl., om cæsur (1). Moth.S574.    1.2) (nu kun dial.) afskaaret stykke; især om afskaarne (smaa)grene; kvas; ris. Gram.Nucleus.1551. Cit.1783. (Vider.IV.79). Sned kaldtes i gamle Dage de Grene, navnlig af Blødtræ, som blev skaaret ned til Vildtets Vinterfoder. Weismann.Jagtleks.   ogs. (jf. Snedgærde) om gærde af grene; lavt risgærde. Giersing.Landoeconomie.I. (1825).13. CDalgas.SvendborgAmt.(1837).305. SydfynskeS.124. Jordvolde med forsvarligt Snid. Cit.1791.(AarbFrborg.1938.98). jf. ogs. Sned brugt (især i stednavne) om mindre skov, kratskov; ris (II.3). MDL. JohsSteenstr. DS.103. Stedn.VII.55.   i videre anv. om hvad der ligner et afskaaret stykke, en strimmel olgn. jeg har havt Syge, igiennem hvis Næse, Ormene som Sneder, ere fundne i Snottet, i Spytten, i Urinen, i Stolgangen. Agerbech. FA.I.17. 2) (m. h. t. bet.-udvikling jf. II. Snit 6(2-3)) som udtr. for (at benytte sig af) gunstige omstændigheder, list, kneb.    2.1) i forb. se sit sned (til), (nu næppe br.) se sit snit (til) (se II. Snit 6.2). *Han overrasked' mig . . | Ei anderledes, end en lumpen Muus, | Der kryber ind, saa flux den seer sit Sned, | I Elephantens Snabel. Bredahl.I.208. JH Smidth.Ords.141. *Du ej heller os maa dadle, hvis til Flugt vi se vort Sned. JForchhammer. ToKomedier afPlautus.(1886).17.    2.2) (nu kun dial. (JHSmidth.Ords.141. UfF.(jy.)) ell. arkais.) listigt, underfundigt paafund; kneb; list; rænke; ogs.: listighed; underfundighed. TBruun.V.193. *Jeg saae paa Lombardens Øie, | Han tænkte paa Svig og Sned. Ing.RSE.VI.195. en lærd Republik, fuld af Sned og Rænker. PMøll.(1855).III.4. *hvad jeg (dvs.: Luther) har talt om Vold og Sned | fra Paven og hans Fæller, | det maa jeg for Folkets Skyld staa ved. Rich.VH.3. de var blevne indhentede, om de ikke havde reddet sig ved sned. AOlr.(Aarb.1894.91). ofte i forb. med sned: *Hvad Faderen vandt med Vold eller Sned, | Betaler hun from for hans Sjælefred. Ing.DM.6. *Et Lønbrev han skriver saa tankefuld med Sned: | “Du møde mig i Harrestad, der vil vi tales ved. Hauch. SD.II.85. Gertz.(Wilst.Il.(1909).VII.v.243). 3) i forb. paa sned (ænyd. paa snid, sv. på sned, no. dial. paa snid, paa sneid; m. h. t. bet.-udviklingen sml. paa snit (u. II. Snit 7) og paa skraa (u. VII. skraa); maaske dog delvis hørende til II. sned; sml. ogs. Sned i stednavne, vistnok om skæv skraaning olgn. (se JohsSteenstr.DS.103); især dial. ell. (i rigsspr.) lidt gldgs.) i en skraa stilling; paa skraa, skraat, især i forhold til den vandrette linie; ogs. (dial.): i en skraa retning hen over en flade; spec. i forb. som gaa paa sned over, (sml. snedløbe) skraa hen over; gaa paa sned ogs.: fare vild; komme paa vildspor. Man afskiær først Kronen (paa træet) lidet paa Sned. HaveD.(1762).119. *Gaa vi endogsaa tidt paa Sned | i megen Blindhed bundne, | vi har dog Lov at glædes ved | de Fremskridt, som er vundne. Ploug.NS.67. Kongresmedlemmer trak frisk Luft efter Frokost, med . . de hvide Slips paa Sned. Bang.S.171. Façaden (paa paladset) har ikke lidt meget – men det Indre er Ruin, Ruin. Kapellets Klokketaarn sidder paa Sned, Klokken er falden. Jørg.CivitàD'Antino.(1915).55. Feilb. UfF.   især m. h. t. stilling af hoved (“paa skak(ke)”) ell. hovedbeklædning (“paa snur”). *Hans Hat med hvide Fjedre | Den sad ham paa Sned. Winth.HF.257. en saadan ung (fisker) med Kasketten rask paa Sned over det solbrændte Ansigt. Drachm.VT.53. den flegmatiske Ibis . . lagde Hovedet paa Sned og lyttede. Christmas.KongPeder.(1904). 4. Gravl.E.104.

II. sned, adj. (snid. Moth.S573. Rostgaard.Lex.S199b. sni. se ndf. jf. ogs. VSO. Feilb.). (sv. sned, skæv, skraa, beruset; til snide ell. maaske dannet til I. Sned 3 under indflydelse fra udtr. som paa skak(ke), skraa, skæv; dial.) skraa (VII). Moth.S573. En snid Linie. VSO. Feilb. som adv.: det Stykke Træ er snedt afskaaret. MDL. Det gaaer snid nedad. VSO. Folk fra de andre Gaarde gik . . sni over Agrene mod Sandgaarden. Aakj.SV.VIII.4. Visti satte sni til over Moser og Græsmarker. smst.32. Feilb. OrdbS. (sjæll.).   paa sned, se I. Sned 3.

III. sned, præt. af snide.

Sned-, i ssgr. af I. Sned, især i bet. 3 (ell. af II. sned).

snede, v. [ˈsne(·)ðə] (ogs. skrevet snedde. CMatthies.DF.I.56. jf. Opsnedding u. Opsnidning). -ede. vbs. -ing (jf. Opsnedding u. Opsnidning) ell. -ning (Cit.1783.(Vider. IV.79)). (ænyd. snee i bet. 1 (Kalk.III.23), sv. sneda, tværpløje paa skraa, snedda, skraa over (gade olgn.), snedda av, afskære skraat, isl. sniða, gaa paa skraa ell. i siksak; afl. af I. Sned; kan dog ogs. delvis svare til ænyd. (vel no. ell. færøisk) sneide, gaa skraat, skraane, fsv. snedha, skære, færøisk sneiða, no. sneie, oldn. sneiða; sml. snide; dial.) 1) afskære ell. (ved skæring) forkorte grene; især: beskære (træ); ofte i forb. snede af. unge Riis-Eege, som aarlig snedes og opelskes. EPont.Atlas.IV.103. At snede Træer. MDL. Skuddene (af baandpil) hugges af hvert andet, tredie eller fjerde Foraar . . De snedes blot af som Tækkekjæppe. MHans. H.116. SjællBond.100. Esp.315. Feilb. jf.: (æblet) ligner i Form en Gul Graastener, er dog lidt mere tilsneddet mod Bægeret, altsaa bredt afstumpet, kegleformet. CMatthies.DF.I.56. 2) skære, klippe, hugge noget skraat (til). Feilb. UfF. 3) gaa skraat hen over; skraa (hen over). Hyrdedrengen havde set ham snede bort over Marken. Staun.UD.213. Feilb. UfF.

snide, v. [ˈsni·ðə] († snidde. Fleischer. S.646. jf. u. opsnidde samt præs. tilsnidder. Bull.(SkVid.IX.155)). præt. -ede ell. (sj.) sned [sne^?ð] (VSO.); part. -et (Feilb.BL.17) ell. (sj.) snidt [snid] (VSO. jf.: heele Skove af Morbærtræ, som hvert Aar bliver snidde og beskaarne. Pflug.DP.486) ell. † sneden ((mesterstykker:) 1. Et eenfach Sølv Geschier. 2. En ameleret Guldring . . 3. Et sneden Skildt med Vaaben udi Sølv. De kgl. Laugs-Artikler til1730.I.378). vbs. jf. Snid (se I. Sned), Snideri (især i ssgr. som: Operationer som Broksnideri, Stensnit. GadsMag.1929.329). (ænyd. snide, oldn. sníða (præt. sneið og snídda), eng. (dial.) snithe, ty. schneiden, got. sneiþan; jf. snede samt schneidig, II. sned, Snedker, Snes, snidig, Snillik(e), II. Snit, III. snitte   uden for dial. fortrængt af III. snitte) 1) tildanne ell. forfærdige ved af- ell. udskæring; skære (IV.5); snitte (III.3.2). Feilb.   (jf. Remmesnider) m. h. t. læder. *en Kunstner . . den dygtigste Mand til Huder at snide, | Havde det glimtende Skjold af syv velnærede Tyres | Huder ham gjort. Wilst.Il.VII.v.221. CReiserer.En Sergent.(1891).158. 2) m. h. t. (del af) levende væsen: skære (IV.6).    2.1) (jf. Snider 2; sj., spøg.) operere; skære (IV.6.1). det meste af Dagen (gaar) med at snide Fiskebylder, trække Tænder ud og anden nyttig Smaadont. JBichel.Koloniliv.(1925).71.    2.2) m. h. t. planter, spec. pile: beskære. Pflug.DP.486 (se ovf. sp. 1124⁴⁷). UfF. jf. Rietz.641. Tilsyn udfordres at bestyre Opsniddingen, paa det at man ikke af Uviidenhed skal snidde (nyttige) Greene bort. Fleischer.S.646.