Smag, en. [sma^?ɋ] flt. (l. br.) d. s. (i bet. 1.1: FBrandt.Psykologi.I.(1934).137f. jf. ogs. u. Forsmag) ell. -e (i bet. 4: saa mange Munde, saa mange Smage. Holb. UHH.IV.4). (glda. smak (Postil.61), smag(h) i bet. 1 (Lucid.22. Suso.14. jf. Mariagerleg. 136. flt. d. s.: Suso.5) og i bet. 3.1 (smst.4.9), fsv. smaker; fra mnt. smak; jf. sen. oldn. smekkr (i afsmekkr), ty. schmack (nu: geschmack); sml. smage; fortrænger glda. t(h)æff, t(h)æft, se Tæft) 1) (jf. smage 1) et stofs, især et føde- ell. nydelsesmiddels, (evne til) indvirkning paa visse sanseorganer i mundhulen (og svælget), hvorved stoffet fornemmes som sødt, surt, bittert, salt osv.; ogs. om fremkaldelse af visse tryk- ell. temperaturfornemmelser i munden (fx. i forb. som en blød, brændende, fedtet, isnende smag); undertiden (jf. smage 1.3) om indvirkning (navnlig af tobak), der baade rammer smags- og lugteorganer; oftest i forb. m. nærmere bestemmelse (navnlig karakteriserende adj.), der angiver paavirkningens aarsag, fornemmelsens art (god, daarlig smag osv., jf. Brak-, Jord-, Jærn-, Sherrysmag samt Bi-, Velsmag); ogs. m. prægnant bet., navnlig om velsmag (især i forb. som (ikke) have smag, være uden smag).     1.1) i egl. bet. er der Smag i det Hvide om Æggeblommen (1931: smager mon Æggehvide godt)? Job.6.6. man siger . . at noget er beesk i Smagen, (men) at det er beesk af Smag. Høysg.S.165. *Smagen af det Vand, som af min Brønd opvindes. Steners.Ode.56. *Æbler, som havde den “bedste Smag”, | Og taalte at gjemmes til Dommedag. Grundtv.PS.VI.211. Tynd Kaffe, Rugbrød uden Smag, Hveder fra igaar. JakKnu.A.10. Maden . . har tabt sin Smag. D&H. Juni-Rejerne er de bedste! . . De har mest Smag. ERode.JM.9. besk, bitter, flov (jf. flov 1.2), harske, kogt (Bl&T.), krydret, pikant, ram, salt, skarp, sur, sød(lig) smag osv.   i udtr., der (egl.) angiver, at man krydrer noget, gør noget mere velsmagende, smager det til. give smag: Moth.S520. Vi fik en Suppe, som vi gav Smag ved at komme meget Salt, Ost og Peber i. HCAnd.SS.VII.75. Champignon'erne skylles i lunkent Vand . . og derefter kommes de i Retten, som de skal give Smag. FrkJ.Kogeb.²³(1921).368. sætte smag (paa), (jf. sætte gout paa u. Gout) dels: smage til; give smag. Moth.S521. At sætte en fremmed Smag paa en Steg. CMüller. Koge-Bog.(1785).212. der skal en god visk til for at sætte smag paa suppen ┆ billedl.: (jeg) vilde sætte Smag paa min Smigger med et Par Korn Bagtalelse. Rahb.Tilsk.1795.239. dels (nu l. br.): smage først paa; ogs.: kredense. *din Datter . . | Skal skjenke for os og sætte Smag paa din Viin. Winth.IV.217. GyrLemche. S.III.100. dels: prøve smagen af noget; ogs.: faa en lille mundsmag af noget, inden det serveres. I faar nu sætte Smag paa en Tønde ægte Mumme. JPJac.I.14. Hvis vi børn kunde holde ud at blive oppe længe nok, da kunde vi endnu samme dags aften være med til at “sætte smag” på den slagtede gris. SvendbAmt.1927-28.74. jf.: (kogekonen) gik bestandig rundt med Saar paa Tarmene af den megen Sætten-Smag paa Mad i Faget. Bang.UA.41.   (sj.) afsmag (2). D&H. II.636. Har Kødet en Smag, er det en daarlig Smag. KNyrop.OL.I.75.    1.2) overf. anv. af bet. 1.1; dels om særlige egenskaber, forhold ved en ting; jf.: Moab haver boet trygt fra sin Ungdom af, og ligget stille paa sin Bærme . . derfor har det beholdt (1931: holdt det) sin Smag (Chr.VI: bliver hans smag hos ham), og dets Lugt er ikke forandret. Jer.48.11. navnlig i forb. m. af, som udtr. for, at tanken ledes i en vis retning: ikke nogen skal finde en Linie, som har mindste Smag af at sigte paa nogen i Særdeeleshed. FrHorn.PM.9. (Chr. Pedersens prosa har) en umiskendelig Smag af Latinens eloquentia. OFriis.Litt.221. jf. bet. 6: (han) kom helt ud i det yderste af Smallegade. Der var en lille Smag af Landet her, gennem Sprækkerne i et Plankeværk kunde man se en grøn Rugmark. JVJens.D. 111.   dels i udtr., der angiver, at noget opvækker glæde, lyst hos en, tilfredsstiller en. dette Arbeide blev kun udvalgt som en Tilflugt i Sorrig og Kummer, da anstændigere Forretninger havde ikke Smag nok til at opvække Forfatterens Opmærksomhed. Lodde.NT.Fort.A^v. JPJac.II.58. navnlig i udtr. (nu oftest opfattet som hørende til bet. 3), der angiver, at noget er smagfuldt udført, er præget af smagfuldhed, af “(god) smag”. *Det er en Cavailler vel magtpaaliggende (dvs.: kan være ham ligegyldigt), | Om der er Sands og Smag i en Comoedie. Ew. (1914).II.120. Der hersker en slet Smag i disse Decorationer. MO. Maleriet er uden Smag. D&H. 2) (jf. smage 3) evne til at opfatte smag (1); den af de fem sanser, hvormed smag (1) opfattes; ogs.: fornemmelse af smag (1); opfattelse af smagsindtryk. For at efterforske, om Synet, Smagen og andre Sandser ikke bedrage mig, haver jeg ladet (saltvandet) kierne, og . . fundet, at det . . er bleven til det beste Smør. Holb.Rpb.II.2. *Naar Munden Smag og Mæle mister. Brors.162. en Smag kommer først i Stand, naar det virkende Stof trænger ind i (smagsbægrene). Sal.²XXI.786. Lugtesansens delagtighed i smagen er uhyre, og overgaar langt smagssansens delagtighed i lugtene. FBrandt.Psykologi.I.(1934).135. jf. bet. 4: een stoer Meßing Kiedel fuld af rindende Vand . . af hvilken hand som ieg drak med inderlig Smag og Fornøyelse. Æreboe.208.   (jf. u. bet. 3.1) i forb. m. adj. Kaffen for den kræsne Smag. Socialdem.²/₂ 1940.7.sp.5. have en god (daarlig, sikker) smag ┆    m. overgang til bet. 1.1, i forb. som en daarlig smag i munden, en ubehagelig smagsfornemmelse; spec.: ubehagelig eftersmag. jeg har en slem smàg i min mund. Moth.S521. Middel mod bitter eller raadden Smag i Munden. OeconH.(1784).III.40. Han havde en skrækkelig Smag i Munden (da han vaagnede), det betød daarlig Fordøjelse. AaDons.S.207. billedl.: Det var at bide i det sure Æble, og Smagen sad Magistraten længe i Munden. HistMKbh.II.333. ofte i udtr. som faa, sidde med en flov smag i munden. 3) (brugen fastslaaet omkr. 1750, navnlig som gengivelse af fr. gout (sml. Gout), jf. VilhAnd.Litt.II.341.693. Plesner.Sneedorff. (1930).153ff. samt udviklingen ved sv. smak, ty. geschmack (jf. Edda.XXXVII.(1937). 18ff.), sml.: Gout, Sentimens, ere to Franske Ord, som vi trenge meget til, og som dog ikke kunne oversettes. Det Ord Smag, som i andre Sprog betyder noget værdigt, er latterligt i vores. JSneed.Den patriotiskeTilskuer.1761.661; anvendelsen spottet i Biehl. Haarkl.40) om evne, færdighed til at dømme og vælge, hvad der er bedst, naturligst, rigtigst, mest passende paa et ell. andet omraade (fx. m. h. t. mad, klædedragt, optræden); navnlig om evne til at dømme paa kunstens, litteraturens omraade ell. om følelse for, hvad der er naturligt, ægte, harmonisk.    3.1) i al alm. Jeg haver . . giort saadan Anmærkning over Danske Tilskueres Smag udi Comoedier, at den er bedre og naturligere, end de Franskes . . hvilken er reent fordærvet. Holb.Ep.IV. 212. Jeg . . har een og samme Smag i Naturen og Kunsten. Bagges.L.I.247. Han møblerede sin Bopæl, men ikke paa en heldig Maade; hans Smag var nu engang overvejende negativ og kritisk. Goldschm.IV.166. ClWilkens.Æst.280.   i forb. m. adj., der bestemmer bedømmelsesevnen som god ell. daarlig. jeg har søgt at curere Folkes gemeene og pedantiske Smag. Overs.afHolbLevned.289. *Klædt med den meest udsøgte Smag. Bagges.Ungd.I.210. (jeg) erkiendte . . klarligen, at den sande Smag aldrig kan ganske uddøe, saalænge Homer læses. Mynst.Levnet. 95. i et Brev til Bodmer fra 1746 tilstaar Schlegel, at han ikke saa meget har fundet en slet Smag som snarere slet ingen Smag i København. VilhAnd.Litt.II.341. fordærvet smag, se fordærve 1.2. (sætte) en høj smag (paa), se II. høj 6.3. kræsen smag, se kræsen 1.3. navnlig i forb. (have en) fin smag (se II. fin 4.3) ell. (især) god smag: Mit Sigte er . . at bringe Folk udi god Smag. Holb.Ep.IV.213. min Søn har ret viist sin gode Smag, da han har ladet sit Valg falde paa saa mageløs en Skjønhed. PAHeib.Sk.II.92. den gode Smag i Omgangslivet og i Maaden at tænke og skrive paa. VilhAnd.Litt.II.341. den ældre Poesis Forsyndelse mod den gode Smag. smst. sikker smag, se sikker 4.2.   i (mer ell. mindre) faste forb. m. verber. I sær kand Musiken forbedre det, man kalder Gout, eller Smagen. Eilsch.PhilBrev.332. Filologens Smag forædles langsommere end andre Folks. NMPet. V,2.197. fordærve, forfine, skærpe smagen, se fordærve 1.2, forfine 1, II. skærpe 4.2. kunstle paa smagen, se kunstle 1.2.    3.2) m. prægnant bet., om den gode, rigtige smag (3.1). (nu især i forb. som have smag, med ell. uden smag). (han) raadede mig til at læse nogle Bøger, som vare skrevne med Smag. Dette Ord var mig hidindtil ubekiendt. JSneed.II.56. *Rom blev ei bygget paa en Dag . . | Man efterhaanden saa den meer og meer tiltage. | Saa gaaer det og med Videnskab og Smag. Wess.108. Damer klædte med Smag og uden Smag. HC And.(1919).III.29. Bastholm . . Datidens største geistlige Taler . . var en Mand med æsthetisk Sands, en Mand, der var lagt an paa at have Smag. ClPet.O.76. (Addison) var en mand av (alm.: med) smag. Plesner. Sneedorff.(1930).163.   (især som modeord i 18. aarh., jf. VilhAnd.Erasm.II.160) i best. f. Underretning om et Selskab, hvis Hensigt er at forfremme de skiønne Videnskabers og Smagens Udbreedelse. (bogtitel.1759). *Morgen- og Aftenblad værner om Smagen. Heib.Poet.V.181. også i polemikken bør smagen herske, så den holdes fin og upersonlig. Plesner.Sneedorff.(1930).156. gen. smagens i (mer ell. mindre) faste forb.: Smagens Selskab (dvs.: det smagende selskab, se smage 5.2). Luxd.Dagb.I.341. smagens højesteret, se u. Højesteret slutn. smagens ridder, om æstetiker ell. kritiker, der værner den gode smag. Blich.(1920).VI.121. Heiberg (og Hertz) have kaldt sig Smagens Riddere. HCAnd.BC.I.225. 4) (til bet. 2) som betegnelse for det forhold, at man har særlig forkærlighed for, sætter særlig pris paa noget, at noget særlig tiltaler ens smag (2-3); lyst; tilbøjelighed; nu navnlig m. h. t. forhold paa klædedragtens, kunstens, litteraturens, den selskabelige omgangs omraade. Foruden den patriotiske Iver, som hindrer mig at bivaane (italienske operaer), er min egen Smag. Jeg drister mig ikke at sige, enten den er god eller slet. Holb.Ep.IV.266. Foragter hans Smag, I kristne Gourmands; men misunder ham hans Mave. Goldschm.VIII.8. Et Stykke Vanille kan lægges i hvert Glas (med reineclauder), om Smagen er der for. Lomh.H.34.    i faste forb., talem. (der hentyder til, at menneskene er forskellige i deres tilbøjeligheder). smag og behag er forskellig(e) olgn., se u. Behag 1 (samt I. Mad 1.1). jf.: saa mange Hoveder der er, saa mange Sind, saa mange Hierter, saa mange Tilbøyeligheder, saa mange Munde, saa mange Smage. Holb. UHH.IV.4. om smagen lader der sig ikke stride (S&B.) ell. diskutere (Bl& T.) ell. disputere (se disputere 1.1) (jf. lat. de gustibus non est disputandum) enhver (ell. hver. JacAnd.Er.III.224. sml. u. hver 1.1) sin smag, se enhver 1.1. jf.: du (fødte) dit Folk med Englemad, og sendte dem . . tilberedet Brød fra Himmelen, hvilket formaaede at tilfredsstille hvers Lyst og passede til hvers Smag (Chr.VI: som formaatte at give allehaande lyst, og al beqvemmelig smag). Visd.16.20. i forb. som (her er) noget for enhver smag, noget, der er meget forskelligartet; en broget samling; et rigt udvalg. Noget for enhver Smag. ErlKrist. (bogtitel.1935). (ikke) være ens smag, (dagl.) (ikke) være noget (den sort, type), man særlig ynder, foretrækker. Ikke fordi Kraasesuppe er min specielle Smag, absolut ikke, egentlig kan jeg slet ikke døje Kraasesuppe. Soya.(Pol.²⁴/₆1934.Sønd.2.sp.3). du maa endelig ikke tro, at Gunnar er min Smag. BerlTid.²⁶/₇1936.Sønd.18.sp.3.   i faste forb. m. verber. finde smag i, (til dels til bet. 1.1) synes, at noget smager godt; nu især: sætte pris paa; være glad for; goutere. Vi maa . . give ham de Viine og den Spise, som hand best finder Smag udi. Holb.Jep.II.3. *hans Hjerte fandt i Falskhed aldrig Smag. Tullin. I.123. hvis Kongen engang fandt Smag i min Kone, vilde jeg aldeles ikke ansee det for en Ulykke, men for en Ære. Hauch.III. 79. Tops.III.502. jf.: (folk) dømmer efter, som de selv kand finde Behag og Smag i det de dømmer og slutter. Mossin.Term.146. faa, have smag for ell. (nu l. br.) paa ell. (nu næppe br.) i (EPont.Men.III.521) olgn., faa ell. have lyst til; blive ell. være glad for; (komme til at) synes om. gid jeg torde dricke kun for en ß. endnu. Det var min Ulycke, at jeg først fik Smag derpaa, nu kand jeg icke komme afsted. Holb.Jep.I.5. *Saa faaer hun Smag paa Kys og Klap. Wadsk.39. de smukke Videnskaber, hvorpaa (Holberg) har givet Nationen Smag. JSneed. VIII.35. *Han har blot Smag for Mad og stærke Drikke. Oehl.XVI.213. han havde (altid) haft Smag for smaa og sure Helmisser med Haar paa Ørene og Hove som Spyttebakker. JVJens.HH.18. ramme, træffe ens smag, se IV. ramme 2.2, træffe.   i særlige forb. efter præp. enhver maa dømme herom efter sin egen Smag. Holb.Ep.IV.250. (der) tilsættes lidt Paprika samt Madeira efter Smag. FrkJ.Kogeb.93. lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag (1871: saasom jeg haver Lyst til). 1Mos.27.4(1931). falde i ens smag olgn., se II. falde 6.5. jf.: *i det lærde Fag | Havde vi en Mand her hjemme, | Som var ganske i min Smag. Grundtv.PS.VI.101. 5) (til bet. 3-4) om form for optræden, fremgangsmaade, der er yndet af, findes hos en vis, større ell. mindre, kreds; manér; spec. om stil, der er særegen for, yndes af en kreds af kunstnere, foretrækkes i en vis periode, hos en vis nation. (især efter præp. i). et Original-Stykke af en Dansk Forfatter, som . . forestiller et Malerie, som er giort i Miltons Smag, men lige efter Naturen og sine egne Følelser. JSneed.II.120. dette regner man nu omstunder til den Gothiske Smag, at Øyet ikke finder nogen bar Plet hvor det kunde hvile. EPont.Atlas.II.308. unge, deilige Piger, klædte i en besynderlig, halv orientalsk Smag. Gylb.I.231. Bygningen er opført i ædel Smag. D&H. i den smag, i (den) samme smag (som): paa den (nærmere angivne) ell. paa samme maade (som); ofte nedsæt.: paa den bekendte, paa den samme, kedelige, maade. Vers i den Smag, som regierede i det 12te Aarhundrede. JSneed. II.95. Han kan jo gjerne have sagt: Det er en kjøn Pige! eller en anden Sentens i samme Smag. [MFibiger.] Clara Raphael.(1851). 80. Man fortæller, at naar der var Fremmede, lod han Alle og Enhver tænde Piben ved Rigsdalersedler, og saaledes i den Smag. Ole Navnløs. To Fortællinger.(1858).91.   i smag af ell. (nu) med, i overensstemmelse, i lighed med; i samme manér, stil som. Vi haste til det saakaldte andet Anhang . . som ganske i Smag af Bordings Mercurius er inddeelt i 3 Maaneder. NyerupRahb.III. 238. Fortællingerne om de Erobringer, han har gjort iblandt disse (dvs.: damerne), ere altfor meget i Smag af de tydske Krigsefterretninger, til at være paalidelige. [MFibiger.] ClaraRaphael.(1851).77. Han skrev stadig Afhandlinger, i Smag med Stilopgaver i Modersmaalet. KLars.Ci.126. 6) (jf. no. dial. smak i sa. bet. samt Mund(2), Prøvesmag; sj.) konkr., om lille smule mad, lille bid af noget til at smage paa. (hestene) nappede af det korte Græs, de maatte presse Mulen ned mod Bunden, før Tænderne kunde faa fat. Men hvert Bid gav dem en Smag. Søiberg.HK.88.   i videre anv., om lille smule af noget, en ubetydelighed. *naar jeg ikke meer seer denne Verdens Dag (dvs.: er død), | Skal Skiæbnen med sit Had vel giøre mig en Smag (dvs.: kan den grumme skæbne ikke gøre mig ret meget, ikke skade mig). Wess.39.1.1 *Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag, | Pølsen beholder dog sin Smag. Wess.268.   2 billedl.: en flov smag i munden. se flov 1.2 S.   4 i faste forb. noget for enhver smag olgn. ældre: Der er noget for Enhvers Smag i Theaterverdenen. Watt.PF.76.   

Smag-, i ssgr. [ˈsmaɋ-, ogs. ˈsma·ɋ-] til Smag; kun i faa tilfælde, se smag-fuld, -løs (samt u. Smags-).

Smags-, i ssgr. (nu l. br. Smag-, se u. Smags-fornemmelse, -indtryk, -knop, -lære, -løg, -nerve, -sikker. nu sj. Smage-, se u. Smags-evne, -prøve, -redskab, -sans). navnlig (fagl., især anat.) af Smag 2 og (, æstet.) Smag 3   til Smag 3 kan – foruden de ndf. anførte – nævnes (til dels mere tilfældige) ssgr. som smags-forbedrende, -fordærvelse, -fordærvende, -fordærver, -forvildelse, -forvirring, -orakel (dvs.: autoritet m. h. t. smag. KMads.FranskeIllustratorer. (1929).12), -periode, -strømning, -stridende (smag-: Kaper.), -tyranni, -ændring.

smage, v. [ˈsma·ɋə] -te [ˈsmagdə] (tidligere ogs. skrevet -de. Schousbølle.Saxo.76. Grundtv.E.22) ell. (nu dial.) -ede (2Mos. 16.31; 1Sam.14.24 ofl. (Chr.VI; 1871: smagte). Holb.HAmb.II.2. LTid.1728.297. Rasm Winth.S.84. Dania.IX.38 (sydsjæll.). jf. Moth.S522. Høysg.AG.94. Esp.<162>. Thorsen.108). vbs. -ning (vAph.(1764). spec. (fagl.) i bet. 3.1: Vinkyperen . . træder nu i Virksomhed. Med en Flaske . . Vin fra Lageret ved sin Side paabegyndes Smagningen af de modtagne Prøver. BerlTid.¹⁰/₆1934. Sønd.8.sp.3. sml. Mælkesmagning. Aarb Frborg.1938.281). (ænyd. smage (og smaage. jf. Feilb.), glda. smaghæ (og smagge: præt. smagget. Suso.103), fsv. smaka; fra mnt. smaken, jf. ty. schmecken; sml. Smag; fortrænger ænyd. glda. tævæ, tæftæ, se Tæft) 1) fremkalde smagsfornemmelse; have en vis smag (1) ell. (især abs. (se bet. 1.2) ell. i forb. m. person-obj.) tiltale en persons smagsorganer ell. (jf. Smag 4) hans særlige lyst, tilbøjelighed m. h. t. mad og drikke, vække hans madlyst, appetit, være ham en (stor) nydelse.    1.1) m. nærmere bestemmelse. *Hand spiser Flesk og Kaal . . | Det smager ham saa vel (nu: godt), Som Vildsteeg og som Tærter. Jernskæg.D.66. de (dvs.: kagerne) smager dog ikke saa ilde, som jeg tænkte. Holb.Bars.III.2. *Fra hendes Haand mig alting sødt skal smage. Bagges.IV.79. Svovlbrintevand smager som Sukkervand. Panum.547. rent vand smager fadt. FBrandt.Psykologi.I.(1934).138. smage bittert, brændt, dovent, flovt (se flov 1.2), lækkert (se lækker 2.3), mudret (se mudret 1.4), raaddent, salt, surt, svedent, syrligt osv. – talem., ordspr. olgn.: forbuden frugt ell. fremmed mad smager bedst, se forbyde 1.3, fremmed 4. jf. Mau.9177. 10,803. man bør holde op, mens maden smager bedst, se II. holde 40.6. smage meragtig(t), saa meret, se meragtig, meret. i udtr. for, at noget har en flov smag: smage som (det bare) vand (Moth.S252. VSO. Mau.II.311) ell. (nu især) som at række tungen ud af vinduet (se Tunge).   smage af (sj. ad. Grundtv.Smaaskr.174) noget, have smag af det stof, hvoraf det er tilberedt, ell. af den beholder, hvori det er opbevaret; ogs.: minde om noget andet ved sin smag. Det var en Viin, som vi ikke bleve bedragne med, thi den var pur og smagede af Druerne. Holb.Abrac.I.4. Vinen smager af Træet (dvs.: af fadet). vAph.(1759). *Øllet smagte slemt af Jærn . . | Og Kjødet efter Aadsel. Grundtv.PS.IV.17. Vinen smager af Proppen. D&H. i talem., ordspr. olgn.: det smager dog af fugl, se Fugl 5.1 slutn. smage af skillingen, se Skilling 2.2. (jf. ndf. l. 33; l. br.:) det smager af mere. Bl&T. i udtr. for flov smag som det smager af intet (i ens mund) (Mau.II.311. Moth.S522. Krist. Ordspr.302. jf. Holb.LSk.II.2), smager ikke af noget (vAph.(1764). Ærøboen.1939.62). i talem., der angiver oprindelse, afstamning, ægthed olgn. (jf. Mau.I.503): smage af humlen, se I. Humle 2.1. Floden løber aldrig saa langt, den smager dog af Kilden. Rubow.BB.159 (jf. Mau.II.311). æblet smager af roden olgn., se Æble.   smage efter noget. 1. (jf. efter 7.2; l. br. i rigsspr.) minde om noget ved sin smag. Moth.S 522. smage efter Mosten. Amberg. Grundtv. PS.IV.17 (se ovf. l. 11). Suppen smager . . efter Røg. MO. Feilb. det smager dog efter fugl, se Fugl 5.1 slutn. 2. i udtr. for appetit efter, lyst til noget, i forb. smage efter mer. Ulven slugede Pandekagerne i sig, sagde: “de smager efter mere”. Grimm.Folke-Eventyr. (overs.1821).363. Mau.II.311. Levy.Bv.29 (se u. efter 2.2). “Deres kaffe smager godt.” – “Men har en daarlig eftersmag.” Fru P. vidste, hvad der fulgte, og lod derfor meget fornærmet. Hun lo heftigt, noget for tidligt, da fru Petersen blev skælmsk og fortsatte: “Thi den smager efter mere.” Linnemann. LN.126.   smage igennem, have en gennemtrængende smag. naar Nøddemassen er kold, stødes den . . men maa ikke stødes for fint, da det ellers ikke smager nok igennem. Bagning.90. jeg (synes), at der til denne Anretning hører rigtige Tallerkener med. Pap har en ubehagelig Evne til at smage igennem. Pol.¹¹/₇1937.Sønd.20.sp.3.   (jf. u. god 2.1, lækker 2.3; især gldgs. ell. dial.) m. adjektivisk bestemmelse. Osten smager sød. Mikkels.Sprogl.355. AarbLollF.1935.112. jf. bet. 2.2: *Hvor let blir ey selv Paradiser øde, | Og Rosen Torne liig, naar Taarer smage søde. PHFrim.(PoetSaml.I.12). AndNx.PE. II.44 (se u. Schuster).    1.2) uden bestemmelse, der angiver smagens art; især m. prægnant bet.: have en god smag; berede en glæde ved sin gode smag; smage (1.1) godt. Isaak havde Esau kjær, thi hans Jagt smagte ham (1931: han spiste gerne Vildt). 1Mos.25.28. der smager et glaß vin pâ siges om en god tidende. Moth.S522. *Her smager Thee og et Glas Viin | Fra Rhin. Stub.69. *et Glas Vand, naar man er tørstig, smager. Bagges.SkR.319. Frisk maa Fisken være, hvis den skal smage. Bogan.I.28. Jeg vil berømme det klare, gyldentrøde Øl . . Jeg vil begrave mig i en Slurk. Jeg var tørstig. Det smagte. JVJens.(Kbh.²²/₈1901.1.sp.3).   i spørgsmaal fra en vært ell. madmoder om mads velsmag. mand maa høre 16 gange over Maaltid: Maden maa icke smage dem. Holb.Vgs.I.4. Værten kom og ønskede Velbekomme og spurgte, om det smagte. Woel. DG.39.    1.3) om sanseindtryk, der hænger sammen med ell. minder om smagsfornemmelser; i alm. spr. især om indvirkning af tobak. Hvor det Solskin muntrer op og hvor den Regn smager og forfrisker. HCAnd. (1919).II.306. min Morgencigar (vilde) slet ikke . . smage mig. FrHolst.Revuen.(1880).15. læg Mærke til, hvordan den Cigar smager Dem. KLars.GV.55. jf. bet. 2: Badevandet fra Søen havde netop den Svaling der smagte som et Kærtegn. JVJens.RF.97.    1.4) i forb. som lade sig noget smage, (jf. ty. sich etwas schmecken lassen; nu l. br.) nyde noget med velbehag. *lad dig Maden smage! Tag kun for dig. PalM.VI.65. De ligger med aaben Vaabenfrakke op ad Skovgærdet . . og lader sig Piberne smage. JohsPalM.TV. 212. (jf. bet. 1.1; nu sj.) i forb. m. adv.: Leth.(1800). ved Gilderne, hvor han (dvs.: jyden) ikke lader Brændevinen . . sig ilde smage. Foersom.L.19. Til tak for hans fortællinger fyldte jeg ham med stegt flæsk, som han lod smage sig godt. De derovre. (1912).27.   (jf. bet. 2) billedl. *man lod sig Verden herlig smage | og tænkte ej paa Folkets Gavn. PAHeib.US.595. Det fuldt besatte Hus lod denne Fødselsdagsanretning (dvs.: en Holberg-forestilling paa Holbergs fødselsdag) smage sig. Pol.⁴/₁₂1939.5.sp.5. 2) overf. anv. af bet. 1.    2.1) (jf. bet. 1.1) især i forb. m. af (sj. ad. Grundtv.Snorre.II.203, men smst.I.311: af) ell. (gldgs.) efter (LTid. 1736.451. Suhm.I.10 (se u. efter 7.2). S&B.): bære præg af; give mistanke ell. formodning om; minde om. *Din Tale smager af u-dødelig Forstand. Helt.Poet.16. min Skrivemaade saavelsom min Opførsel og Tale smagede alt for stærck af Skoelegang og Studenterskab. Æreboe.83. (jeg) fik dit Brev . . som vel smagde lidt af Hastværk, men var mig dog inderlig kiært. Grundtv.E.22. de gjorde sig til Hunde alle for at fælde ham, og logrede for alt hvad der smagte af Øvrighed og Overordnet. AndNx.PE.III.9. jf.: (rektoren afsatte) straks alle de Lærere, der smagte af Grundtvigianisme . . Thi han var en afgjort Fjende af alt, hvad han kaldte “Mysticisme”. Birkedal.O.I.25. talem.: “Det smager af Bryllup,” sagde Pigen, Degnen kom til at kysse hende. Mau.2812. Krist. Ordspr.445.   (sj.) tyde paa, varsle om noget kommende, forestaaende. det smager efter Prygl. S&B.   i udbrud, der er udtr. for forbavselse, indignation; især i forb. hvad skal det smage af? hvad er meningen? hvad skal det betyde? at komme til Folk om Natte-Tiider og vilde Kaage til Brøllup, da mand endnu ingen Forlovelse veed af, hvad smager det af, uden af een forrycket Hierne. JRPaulli.JM.61. Thor . . spurgte bister . . hvad det skulde smage af, at hundesnue Jetter sad til Høibords i Valhald. Grundtv. Myth.408. Hvad Fanden skal det smage af, at du ikke vil have noget Nyt (dvs.: tøj)? AaDons.S.36. (sjældnere:) det smager ikke af noget (dvs.: det er der ingen mening i (at gøre); det ligner ikke noget).   (l. br.) i forb. m. adv. som en geistlig Person, vilde (jeg) bruge en Compliment, der skulde smage noget theologisk. EPont.L.61. det tyske Lærdomskram, der smager saa forbandet lidt græsk. JLange.Breve.71.    2.2) om nydelse olgn.: opvække en følelse af lyst ell. ulyst, behag ell. ubehag. *Vor Jacob ey er seen, hos Lea nu at tage, | Alt hvad i Brude-Seng en Brudgom vel kand smage. Helt.Poet. 40. *Svinefylkets sære Spil | Slet kun Fienden smagte. Oehl.XXIV.194. *Hvor herligt smager Hvilen | Den Mødige! smst.IV.89. Jeg maa jo paa Kontoret hver Dag. Men saa smager det godt at komme ud til Villaen. Rode.Dg.22. (sj.) m. adjektivisk bestemmelse: *Din Synd den gjør dig blind og lam . . | Den smager sød udi din Mund, | Bli'er bitter dog om føie Stund. SalmHus.404.1. jf. D&H.   nu især (jf. bet. 1.2): vække en følelse af behag; behage; glæde; ofte uden hensobj.: være fortræffelig, udmærket; komme ell. være tilpas. (en) Alliance-Tractat imellem Sverrig og Rusland, der . . ikke smager de Engelske. JyEfterretn.²⁴/₅1812.2.sp.1. hvis Du ikke gjør din Dont, som din Pligt er, hvad enten den smager Dig eller ei, skal Bøien være Dig vis. CBernh.V.238. *O hvor Sengen smagte! Hostr.SpT.II.2. naar man saa havde travet en Milsvej, hvor smagte saa ikke et lille Frokosthvil i en Høstak. Pont.LP.VII.44. “har Du faaet udhvilet?” – “Jo Tak – man sover godt i Danmark.” – “. . hvordan smager det saa at være hjemme?” Esm.III. 317. 3) opfatte en smag (1); anvende smagssansen.    3.1) m. obj., som betegner smag ell. noget, som har smag: mærke smag af; bemærke, opdage v. hj. af smagen. Jeg er i Dag 80 Aar gammel; mon jeg . . kunde smage (1931: har nogen Smag for), hvad jeg æder, eller hvad jeg drikker? 2Sam.19.35. da gave de ham at drikke Eddike blandet med Galde; og der han smagte (Chr.VI: smagede) det, vilde han ikke drikke. Matth. 27.34. Hun bad mig med en venlig Mine at spise, men mit Hierte var saa bespendt af Frygt og Forskrækkelse, at jeg intet kunde smage. Holb.Usynl.I.1. Man kan ingen Forskiel smage. VSO. Faste Stoffer smages kun, naar de ere opløste i Vand. Panum.547. man kan smage Citronen i(gennem) Sødsuppen. D&H. (l. br.) m. obj.-præd.: Om jeg vil smage Sukkeret sødt eller bedskt . . er noget der fuldkommen staaer under Naturens Love. Birckner.IV.46. (jf. u. bet. 3.2) i forb. m. paa: jeg kunde smage paa kaffen, at den havde kogt ┆   om eftersmag. Jeg smagte det endnu længe efter. VSO. e. br.   undersøge, prøve v. hj. af smagen. (uden for fagl. spr. nu især: smage paa). Køgemesteren smagede (1907: smagte) Vandet, som var blevet Viin. Joh.2.9. en Thevrager, som smagte et Hundrede Kister The. Cit.1798. (VorUngdom.1926.150). smage først, (nu næppe br.) kredense; tilsmage. Moth.S522. Kongen foregik hende med Exempel, og smagede Viinen først. Holb.Hh.II.165. smage noget tilpas (Blich.(1920).XIII.211. Const.Kogeb.78) ell. (især) til, give mad (ell. drikke) den rette ell. ønskede smag ved at tage smagsprøver og event. tilsætte nye ingredienser, tilberede den yderligere. Suppen smages til med Salt og Paprika. FruNimbsKogebog.(1888).48. Hun (dvs.: en kokkepige) var ikke i Stand til at smage Maden til. Pol.³/₉ 1936.13.sp.5.   m. afsvækket bet. (og ofte m. overgang til bet. 3.3): prøve ell. nyde lidt af (en ret ell. drik). jeg smagte (Chr.VI: smagede) Lidet af denne Honning (1931: nød den Smule Honning). 1Sam.14.29. de (skal) smage vort Øll, det er saa got, uden at rose det, som nogen steds i Byen. Holb.Kandst. IV.8. Kom og smag (1871: æder af) mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet. Ords. 9.5(1931). smage juletønden, se Juletønde. faa noget at smage (jf. II. faa 5.1): jeg fik et stykke af marcipanen at smage ┆     3.2) uden obj.; dels: anvende, opfatte med smagssansen. Tungen (kan) uden Vædske vel . . føle, men ikke smage. NTreschow. Anthropologie.(1803).47. han (førte) Glasset op til Munden og tømte det i eet Drag, uden at nyde Vinen, uden at smage. Tom Krist.H.21. dels (jf. bet. 3.1 slutn.): prøve smagen af noget; nyde lidt af. Esau sagde til Jakob: Kjære, lad mig smage (1931: faa noget) af det Røde. 1Mos.25.30. Vil De smage . . saa vær saa god. ErlKrist.DH.229.   nu navnlig i forb. m. paa (dial. til. Feilb.). Høysg.S.57. Moderen løb fra Peberroden hen for at smage paa Suppen. Buchh.EG.107. De havde . . smagt for meget paa Punschen, saa at de ikke kunde opføre sig anstændigt. Den gl.Klokker iFarum.(1928).31. smage paa mosten, muskaten, varerne, se Most 3 osv.   refl.; i forb. som smage sig frem, v. hj. af smagsprøver søge at finde, hvad der behager en, ell. hvad der er det rette. man maa kunne smage sig til, om der skal mere salt i suppen ┆    3.3) uden særlig forestilling om smagsfornemmelse: spise ell. drikke (af) noget; nyde. (næsten kun i nægtende forb.). hverken Menneske eller Dyr, hverken Øxne eller Faar maae smage (1931: nyde) noget, de maae ikke græsse og ikke drikke Vand. Jon.3.7. *En smule brød i rolighed | Mig fryder og behager, | Naar du med fare, livs fortred | Din kræsne Tærte smager. Reenb. Æ.43. *Jeg har ei Bidden smagt, jeg har ei drukket Draaben | I denne gandske Dag, og uden Øl og Mad | Er Helten ingen Ting. Wess.45. jeg ryger meget lidt Tobak, jeg smager aldrig Brændeviin. Heib.Poet.V.116. (nu) er jeg bleven neutral (dvs.: totalafholdende) og vil aldrig smage en Draabe Radium mere i mit Liv. ORung.SS.131. hverken smage vaadt eller tørt, se vaad.    3.4) (jf. bet. 1.3) m. h. t. sansefornemmelser, der hænger sammen med ell. minder om smagen; navnlig m. h. t. (lugt af) tobak. (han) smagte Pudderlugten fra hendes Hals. Bang.HS.¹378. Man trækker Vejret dybt og smager paa én Gang Lugten af Jord, af vaade Vækster . . selve Foraarets Aroma. Bjarnhof. (Pol.³¹/₃1934.11. sp.5). Smag den nye Cigar X. Bl&T.   (jf. bet. 3.2) i forb. m. paa. Han smagte paa Piben og spyttede. Den var sur. ErlKrist. K.72. T. smagte paa Hullets indelukkede Luft. sa.BT.72. 4) overf. anv. af bet. 3.    4.1) (sml. bet. 3.2) underkaste en prøvelse; eftertænke; overveje. man bør smage, førend man troer, og examinere, førend man underskriver. Holb. MTkr.49. Min Herre begyndte at smage dette Forslag, han erkyndigede sig om Kalvens Vægt. PAHeib.US.259.   næsten kun i forb. m. paa: tage noget op til bedømmelse ell. overvejelse; tænke over; “tygge paa”; ogs. m. h. t. udtalelse: fremsætte nølende, tøvende ell. langsomt, vægtigt (med et vist velbehag). Holb.Samt.40. Folkene smagte noget paa det, men opfyldte dog hans Forlangende. Hrz.JJ.II.225. disse elendige Slikmunde (dvs.: æstetikere, kritikere), der smage paa Alt. Kierk.III.157. med Velbehag smagte (hun) paa enhver Stavelse i sit fuldtonende Sprog. Hostr.Er.272. “Du gaar ud fra, at alle Piger er Engle, fordi Du selv er et Fjols.” B. smagte paa den og tav. JVJens.D.178. “du forekommer hende saa sød og kær”. Christian smagte paa Ordene, saa de blev rigtig vamle. AaseHans.Vr.22. (spøg.) om dyr: han røg lige ind paa Kreturet (dvs.: en tyr) . . og gav ham en med sin knytte Næve lige i Gefæset. Bæstet blev noget flov derved og smagte lidt paa den Lussing. Hostr.ML.96.    4.2) (jf. ty. etwas nicht schmecken können, ikke kunne lide, fordrage; sj.) finde behag i; finde, have smag for. hvo du er, som læser (bogen) med Opmærksomhed og Eftertanke, og ikke smager den – og ikke ynder og agter dens Forfatter . . du er ikke min fulde Ven. Bagges.DV.X.6.    4.3) (svarende til bet. 3.3; især  og navnlig bibl.) faa noget (godt ell. ondt) til del; faa at føle; erfare; m. h. t. noget behageligt, glædeligt: nyde. Smager (1931: Smag) og seer, at Herren er god. Ps.34.9. (de, som) have smagt (Chr.VI: smaget) Guds gode Ord. Hebr.6.5. *Din Sødhed jeg finder og smager. Brors.11. Fædrelandet smager i Fredens Skiød en rolig Lyksalighed. Jacobi.Skr.34. Grundtv.PS.V.441. Tyge Brahe . . P. A. Heiberg og . . Georg Brandes har . . maattet smage Udlændighedens Bitterhed. Madelung.Opbrud.(1909). 64. Jeg var spadseret derud for at smage den skønne Natur og det gode Vejr. Johs PalM.TV.144. faa noget at smage, se II. faa 5.1. smage døden, lide døden; dø. dersom nogen holder mit Ord, han skal ikke smage Døden evindeligen. Joh.8.52. Hebr.2.9. Grundtv.SS.II.396. smage dødens, glædens skaal olgn., se Skaal 3.2.   i talespr. især m. h. t. afstraffelse, tugtelse. (ofte i trusler). jeg skal lade dig smage pîdsken, riset. Moth.S522. *Har Saracenen ei i Africa | . . smagt eders Sværd? Oehl.VIII.5. den Første der rørde Esbern, skulde smage hans Landse. Grundtv. Saxo.III.193. *vil du | Atter smage denne Stok? Heib.Poet.III.48. *skjøndt min Svøbe han har smagt, | Har aldrig dog han Tak mig sagt. PalM.¹II.244. den ene Okse . . vilde stange . . Saa fik den Pisken at smage. Buchh.FD.231. jf.: *De maae saa ofte Tugtens Riis | Og megen Trængsel smage. Brors.82.   i videre (spøg.) anv., om ting: faa en vis behandling; i forb. som ikke have smagt noget. gamle Stakitte, som i flere Aar ikke havde smagt Farve, bleve oversmurte. CStampe.Thorv.77. Halvstøvlerne . . saa ud til ikke at have smagt Børste eller Sværte de sidste Dage. GyrLemche.S.IV.164. 5) part. smagende (nu ikke i rigsspr. smagendes. jf.: det usmagendes (1871: det Vamle). Job.6.6 (Chr.VI)) brugt som adj.    5.1) til bet. 1, om ting (fødemidler): som har en vis (god ell. daarlig) smag; som smager. i Oljen (af peber) forekommer et særegent, skarpt smagende Stof, Piperin. MentzO.Pl. 225. 12 forskelligt smagende syrer. FBrandt. Psykologi.I.(1934).137. især i ssgr. som ilde-, ren-, skarp- (2), velsmagende, sml. afsmagende; jf. (til bet. 2.2; sj.): Fabel-Digt er plat mod disse høit-smagende (eng. orig.: high-season'd) Fædre (dvs.: de klassiske forfattere). Lodde.NT.225.   (l. br.) m. prægnant bet.: velsmagende. en Suppe, som er kaagt paa en Pølse-Pind er bedre end en Hønse-Suppe, efterdi der behøves større Konst at giøre den første smagende end den sidste. Holb.Ep.IV.497. en Svesketærte, der er fedende, men smagende. KMich.(Pol.¹²/₉ 1926.11.sp.4). Feilb. UfF.     5.2) til bet. 3-4, om person: som kan smage; som kan vurdere, bedømme noget; jf. skarpsmagende (1) samt: et næsten forsorent Udtryk af slikken, smagende Nyden (dvs.: hos en person). JPJac. (1924).II.178.   det smagende selskab, (jf. smagens selskab u. Smag 3.2; foræld.) nedsæt. betegnelse for “Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse” (stiftet 1759, med det formaal “at forfremme de skiønne Videnskabers og Smagens Udbredelse”, se II. skøn 3.2 slutn.). (Benjamin) Dass morede sig meget over det smagende Selskabs Skrifter, han kaldte saaledes Selskabet for de skjønne Videnskaber. NMPet. V,2.237 (jf. Suhm.XV.283). VilhAnd.Litt.II. 463.5.2 Saa læser redaktøren op, smagende og højtideligt. FrankJæger.Iners.(1950).49.