I. Skove, en. [ˈsgωuə] (nu næppe br. i rigsspr. Skov(e)r (vAph.(1759)) ell. Skovre (Amberg. jf. MO.), hvortil best. f. skov(e)ren (LTid.1744.745), flt. skovre(r) (Gram.Nucleus.1576. vAph.Nath.V.369). – nu sj. skrevet Skaave (Rappee.1858.212.sp.2), Skaage (se u. Koppeskove), Skoge (Overs.afHolbLevned.97), Skogge (Rørd.Va.215). – nu næppe br. (som skriftform ell. som sideform, der er direkte afl. af II. skave) Skave (Moth.S259), Skavre (Hjemmet.1904.138.sp.2), jf. Moth. S259 (og ænyd.) skaur, afskrabet beg). flt. -r. (ænyd. (flt.) skoffuer (PJColding.Etymologicum.(1622).258), grød skoffver (Ranch.Skuespil.292), sv. (flt.) skovor, no. dial. skova, isl. (flt.) skófir; til II. skave; jf. Schuppe, Skofte; talespr., især dial.) især i flt., om den (brændte, svedne) skorpe, der ved kogning af grød, vælling olgn. undertiden afsætter sig paa bunden (og siderne) af gryden, og som maa skrabes af; ogs. om andre skorpedannelser, fx. i bunden af ovnen ved bagning (BerLiisb.(Danmark.1905. 33.sp.3)), i pibehoved, i næse (se Feilb.), paa huden ved visse sygdomme (jf. Koppeskove), ell. om aflejringer af urenheder olgn. (jf. Metalskove). Skouer . . kaldes det af madden, som er brendt ved potten. Moth.S259. de Pensylvaniske Muslinger og Østers (avles) af en Art af Skover, som efterhaanden komme af Østersen. LTid.1747.71. de haarde Jord-Arter eller Kampesteene, som indeholde eller indslutte mineraliske og metalliske Materier . . I Metallernes saa vel som Halvmetallernes Smeltning blive de til Skovrer. vAph.Nath.V.369. ved den anden (side) stod to . . Børn skrabende Skoverne af en sort Grødgryde. Blich.(1920).XIV.217. Hvis man allerede adskillige Gange har brugt Deigtruget, saa behøves ingen Suurdeig, da der er saa mange gamle Skover tilbage i Truget, som der behøves til en mild Syrelse. DiætLex.II.131. Rask.FynskeBS.51. Mangor. Kogeb.31. HuldaLütk.L.I.157. Feilb. Halleby. 223.   om (ansamling af) snavs paa tøjet ell. legemet; ofte i forb. som skidtet sidder i skover. *Naar hun kun havde Arm, hvor i jeg kunde sove, | Om den var overgroet med nok saa tyk en Skove . . | For saadant jeg mig ey bekymrede. Wadsk.Brudev.IV.A2^v. Det koster Slid at faae Dig reen . . men den Lud, som jeg bruger, skal nok tage de værste Skaaver af! Rappee.1858.212.sp.2. Skidtet sad i Skover paa hans Bluseærmer. ErlKrist.NS.12.

Skog(g)e, en. se I. Skove.