Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
3 resultater
Skosse
Skosse, en. [ˈsgωsə] (ogs. skrevet Skodse.  Skotse, se u. Isskosse. – nu sj. Skaasse. Krist.JyA.Till.5.Afd.120 (jf. u. Isskosse). Skaadse. POWalløe.Dagb.110. – ogs. Sko(d)s,  Skots, se u. Isskosse). flt. -r. (vistnok fra holl. scho(t)s (nordfris. skos, nt. (flt.) schussen); et andet ord (jf. holl. schors, f., bark,  i bet. isskorpe, isflage, af oldfr. escorce, lat. cortex, se Kork) er vel bornh. (is)skors, n., isflage (BornhHaandvEr.43.45. 58. BornhOS.); sml. endvidere (i sa. bet.) Kosse, II. Skodde (Skotte, Skode, Skud), I. Skolle) 1) (især sømandsudtryk) stykke ell. tyk flage af is; dels om større, drivende isflage, dels (sjældnere) om mindre, knuste brokker af is (der danner grødis). vi (mødte) endeel Skaadser og tillige nattelagt Iis. POWalløe.Dagb.110. herind driver . . Vestisens tunge, aargamle Skosser. KnudRasm.G.45. Skodser betyder itubrudt Is, ikke store Flager, men smaa knoldede Isblokke. BerlTid.11/71921.Aft.3.sp.1. 2) (geol., nu næppe br.) om stort sammenhængende parti (“flage”) af jordskorpen, der har modstaaet senere omdannelser. Alpe- og Karpatherlandet danner, geologisk set, det “unge Europa”. Ældgamle Jordskodser mangle vel ikke her, men disse Egnes typiske Overfladeform, de skarpt skaarne Kædebjærge, ere dog Nyskabninger. Sal.VI.177.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 19, udkommet 1940.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Skot
Skot, et. [sgωd] (ofte (ved sammenblanding m. I. Skod, I. Skodde) skrevet Skod (og undertiden udtalt [sgωð]). Röding. Harboe.MarO.13. Bardenfl.Søm.I.245. KuskJens. Søm.91. – nu næppe br. Skodde, et. Fisker. SøO.115. VSO.VI.388. jf. Midterskodde. Sal. XVI.92. Skode. SøLex.(1808)). flt. -ter (Saaby.4(1904). Buchh.Su.I.78) ell. (sj. i rigsspr.) skot (Pol.26/31935.12.sp.4. Bornh OS.) ell. (alm.; baade som flt. til Skot (se OrdbS.) og til Skod(de)) skodder [ˈsgω- ðər] (Röding (Skaader, Sko(e)der). Harboe. MarO.360(Skaader). VHansen.Sømandskab. I.(1875).212. Scheller.MarO.). (jf. sv., no. skott; vistnok fra holl. schot (fris. schot schüt, nt. schott(e), hty. schott); egl. sa. ord som I. Skod (I. Skodde) og Skud; jf. IV. skotte; m. h. t. forholdet ml. ent. Skot: flt. Skodder, sml. Bræt: Brædder) skillerum; navnlig (sømandsudtryk) skillerum i skib, spec. om vandtætte skillerum, der anbringes langskibs og tværskibs i et skib, for at hindre, at hele skibet fyldes med vand, hvis der skulde opstaa en enkelt læk. Politievennen.1798/99. 143. Tømmermanden meldte, at Skottet havde forskudt sig, og at Vandet steg i Lasten. Etlar.SB.42. (fotografiet) viste han først udførligt frem til de andre og slog det saa op paa Skoddet i sin Køje. KLars.HPE. 152. brandfri Skodder. SkibsMask.296. vandtætte Skodder. smst.253. De to Dieselmotorer foran i Toget . . er lydisoleret med to adskilte Skot. Pol.26/31935.12.sp.4.   (skibet) kan lide Havari, men det flyder paa Skodderne. Rode.SF.92. Buchh.Su.I.78.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 19, udkommet 1940.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Skots
Skots(e), en. se Skosse.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 19, udkommet 1940.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag