II. Slør, et ell. (dial.) en (MDL.519. jf. Feilb. og ndf. l. 43). [slø^?r] Høysg.AG.35. (nu kun dial. Sløjer olgn. Højs.5.7 (Chr.VI). Pflug.DP.439. JJuel.293. jf. vAph.(1759) (der har Sløyer (fk.) ved siden af Sløør (intk.)) samt MDL.519(sdjy.). † Slejer. LTid.1733.457. jf. JBaden.DaL.). flt. d. s. ell. (nu kun dial.) -er (LTid.1741.741. UngdGl.II.104. jf. Feilb.) ell. † -e (Amberg.). (ænyd. slø(e)r, sløier olgn.; fra mnt. sloier (hvorfra mht. sloier, sleier ofl., nht. schleier) ell. holl. sluier, til holl. slooien, slæbe (jf. Sløjknæ), besl. m. roden i III. sløre og egl. om noget løst nedhængende, slæbende; jf. IV. sløre, sløret) 1) et stykke løst vævet, tyndt og mer ell. mindre gennemsigtigt stof, anv. som del af dragt (til pryd ell. beskyttelse) ell. som beskyttende dække for ting.    1.1) m. h. t. kvindedragt, om løsthængende dække for (en del af) ansigtet, for (over)kroppen ell. over haaret (jf. Brudeslør); nu især (uden for særlige anv.) brugt som prydelse, i udlandet (fx. Orienten) ogs. som værn mod fremmedes blikke. hun (tog) et Slør og skjulte sig. 1Mos.24.65. lad det . . blive et Tegn paa mit Val, at jeg kaster mit Slør tilside, og seer paa een (dvs.: en mand). Suhm.(SkVid.X.13). *Det skiønne Ansigt dæktes af et Slør. Oehl. XXIV.168. *Med tætte Slør over Barm og Kind, | Margrete red i Klostergaard ind. Ing. DM.13. hun bar et sort Slør, ikke for Ansigtet, men tæt bundet om Hovedet. Gylb.(1849). IX.6. *Thi skjule Du med Sløret hvad | For Manges Ro er farligt. Holst.D.II.143. Drachm. VIII.267. løfte ell. (jf. u. bet. 3) opløfte sløret. *Fra Ansigtet hun løfted | Sløret med sin Arm. Winth.HF.215.   om nonneslør; ofte anv. som symbol paa nonnestand; især i forb. tage sløret, (jf. u. indklæde 1.2) indtræde i et kloster. Gylb.(1849).IX.71. *Hun er i Kloster – | For trende Uger siden tog hun Sløret. Holst.VI.116. Hun har nylig taget Sløret hos Klarisserne her i Marseille. Jørg.OF.21.   om brudeslør. LTid.1728. 219. hun gav sig (ikke) hen til ham, det kunde kun ske med Slør og Myrter. Gravl. VF.113. jf. (sj.): (naar mændene) først har bragt En under Sløret, skal de nok forstaa at gengælde, hvad man har ladet dem lide, mens de sukkede. Gjel.En arkadiskLegende.(1887).86.   om enke-, sørgeslør. Cit.1708.(NkS4°820b.327; se Kappe sp. 41¹⁶). Hauch.MS.53. jf. ovf.: hun tager Sløret; hun gaaer ikke i Kloster, men hun tager Sorgens Slør. Kierk.I.160. snip og slør, se Snip.    1.2) (dial.) bind af sort (flor)stof baaret af mænd om armen ell. hatten som tegn paa sorg; sørgeflor. Moth.S513. Han har Slør om sin Hat. MDL.    1.3) stykke af flor-, gazelignende stof, som man (ved visse arbejder) trækker over ansigt og overkrop for at beskytte sig; se fx. Bi-, Myggeslør.    1.4) om flor olgn., hvormed ting beskyttes, især mod insekter. paa en “Piedestal” (stod) under et blegrødt Slør (imod Fluerne!) Thorvaldsens Christus. Jørg.Hr.Johansen.(1932).38.   ogs. (foræld.) om flor olgn., hængt over en lampe (i st. f. skærm); lampeslør. JPJac.II.221. Alle Astrallamperne havde hun tændt, hvide Slør var der kastet over dem. Leop.HT.153.    1.5) (jf. bet. 2-3)  bet. 1(1) anv. i sammenligninger. Den ydre Virkelighed . . lægger sig som et Slør over den indre Sandhed. Hauch.(Nordisk Univ.Tidskr.II.3H.(1856).27). *End af en Skorsteen derovre sig hæver | Som et Slør af Æther den blaalige Røg. Hrz.D.I.182. *Høitidelig er Natten . . | Som med et Slør for Øie | Vi skue Intet grant. Winth.HF.232. Kølvandet stod som et Slør efter (damperen). Buchh.VandaVenzel.(1939).153. se noget som gennem et slør (dvs.: utydeligt) ┆  2) (jf. bet. 3) overf., om hvad der minder om et slør (1), især: ved at tilhylle, (delvis) dække og skjule noget.    2.1) i mere tilfældig (billedl.) anv. det sønderrevne Slør af sorte vantrevne Graner. Bagges.DV.X.30. jf. IV. sløre 1.2: (han) saa' paa hende gennem et Graadslør af Taarer. Drachm.F.I.540.    2.2) (kog.) samling af fine traade, fremstillet af sukker m. m., der anbringes (som pynt) om og over en isanretning. ISuhr.Mad.¹⁰ (1923).211.   bondepige med slør, se Bondepige 2.    2.3) (jf. Fremkalder-, Luft-, Lys-, Randslør; fot.) fejl ved en fotografisk plade, bestaaende i, at pladen helt ell. delvis bliver mindre gennemskinnelig for lyset end normalt (saa at partier af den bliver uklare og faar en graalig tone). Stochholm. Foto.96.    2.4) (fagl.) den meget svagt lysende, yderste del af en (kegleformet) flamme (omsluttende kappen (II.3.8) og kernen (I.2.6)). Sal.²VIII.218.    2.5) (, især poet.) om naturforeteelser som (regn)dis, skyer, taage olgn. ell. (navnlig) (natte)-mørke. *Naar Natten udruller sit sorte Slør, | Naar Dagen døer. Oehl.XIX.34. *jeg kan see lidt Klart og Blaat, | Og intet Slør for Himlen hænger. Winth.X.27. *et Vindstød splitter den (dvs.: taagen), | Og Taagens Slør sig letter. Holst.IV.17. Maanen stod bag et let Slør af Skyer. Drachm.VD.54. et hvidt slør af mosebryg. MKlitgaard.GM.16.   ogs. om røg; spec. (⚔) om sky af røg, udlagt for at skjule militære operationer. Pol.¹⁵/₅1927. 3.sp.4. Udlægning af Røgslør. FlyvningHær. 44. smst.111.    2.6) (zool.) krans af korte, afstikkende fjer, som indfatter ansigtet hos ugler og kærhøge. CollO. (u. Slørugle). BMøll.DyL.II.51. Boas.Zool.⁴591f.    2.7) (bot.) hindeagtigt legeme (en art haardannelse), som hos visse bregner dækker over sporehusene, indtil disse er modne (Indusium). Lange.Flora.LI. KoldRo.Sporepl.352.   ogs.: hinde, som er udspændt mellem hattens rand og stokken paa visse bladhatte og brister, naar sporerne er modne. CGRafn. Flora.I.56. Rostr.Flora.II.²(1925).278. 3) (jf. bet. 2; især ) overf., om forhold, uden forestilling om ydre synshindring; især: hvad der hindrer fuld klarhed, erkendelse, forstaaelse ell. meddelelse, forbindelse olgn.; hvad der skjuler, tilslører tingenes rette sammenhæng, sandheden olgn.; ogs.: hvad der skjuler, tilslører en persons hensigter, handlinger, sande mening, spec.: onde hensigter osv. (ved at besmykke, forskønne dem med falske foregivender). *det Nærværende ubemærket døer | i Ubetydelighedens Slør. Oehl.Digte.(1803). 282. *jeg brænder af Begjærlighed | At see det Slør borttaget, som tilhylled' | Min Herkomst. FrSchmidt.ND.287. Det er grusomt af Dem, at De under Anonymitetens Slør angriber et Menneske. Hauch.VI.268. Den rene Sandhed, uden Slør. VSO. For første Gang saâ hun op til dem, der stod over hende, uden at Misundelsens Slør laa imellem. Schand.BS.425. (en) Hjærneblødhed lagde . . et mørkt Slør over den ellers saa klare . . Aand. Dannebrog.²⁷/₉1907.1.sp.6. det Slør af Mystik, der . . hviler over Einsteins Teorier. TekniskTidsskr.(Elektroteknikeren).1920. 153.sp.2.   ofte i faste forb. som: sløret falder (fra ens øjne), den rette sammenhæng opklares (for en); man erkender (pludselig), hvordan det forholder sig. *Der, hvor hvert Slør vil falde, | Bli'r Livets Gaade løst. SalmHj.632.5. Faderen (havde) forandret sin Opførsel mod Sønnen; der var falden ham et Slør fra Øinene. Oehl.XXXI.130. HansPovls.HF.28. drage (ogs. rive. Kofoed-Hansen.KA.I.109) sløret fra (noget) olgn., give kendskab til noget hidtil skjult; aabenbare; afsløre. Rein.117. *jeg vil Sløret drage | Fra Fortids Mørke. Winth.III.63. GBang.EK.II.371. løfte ell. (nu næppe br.) opløfte (Ing.EF.I.204) sløret for (noget), d. s. Over hans tidligere Liv hvilede et Slør, som han aldrig løftede. Drewsen.S.146. D&H. I.625. løfte (nu næppe br. opløfte) en flig af sløret olgn., om delvis aabenbaring, afsløring. han opløftede en Flig af det Slør, der hvilede over Emilies Fødsel. Hauch.I. 438. de to Diktatortaler . . vil løfte lidt af Sløret for de politiske Samtalers Indhold. Pol.⁶/₅1938.2.sp.4. jf. ogs. u. Flig 1. kaste et slør over, tilsløre (især: ved at forskønne, udsmykke olgn.). lad ham (dvs.: en officer, der har forset sig) allene lide under sin Forseelse: lad det være nok at hans sidste Dag har kastet et Slør over de Laurbær han har samlet i 30 Aar. Tode.S.43. Grundtv.Dansk.I. 115. kaste et Slør over Tidens Rædsler. VSO. e. br.

I. Sløje, en. [ˈslωiə] (ogs. skrevet Sloje (Sloie). Moth.S497. MDL.514. Feilb.III. 376.IV.342. jf. VSO.VI.517). flt. -r. (sv. dial. slöja (og slöe), no. dial. sløya; maaske laan fra nt. (og besl. m. holl. slooien, slæbe), ell. besl. m. no. dial. sloje, slode, sjusket, ligegyldig person (der hører til stammen i Slod); nu især dial., jf.: “Talespr.” Levin.) doven, skødesløs ell. sjusket, uordentlig (person, næsten kun:) kvinde; i videre anv.: tøjte; tøs; ogs. (m. mere ubestemt bet.) om stort, opløbent pigebarn olgn. (jf. Feilb.). Moth.S497. en sjusket Sløie . . med Haaret i uordentlige Taver ned om Ørene. Rahb. Tilsk.1796.751. *At giøre din Fru Melpomene | . . saa reent til Sløye. Bagges.Ep. 180. hun skjeldte Stuepigen ud for en “Sløie”. CBernh.NF.IV.240. MDL. Krist. JyA.VI.212. Feilb. billedl.: *Jeg atter hende saae | Den babylonske Sløie (dvs.: Rom). Winth.X.37.

IV. sløje, v. [ˈslωiə] (især tidligere ogs. skrevet sloje (sloie). Moth.S496. MDL.514. Esp.308. Feilb.III.376). -ede. (til I. sløj; maaske sammenblandet med et ord svarende til no. dial. sløya, sløda, jaske, ogs.: slæbe efter m. m., oldn. slœða, slæbe, der er besl. m. Slod) 1) (jf. I. sløj 1; sj.) om klædning(s-stykke): være vid og rummelig og derfor hænge løst, uordentligt paa kroppen. Moth.S496. jf. bet. 5: De kunde ellers gerne tage og løfte lidt op i Kjolen, saa den ikke laa og sløjede i al Snavset. KMich.SSF.180. 2) (jf. I. sløj 2.2; sml. bet. 4; sj. i fagl. spr.) om vinden: blæse svagere; formindske sin hastighed; løje (II.2) (af). *Vinden sløjer, Havet planes. Gjel.Rø.161. Florian.Br.15. (vinden) sløjer af hen imod Aften. Elkjær. HF.90. 3) (jf. I. sløj 3; nu næppe i rigsspr.) trans.: tilrede (ilde); (næsten) ødelægge; skamfere; ogs.: tilsøle. Moth.S 496. 4) (jf. I. sløj 3) blive af ringere beskaffenhed, styrke, værdi olgn.; tabe sig; aftage (i kvalitet osv.); vistnok kun i forb. sløje af. Størst Lykke gjorde de første to Akter. Siden sløjede Humøret af. Pol.²⁷/₁₂1888.3. sp.1. Sjældnere og sjældnere blir Folkefesterne, Karnevalet sløjer af. Galsch.SR.268. indenfor et overskueligt Tidsrum vil (Tysklands leveringsevne) sløje meget stærkt af. JernbaneT.¹/₃1940.9.sp.2. 5) (jf. I. sløj 4.1; dial.) være uordentlig, skødesløs, sjusket med sit ydre; gaa og sjokke med klædningsstykker hængende om benene (fødderne); ogs., i videre anv., om tung ell. ubehjælpsom gang: sjokke; traske. Moth.S496.592. MDL.514. See, hvor hun gaaer og sløier! smst.519. sikke hun gik og sløjede saa forkert og tosset som bare en Pind indenfor Skørterne. KMich.SSF.46. jf. Feilb.III.376. 6) (jf. I. sløj 4; især dagl.) være ell. blive sløj.    6.1) (jf. I. sløj 4.1) være ell. blive efterladende, skødesløs ell. sjusket med sit arbejde, sit hverv; ogs.: udføre sit arbejde olgn. paa en langsom, slap, lad maade; drive (med arbejdet). MDL.514. *den, som sløjer, slænges ned | i Slakkens sorte Gryde. LCNiels.SS.81. Esp.308. Feilb. III.376.   især i forb. sløje af (og ofte i forb. m. præp. med ell. paa). De mener nok, at fordi jeg undertiden som Følge af Aftenarbejde maa hvile mig om Morgenen, at De derfor kan sløje af hele Formiddagen. Drachm.UB.49. hun (dvs.: en tjenestepige) begyndte at sløje af og kunde trænge til en lille opstropper. NMøll.H.141. (rektor) ventede, at man ikke sløiede af med Lectier eller Stile. Baud.G.55. da han havde benyttet sin Chance til at tage Asquiths Plads, sløjede han vældigt af paa dette Program. Kehler. (Pol.⁹/₃1921.8.sp.5). sløje den af, (l. br.) drive den af. (han) var (ikke) den Eneste, der sløiede den af. Baud.AB.174. Gadeordb.²    6.2) (jf. I. sløj 4.2) i forb. sløje af, om patient, svagelig person: blive daarligere, svagere. Dette rettede ganske kortvarigt paa Patienten, men derefter sløjede hun atter stærkt af og døde nogle Timer senere. Ugeskr.f.Læger. 1928.690.sp.1.

III. Sløje, en. [ˈslωiə] (ogs. skrevet Sloje (Sloie). Moth.S496. NBoye.Plan ogForslag.(1787).11. Junge.404. jf. MDL.694 samt Thorsen.174). flt. -r. (egl. sa. ord som ell. besl. m. Slaade, Slade (s. d.); dial., nu sj.) større markstrækning; sammenhængende stykke af ager (ell. eng); ogs.: agerskifte. Hvem som hafver sløier ligende og icke vil sla græsbed, da (er det tilladt) derpå at tøire hæste. Cit.1714.(Vider.III.118). Bøndernes Jorder (blev) inddeelte i fem Marker, hvoraf hver Mand fik to Sløjer i hver Mark. Begtr.Fyen.406. Nystrøm.NØ.439. MDL.694 (nordsjæll.). “sædemark, bestående af flere agre.” Thorsen.174. jf.: en stor Bygsløie. Neerg.ØsterflakkebjergHerred.(1830).83. et vist Antal Agre, eller saa kaldede Sloierland, (kunde) paa et Sted bleven hver Bonde tildeelt, af hvilke Sloierland en fornuftig . . Bonde da vilde have benyttet sig. NBoye. Plan ogForslag.(1787).11. endeel Agre eller Sløierjord, samlet paa et Sted. smst.35.

II. Sløje, en. [ˈslωiə] flt. -r. (vel til 1. led i Sløjkjole, jf. dog no. dial. sløda, sidt klædningsstykke, slæb, oldn. (flt.) slœður, vid klædedragt, samt no. dial. slode, sloje i lign. bet., der hører til sa. stamme som Slod; sj.) 1) lang, vid kjole. *Fra Juno faldt Sløret, og Venus slap sin | Vidtsvævende Netteldugs Sløie. Faye.LitArb.I.152. 2) løs del af en daarligt spunden traad. Huusholdn.(1799).III.87.

Sløjer, subst. se II. Slør.