Skosse, en. [ˈsgωsə] (ogs. skrevet Skodse. † Skotse, se u. Isskosse. – nu sj. Skaasse. Krist.JyA.Till.5.Afd.120 (jf. u. Isskosse). Skaadse. POWalløe.Dagb.110. – ogs. Sko(d)s, † Skots, se u. Isskosse). flt. -r. (vistnok fra holl. scho(t)s (nordfris. skos, nt. (flt.) schussen); et andet ord (jf. holl. schors, f., bark, † i bet. isskorpe, isflage, af oldfr. escorce, lat. cortex, se Kork) er vel bornh. (is)skors, n., isflage (BornhHaandvEr.43.45. 58. BornhOS.); sml. endvidere (i sa. bet.) Kosse, II. Skodde (Skotte, Skode, Skud), I. Skolle) 1) (især ) stykke ell. tyk flage af is; dels om større, drivende isflage, dels (sjældnere) om mindre, knuste brokker af is (der danner grødis). vi (mødte) endeel Skaadser og tillige nattelagt Iis. POWalløe.Dagb.110. herind driver . . Vestisens tunge, aargamle Skosser. KnudRasm.G.45. Skodser betyder itubrudt Is, ikke store Flager, men smaa knoldede Isblokke. BerlTid.¹¹/₇1921.Aft.3.sp.1. 2) (geol., nu næppe br.) om stort sammenhængende parti (“flage”) af jordskorpen, der har modstaaet senere omdannelser. Alpe- og Karpatherlandet danner, geologisk set, det “unge Europa”. Ældgamle Jordskodser mangle vel ikke her, men disse Egnes typiske Overfladeform, de skarpt skaarne Kædebjærge, ere dog Nyskabninger. Sal.VI.177.

Skot, et. [sgωd] (ofte (ved sammenblanding m. I. Skod, I. Skodde) skrevet Skod (og undertiden udtalt [sgωð]). Röding. Harboe.MarO.13. Bardenfl.Søm.I.245. KuskJens. Søm.91. – nu næppe br. Skodde, et. Fisker. SøO.115. VSO.VI.388. jf. Midterskodde. Sal. XVI.92. Skode. SøLex.(1808)). flt. -ter (Saaby.⁴(1904). Buchh.Su.I.78) ell. (sj. i rigsspr.) skot (Pol.²⁶/₃1935.12.sp.4. Bornh OS.) ell. (alm.; baade som flt. til Skot (se OrdbS.) og til Skod(de)) skodder [ˈsgω- ðər] (Röding (Skaader, Sko(e)der). Harboe. MarO.360(Skaader). VHansen.Sømandskab. I.(1875).212. Scheller.MarO.). (jf. sv., no. skott; vistnok fra holl. schot (fris. schot schüt, nt. schott(e), hty. schott); egl. sa. ord som I. Skod (I. Skodde) og Skud; jf. IV. skotte; m. h. t. forholdet ml. ent. Skot: flt. Skodder, sml. Bræt: Brædder) skillerum; navnlig () skillerum i skib, spec. om vandtætte skillerum, der anbringes langskibs og tværskibs i et skib, for at hindre, at hele skibet fyldes med vand, hvis der skulde opstaa en enkelt læk. Politievennen.1798/99. 143. Tømmermanden meldte, at Skottet havde forskudt sig, og at Vandet steg i Lasten. Etlar.SB.42. (fotografiet) viste han først udførligt frem til de andre og slog det saa op paa Skoddet i sin Køje. KLars.HPE. 152. brandfri Skodder. SkibsMask.296. vandtætte Skodder. smst.253. De to Dieselmotorer foran i Toget . . er lydisoleret med to adskilte Skot. Pol.²⁶/₃1935.12.sp.4.   (skibet) kan lide Havari, men det flyder paa Skodderne. Rode.SF.92. Buchh.Su.I.78.

Skots(e), en. se Skosse.