I. Skæl, et ell. (nu næppe br.) en (Moth. S231. Pflug.DP.1118. vAph.Nath.VII.409. VSO.). [sgæl] (Høysg.AG.35.36) ell. [sgæl'] (jf. UnivBl.I.305). (dial., i bet. 1: Skille, Skelle, Skælle, en. JJessen.ØV.101. Feilb. III.255. jf. skællerne. RibeAmt.1911.60.1923. 76). best. f. -let [ˈsgæl'ət] flt. d. s. ell. † -le (Pflug.DP.40. vAph.Nath.VI.212); best. f. flt. -lene [ˈsgæl'ənə] (ænyd. skiel, skille, glda. skæl, æda. skiæl (Harp.Kr.146. jf. skial. smst.28 samt Brøndum-Nielsen.GG.II. 191), oldn. skel, f., eng. shell, mnt. schelle, schille, holl. schel, schil (jf. Schellak); jf. got. skalja, teglsten, og oldn. skjall, hinden omkr. æggehviden; besl. m. I. Skal, II. skille; jf. III. skælle, skællet) 1) (nu kun dial. ell.  samt zool. i visse ssgr. som Albue- (2), Andeskæl) skal (I.1.3), der omslutter legemet hos snegle, muslinger, visse børsteorme (jf. Pibeskæl 2), rankefødder (jf. Ande-, Pibeskæl 1) samt (nu næppe br.) større krebsdyr (som hummer, krebs), skildpadder olgn.; især om muslingers og snegles skaller; ofte spec. om muslingeskal;  (koll. ell. i flt.) om saadanne skaller, der beklæder bund, grund; ogs. (især i ssgr.) om selve dyret. En Matros blev ved Strandbredden nogle Jøde-Børn var, som samlede Skiæl. Holb.JH. II.649. den meget prægtige Samling af Skiæl og Snegelhuse. LTid.1759.253. Med Hummer kunde der . . noget meere foretages . . muligen og med andre skiæl. OecMag.IV.301. Landsneglen foreener i sin Skiæl to Fordeele . . Letheden og Fastheden. vAph.Nath.VII. 409. her (er) i Plette-Tall Skiæl og Muslinger i Grunden. IslKyst.25. Sand med røde Steen, Skiel og Prikker. Den danske Lods. (1843).96. *Du (dvs.: faderen) . . kom hjem en Kvæld | med Lommerne fulde af sjældne Skæl, | af mange Slags Mønter fra fremmede Havne. Jørg.BM.15. Scheller.MarO.   (jf. u. Musling(e)skal og I. Skal 1.3; sj.) om muslingeskal, hvori der serveres (smaa) retter. Imidlertid ombæres Maden i Skæl og paa Bakker til Giesterne. Oehl.V.225.   (m. overgang til bet. 2; nu næppe br.) om enkelt del af krebsdyrs skalbeklædning. krebsen (skyder) sine skel. Moth.S392. 2) om hver af de smaa, tynde plader (af ben, horn osv.), der siddende tæt ved siden af hinanden (delvis liggende hen over hinanden, som tagsten) dækker (dele af) legemet hos fisk, visse krybdyr (øgler, slanger) og enkelte andre dyr samt (if. folketroen) havfruer, havmænd olgn.; ogs. (zool.) om de smaa flade haar af lignende form, der (ordnede i rækker, som tagsten) beklæder vingerne hos visse insekter, “skælvinger” (Lütken. Dyr.¹397. Lieberkind.DV.II.41.III.22), om smaa (skællignende) udvækster paa sommerfugles forbryst, der er blevet opfattet som rudimentære vinger (Sal.²XXI.941), og om andre lignende dele. Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: alt det, som haver Finner og Skæl. 3Mos.11.9. Krybende Dyr . . ere bedækkede med Skiel, som Fiskene. LSmith.DN.55. Lieberkind.DV.IV.134.VII. 13. jf. bet. 5.1: *Hans (dvs.: havmandens) Pandser var om Livet af sølvblanke Skæl. Oehl. XXIV.161.   (nu næppe br.) koll.: skælbeklædning. *mit (dvs.: en havmands) Bryst, bag sit haarde Skiel, | Er blødt og ømt. Ew.(1914). III.206. *Opbragt kaster Thor sin Hammer efter – | Næbbet sig i Skællet (dvs.: af midgaardsormen) hefter. Oehl.XXIX.121. smst. 301.   der er skæl paa fisk, se u. I. Fisk 4.2. 3) (jf. I. Skal 2.2) om tør overhudsdel, der stødes af som lille flage ell. klidformet partikel (Squama); især om saadanne dele, der danner sig i haarbunden. Naar en Hest haver megen Skel og Støf i Haarene. HesteL. (1703).B6^v. *(hvem der) sad kun paa din Sengekandt; | Og lyskende dit tunge Hoved | Tog bort dets Skiæl og hvad man fandt. Biehl.DQ.IV.99. Undertiden viser Udslettet sig . . som Skaller eller Skjæl. Thornam.268. Man faar derved (dvs.: ved at kæmme og børste haaret) en Del Skæl fjernet, og Haaret selv bliver befriet for meget Støv. ArnMøll.Sundhedsl.456. 4) (bot.) plantedel, der har form som, ligner et skæl (2); især om flade, oftest tiltrykte og taglagte, bladgrøntløse dannelser; spec. om overhudsdannelse, der som flade haar beklæder visse plantedele (blade og unge stængeldele), om reducerede bladdannelser, skælformede støtteblade i blomster (“dækskæl”), frugtbladene hos naaletræer (“kogleskæl”) olgn. vAph.Nath.VI.304. det under (humle-) Koppernes Skiæl . . liggende Støv. Landhuushold. IV.165. Bladene, Frugtraklernes Skjæl saavel som de vingede Frugter ere forskjelligt formede hos Skovbirken og den fossile Birk. CVaupell.S.37. Lange.Flora.L. Grankoglernes Skæl. Jørg.LT.95.   (jf. III. Skælde; især dial.) om skaller af korn olgn. Avner og Skæl af Korn. MO. FynskHjemstavn.1929. 67. Flere Gange havde hun en Pandekage af Boghvedemel til mig, rigelig forsynet med Smør. Den var ganske vist fuld af Boghvedeskæl, som knasede ved Tænderne, men . . jeg nød den alligevel. JCChristensen. Fra minBarndom.(1925).44. 5) om del af genstand, der ligner, minder om et skæl (2-4).    5.1) (foræld.) om hver af de smaa metalplader, hvoraf visse (dele af) brynjer, rustninger er sammensat. NvHaven.Orth.158. Oehl.XXIV.122. *Det gav hun ham, den Jomfru fin, | en Brynje med gyldne Skæl. ThorLa.D.10. Kelterne i Mellemeuropa brugte Ringbrynjer og Panserskjorter sammensatte af Skæl. Nord.Fortidsminder.III,1.(1937).98.    5.2) (bygn.) om bygningsdel, der minder om skæl (2); dels, især i flt., om dekorativt motiv, ornament (som regel udført i relief), bestaaende af smaadele, der minder om fiskeskæl (jf. skæl-klædt, -stav). i Udskæringerne (af dørrelieffer) er der udfoldet en betydelig Variation af ornamentale Rifler, Skæl, Smaafyldinger o. s. v. ESchiødte.Gl.kbh.Huse.(1894).28.   dels (mulig med tilknytning til I. Skel 1.2) om en forlængelse af stolpe i bindingsværk, der naar ned over fodtømmeret. Trap.⁴IX.47. MClemmensen.Bulhuse.I.(1937).13.    5.3) om mindre partikel (flage, skal), der falder, skaller af (overfladen af) en genstand. (diamanter) maae ei være taaget, have Plætter, Skiæl og Splitter. Brünnich.M.29. smst.217 (se u. I. skællig). (grunden paa maleriet) har tidlig begyndt at sprække og falde af i Skæl. Molb.Reise.III.101. Hinnerup.Juv.358. de stod ved Husvæggen, hvis røde Mursten havde tabt Skæl allevegne. JVJens.EE.6.   spec. ⚙ om lille flage, flis, der springer af (uædle) metaller ved hamring (jf. I. Skal 2.3). IngBygn.1939.187. især i ssgr. som Glød-, Hammer-, Jærn- (2), Kobber- (2), Smedeskæl. 6) i særlige (faste) forb.    6.1) i forb. det faldt som skæl fra mine øjne, der faldt (som) skæl fra mine øjne (efter ApG.9.18 (Vulgata: ceciderunt ab oculis eius tanquam squamae), idet blindhed forestilles som foraarsaget af en hinde, der ved sygdommens helbredelse falder af i skæl, sml. Tob. 11.12 samt: *Stæren faldt som Skæl fra deres (dvs.: de blinde, Jesus helbredte) Øjne. Grundtv.PS.IV.392) jeg fik øjnene op for noget, erkendte dets rette væsen, den rette sammenhæng; jeg blev klartseende; der gik et lys op for mig. *jeg lukte Øiet | For alle Laster, hvormed han er proppet . . | Nu falder det mig først som Skæl fra Øiet (Oehl.(1844).V. 119: Synet). Oehl.XVI.199. *Da Skiæl der falder fra Øie dit, | Du mægter . . | I Paradiis at kige! Grundtv.Festps.57. Nu faldt det som Skjæl fra mine Øjne, og jeg ahnede strax Sammenhængen i hele den gruelige Historie. Blich.(1920).XIV.196. da faldt det som Skjæl fra hendes Øjne, at hans Attraa havde skiftet Gjenstand. Thyreg.UdvFort.II. 393. at se primært paa (Thorvaldsens værker) igen frembyder virkelige psykologiske Vanskeligheder, der skal falde adskillige Lag Skæl fra Øjnene først. JVJens.TB.43.    6.2) (sml. (?) æventyr, hvori en nedgravet fiskes skæl forvandles til guldpenge (se fx. SvGrundtv. FÆ.I.82), samt VI. Skalle; nu næppe br.) i forb. som have penge som skæl, være meget velhavende; have penge som skidt. *han slæber som en Træl, | Og ved sit Qvacklerie jo Penge faar som Skiæl. Holb.Paars.205. det Folk samler Penge, som skiæl ved Aager og ubillig Rente. sa.11J.I.5. Han har Penge som Skæl. MO. sml. u. Sildeskæl 1.

I. Skille, et. [ˈsgelə] (no. skille; af II. skille; kan i best. f. (i skrift) ikke sikkert skilles fra Skil; , l. br.) skel (I.1(-2)); adskillelse; noget, der (ad)skiller. Grønland danner et Skille mellem Danmarks-Strædets og Davis-Strædets Vindsystemer. NaturensV. 1921.224. der (var) slet ingen Skille . . mellem hende og Himlens store stjernefyldte Rum. Søiberg.SK.162.   (jf. Vejskille) om vejskel (skillevej). *et Dyr . . | springer op, farer frem, jager bort | over Skovvejens Skille. LCNiels.Vaardigte.²(1911).15. overf.: Husk nu det, ved Vejens Skille: Kunst skuffer den ene, ruinerer den anden, og gør den tredje latterlig. JacPaludan.Markerne modnes. (1927).55.   om døden. *det store Skille. LCNiels.Vaardigte.²(1911).41. *Gravens Skille. MadsNiels.DS.74.   om artsbestemt skel, adskillelse, forskel. Den Ringeagt og Vold, som Tyrkerne øvede mod de Overvundne, kunde blot gjøre Skillet større. JSBrandt. Den nationaleSag.(1882).57. *her iblandt de “Vilde” | . . er intet standsmæssigt Skille. MylErich.Is.106. nogle (russer) gik i Studenterforeningen, andre i Samfundet, noget, der i de Tider satte dybere Skille end nu. KBokkenh.U.209.

II. skille, v. [ˈsgelə] Høysg.AG.94. præs. -er ell. (nu ikke i rigsspr.) skil (DL.5–10 –14. jf. Feilb.); præt. -te (tidligere ogs. skrevet -de: 5Mos.4.41(Chr.VI). Jud.10.3 (Chr.VI)) ell. (nu ikke i rigsspr.) -ede (Holb.JH.I.699. Schytte.IR.I.20. Oehl.PSkr. I.463 (skilled  Billed). jf. Moth.S302); part. -t [sgel'd] (Høysg.AG.94) ell. (nu ikke i rigsspr.) -et (DL.1–16–13. Holb.Usynl. III.3. Schytte.IR.V.121. Heib.Poet.I.205. Hrz. XIII.346. jf. Moth.S302. Høysg.AG.94).   (pass. og) dep. (reciprokt) skilles [ˈsgeləs ell. (dagl., især som dep.) sgel's] (sj. skrevet skils. AntNiels.FL.I.107. Gravl.VF.107. jf. Thorsen.120. Flemløse.183.184. LollGr.76. Feilb. samt: *“Saa vil jeg ogsaa være din, | Og altid hos dig bygge. | Og ikke skilles fra mig Du før, | End Manden fra sin Skygge.” | – “Nei, ikke skilles Du før fra mig – | (Mit Mod skal intet rokke –) | Før Klangen til min Jordefærd | Sig skiller fra sin Klokke!” Oehl.(1831).VIII.70); præt. -tes (tidligere ogs. skrevet -des: 1Mos.13.11(Chr.VI). ApG. 18.1(Chr.VI)) ell. (nu ikke i rigsspr.) -edes (Holb.DH.I.755. jf. MO.II.763); part. (dep.) -tes [ˈsgel'dəs] (Blich.(1920).XXV.127 (se bet. 8.3). m. være som hjælpeverbum: Vognen var skiltes ad. JyEfterretn.1768.410. Ing.L.I. 90. Brodersen gik ikke i Banken efter at være skiltes fra Redsted. KLars.GV.139. JesperEw. PF.236. Feilb.) ell. (l. br. i skrift) skilts [sgel'ds, dagl. ogs. sgel's] (Allen.IV,2.348. jf. Flemløse.183f. samt gaa skils ad.AaDons. Koncerten.(1935).194). (æda. skilia (præs. ent. skil), oldn. skilja; jf. mnt. schelen, skille, afvige (fra), samt got. skilja, (en) slagter (egl.: kløver, parterer); til I. Skel; besl. m. I. Skal, II. Skalk, Skalm, Skilling, Skjold, Skæl ofl.; jf. skelle, skilne, I. skilre) A. bevirke, at et skel fremkommer (forefindes); fremkalde, danne et skel. 1) bevirke, at en helhed, noget samlet ell. sammenhørende, danner (kommer til at udgøre) to ell. flere dele uden indbyrdes forbindelse; fremkalde ell. danne et skel (I.1); adskille; i forb. som skille noget i to dele, fra hinanden, fra noget andet, ogs. (uden obj.) skille imellem olgn. (om visse særlige udtryk m. præp. ell. adv. se bet. 2 og 3; om forb. skille sig (fra osv.) se bet. 10).    1.1) ved særlig behandling, fysisk paavirkning, flytning (af en ell. flere dele), frarivning, overskæring osv. bevirke, at en vis (fysisk) helhed kommer til at udgøre to ell. flere dele (med indbyrdes afstand); især i forb. m. præp. fra (jf. fraskille 1.1). (ordet hvor kan) baade sammensættes mèd og skilles frá sin Præposition. Høysg.AG.168. *en Bøddeløxe | Fordømte Hoved skulde skille fra | Din Krop. Rahb.Jd'A.86. Grundtv.SS.II.166. i Dampkamret . . skilles Dampen . . fra Vandet. SkibsMask.57. Herrecykle . . bageste Stelrør skilt fra Kranklejet og fastholdes med Staaltraad. PolitiE.Kosterbl.³¹/₃1924.2.sp.1. (toget) paakørte . . en Personbil. Bilen blev bogstavelig skilt i to Dele. JernbaneT.¹/₅1938.7. sp.3. skille klinten fra hveden, se I. Hvede 1. jf. bet. 1.3: skille faarene fra bukkene, se I. Buk 1.2.   uden præp. (uden for særlige tilfælde (dels perf. part. brugt som adj., dels m. h. t. hovedhaar) bruges i alm. spr. nu hellere skille ad, se bet. 3.1). Naar . . Pluddren er bleven tør og fast, saa at man kan skille hver Tørv for sig (dvs.: fraskille hver enkelt tørv, skille tørvene (ad)), da reises hver Tørv op, og settes paa sin Kant. JPPrahl. AC.103. *under dit himmelske Aasyn laae | De hvilende Bryster skillet. Hrz.D.I.70. *(dit) Smil, | som et Solstrejf pludselig det kommer, | som naar Vinden skiller Skovens Løv. Stuck.SD.161. Barbermaskine . . til at skille (dvs.: skrue fra hinanden). PolitiE.Kosterbl.²⁷/₉ 1923.2.sp.2. Sikke Liljer!!!! Der er da vist over halvt hundred . . Det kommer af, at jeg skiller Løgene! KMich.Mor.(1935).16. billedl.: *Atter det Skilte | Bøier sig sammen; | Engang i Tiden | Vorder det Eet. Ploug.VV. I.98. *Kald på heltene, der blunde! | saml i ét de skilte råd! Hostr.SD.I.334.   spec. m. h. t. hovedhaar: rede med regelmæssigt skel (skilning), især: hen over issen(s midte ell. side). (hun) skilte (Chr.VI: skilde) Haaret paa sit Hoved. Jud.10.3. (hans) Haar var tykt og busket og lod sig ikke skille men faldt i en Hvirvel frem over Panden. Gyr Lemche.S.II.27. jf. Nakkeskilning: skille sit Haar i Nakken. D&H. part. skilt brugt som adj.: *(den norske jentes hue) hvælver over de skilte Haar. Oehl.Norgesreisen.(1834).92. Mo'er hun la'er sig da snyde af hvert skilt Fjæs (dvs.: friseret butikssvend). Bang.L.102. jf. nakkeskilt: Alle Fiskerne skilt i Nakken. CEw.F.155.   (jf. bet. 3.1, 6.2, 8.2, 10.2) m. h. t. stof: faa til at dele sig efter sine bestanddele. Sveizerne skille Mælken to Gange, og forfærdige tvende Sorter Ost deraf. Olufs.NyOec.I.227.   (jf. bet. 1.3-4 og 3) m. h. t. personer i slagsmaal olgn. engang havde (han) skildt tvende Tyrker fra hinanden, da de sloges. Junge.144. hun pryglede Farfar; I. og Tjeneren maatte skille dem. Wied.Fæd.78. Fru P. syntes en Stund at have faaet Mændene skilt. Søiberg.KK.II. 177. jf. bet. 1.4: den, der med verdslig Arm vilde skille mellem de to Modpaver.Molb. DH.II.455.    1.2) om ting: danne skel imellem, adskille (2) to ting, rum, geografiske omraader olgn.; ogs. (til dels med overgang til bet. 1.3) med prægnant bet.: danne et væsentligt, afgørende, hindrende skel (af betydelig udstrækning ell. vanskeligt at overskride), en afspærring olgn.; hindre forbindelsen, spærre for ell. imellem; i udtryk som sundet skiller øen fra fastlandet, skiller mellem øen og fastlandet, ved sundet skilles øen fra fastlandet olgn. der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand (1931: til at skille Vandene ad). 1Mos.1.6. vore Principaler ere Naboer, men der er et flydende Vand, som skiller deres Jorde fra hinanden. Holb.Kandst. V.2. Der var udi Templet en tyk Muur, som skillede det Hellige fra det Almindelige, saaledes, at det var U-omskaarne ikke tilladt, at komme inden for samme Muur. sa.JH.I. 699. *begge Hære | Hinanden staae saa nær, at denne Skov | Kun skiller dem. Rahb.Jd'A.165. *Sammen boe vi i Guds-Haven, | Skildt kun ved det lille Belt. Grundtv.SS.I.641. *et Kloster skal | Med høie Mure skille mig fra Verden. Hauch.DV.¹ II.252. *Deilige Øresund . . | Grændse, som skiller ei! | Gyngende Landevei! Ploug.VV.I. 129. de skillende Toldgrænser skulde bortfalde. Fridericia.17&18Aarh.131. højst skilte en Fjæl Karlens og Pigens Sovested. Søiberg. FolketvedHavet.(1908).127. Als . . skilles mod Vest fra Sundeved ved det smalle Als Sund. Trap.⁴IX.595.   uegl. på vidt skilte (dvs.: fra hinanden fjerntliggende) områder træffer (vi) en vokativ af flerstavelsesord med enstavelsesaksent. MKrist.FS.14. især m. h. t. tidsrum olgn.: *Hvor er det Grændseskiel, som skiller Lys og Skygge? CFrim.Søe- Cabinet.(1793).49. (det) er formasteligt selv at ville aabne de Porte, som skille mellem Tiid og Evighed. Mynst.Præd.II.192. det Budskab, der skulde skille mellem Liv og Død (dvs.: meddele, at den syge nu var uden for fare). CBernh.NF.III.264. En relativ høj Alder kan man sige et Haandskrift har, naar det kun ved faa Mellemled er skilt fra Originalen. Rubow.KK.82.   (jf. Skilleord) med overgang til bet. 1.3 og 4.1. (disjunktive konjunktioner) skiller tìngene frá hveràndre. Høysg. AG.101.    1.3) (jf. bet. 1.2 og 2-3) bringe en (især for en person) tilstedeværende tilstand af fællesskab, forbindelse, samhørighed, tilknytning olgn. til ophør. Hvo skal kunne skille os fra Christi Kierlighed? Rom.8.35. *O! fuldføer din gode Ville | . . Saa skal ingen Nød mig skille | Fra (alm.: hindre i olgn.) at elske dit Behag. Brors.176. om skille (en) ved noget, skille af med noget olgn. se bet. 2-3.   især (jf. bet. 8.3 og 10.3) m. h. t. fællesskab, samvær, samkvem ml. mennesker, i alm. med forestilling om frigørelse fra, befrielse for en uønsket tilstand ell. om hindring for en ønsket tilstand(s fortsættelse). *Himlen samler dem, som Jorden skiller. Heib.Poet.VIII.308. Under Stammens skilte Vandring fra sit Urhjem, dels mod Indien, dels mod Grækenland. JLange.BM.I.42. jeg er just bleven skilt fra nogle Kammerater og driver alene omkring. Drachm.SF.39. naadeløst herskab er skilt fra gud, se naadeløs 1. spec. dels som udtryk for (adskillelse ved) døden: Døden alene skal skille imellem dig og imellem mig (1931: skal skille os ad). Ruth.1.17. Gud glæde hendes Siæl, hun er nu vel det Guds Barn, og er skildt fra denne Verden. Holb.Bars.II.12. Intet uden Døden kand skille mig fra hende. sa.Usynl.II.4. *Saaledes skiller Døden Ven fra Ven. Rein. 164. OFriis.Litt.111. dels som udtryk for ægteskabeligt samlivs ell. ægteskabs ophør, nu i alm. kun: ved retsgyldig opløsning af ægteskabet, skilsmisse (især i pass., m. overgang til bet. 8.3): Det siges nu for vist, at Greve Ørs og hans Frue ere gandske skilt fra hverandre. Langebek.Breve.145. Rom tænkte, da den tilloed at skille Ægte-Folk fra hinanden, at det skulde stillet Uenighed i Ægteskab. OeconT.I.14. Hun er gift, men det varede kun halvandet Aar, saa blev hun skilt fra Manden. JPJac.II.366. mange velhavende Folk bliver vel nok skilt, naar de er oppe i Aarene. ERode.JP.102. jf. I. Bord 3.1 (og Adskillelse 1.1, I. Skilsmisse 2.2): Skille fra Bord og Seng. Leth.(1800).    1.4) (jf. bet. 3.1) som udtryk for at afgøre (ende) en strid, gøre ret og skel ml. to parter. skille lyd mellem (to parter), se u. I. Lyd 1. skille sol og vind lige, se u. Sol. især i forb. skille en trætte, (nu mindre br. i alm. (tale)spr.) afslutte (andres) trætte ved indgriben, dom, voldgift olgn. “Er det icke, som jeg siger Mester Herman?” – “Jeg skal strax skille Trætten.” Holb.Kandst.II.1. Mester Erich maatte strax af Veggen, og skille Trætten. sa.Jep.I.3. EPont.Men.III.473. Oehl.XI.76. Gylb.II.274. hun tav, hun vilde ikke skille Trætten. Gravl.VF.77.   † uden obj.: skille, afsige kendelse; dømme (i en strid, en sag). er det baade Markeskiel og Herretsskiel, der mand tretter om, da skulle fire af hvert Herret . . derom skille. DL.1–16–12. *mand om dette Slag ey dømme kand og skille, | Hvis Situation af Stædet mand ey veed. Holb.Paars.182. Baden.JurO. 2) (jf. bet. 1.3) i forb. skille ved ell. (nu næppe br.) med (Holb.Paars.)(3^v. sa.DH.I. 428.II.697) ell. fra (Gylb.I.274) noget, ((uden for refl. forb., se bet. 10.3-5) nu mindre br. i rigsspr.) skaffe ell. tage noget bort fra en ting ell. (især) en person, i alm. m. h. t. ejendele, goder olgn. (jf. Høysg.S.318), ogs. noget besværligt, ubehageligt: berøve en noget ell. befri en for noget (jf. skille af med u. bet. 3.2). hver Kvinde skal begjere af . . den, hun er i Huset med, Sølvkar og Guldkar og Klæder, og dem skulle I lægge paa Eders Sønner og paa Eders Døttre, og skille Ægypterne derved (1931: tage Bytte fra Ægypterne). 2Mos.3.22. (han) blev saa skilt baade ved sit Vand og sin Sygdom. Holb.Jep.II.3. de ulykkelige ildebrander udj Bergen have totaliter skildt mig ved mine midler. sa.Brv. 35. Jeg holder for best at skille de Latiinske (kunstord) ved deres (latinske) Endelse. Høysg.S.a7^r. *Skil mig ved disse Erter (dvs.: fadet med ærter); | Jeg maa med Armene og vise mine Smerter. Wess.60. saaledes skilles de (dvs.: bibelforsvarerne) ved det Middel, hvorved de meest kunde skade. Horreb.II.225. *O slemme Skarn! . . | Som skiller mig ved al min Næring. Oehl.PSkr.II. 87. *Jeg seer vel et Ansigt, hvis Yndighed kan | Mig skille maaskee ved min halve Forstand. Heib.Poet.VII.145. S&B. Feilb. jf.: et stort Missionsmøde . . hvor Klægbyfolkene og deres Præst blev skilt ved (dvs.: hvor man frakendte dem) alle menneskelige Dyder. MylErich.VJ.78.   skille (en) ved livet, dræbe; myrde. Jeg vilde jo ikke skille ham ved Livet. Olufs.GD.66. *i den mørke Nat, | At skille Dannerkongen ved Land og Livet brat. Oehl.HK.(1828).233. S&B.   m. h. t. ægtefælle. kunde icke en Kone undertiden finde sin Regning ved, at blive skildt ved en (daarlig) Mand? Holb.Kandst.II.3. Falst. Ovid.107. Du . . er skilt ved din Kone. Wiwet.EL.59. Feilb. 3) bet. 1 i særlige forb. m. adv.    3.1) skille ad, (jf. bet. 6.2 og 8.1-3) som mere dagl. ell. tydeligere, mere fremhævende udtr. end det enkelte skille: adskille.   svarende til bet. 1.1. Ved sin kraft skiller hand havet ad. Job.26.12(Chr.VI). (kongens hær) skildte Bøndernes Magt ad, saa at nogle bleve paa Holmen, og andre paa Malmen, uden at det ene Partie kunde komme det andet til Undsættning. Holb.DH.I.681. J Lothringen ringes med kloker for at fordrive ont veyr og skille skyerne ad. JacBircherod.FF.77. Kong Harald havde det faste Forsæt aldrig at skille Dannemark ad. Grundtv.Snorre.I.229. Skille et Gevær, en Maskine ad. Scheller.MarO. uegl.: Han gav dem (dvs.: versene) . . baade Ros og Last, og skiller man ad, hvad han uddeler af hvert Slags, bestaar det daarlige i lutter formelle Fejl. Brandt.CP.92.   m. h. t. haar(frisure). vAph.(1764). *Sit Haar hun kjæmmed og skilte ad. Winth.II.246.   (jf. bet. 1.1 og 6.2) som udtryk for opløsning i kemiske bestanddele. skille Mineralier ad. JC Lange.NV.18. jeg skiller mæ̀lk àd med løbe. Høysg.AG.14. VSO.   m. h. t. personer i slagsmaal olgn. Moth.S302. MO. e. alm.   falde, gaa skilt ad olgn., (især dial.) falde, gaa fra hinanden, i stykker; skilles (8.1) ad. Vi vendte alle hans Lommer; men vi fandt kun en Skindpose, og den var saa mør og fugtig, at den gik skilt ad. Drachm. STL.329. DagNyh.¹⁴/₁₀1921.2.sp.3 (se u. II. falde 2.1). Feilb. UfF.(Sjæll.ofl.).   svarende til bet. 1.2. *os (dvs.: Achilleus og troerne) skiller uendeligt Rum ad. Bagges.NblD.70. 1Mos. 1.6(1931; se u. bet. 1.2). uegl.: Et Kys engang er blevet Grændsen, | Som skilte For- og Fremtid ad. Ploug.VV.III.169. Med Udtalelserne gik det . . skralt nok; en mørk Skygge ligesom skilte dem ad, saa det kun var faa fattige Ord, de vexlede. RSchmidt.SS.193.   svarende til bet. 1.3. *Ey Nøden, ey Døden, ey Yndest, ey Had | Skal skille os ad. [Iver Brink.] EnChristensTancke - Tøyle.(1722).25. *Gud! hvor det er tungt at skille dem ad, | Som troligen elske hinanden! Thaar.PB.46. *Om lidt, saa er vi skilt ad, | Som Bærrene paa Hækken. Aarestr.D.268. Nu ere vi skilte ad, vi sees ikke dagligt. Kierk. III.32. *De to kan ingen skille ad, | Jens og hans Viv. Aakj.RS.24. spec. (jf. bet. 4.1) i talem.: det skal ikke skille os ad, anv. som (spøg.) udtryk for, at et vist modsætningsforhold (en meningsforskel olgn.) betragtes som uvæsentligt, ikke skal forstyrre et fortsat godt forhold, samvær, samvirken olgn. De har kaldt en gammel Mand som mig for en Hund og en Lus, men det skal ikke skille os ad. Buchh.UH.171. Friis-Møll.(Ekstrabl. ¹⁰/₃1936.9.sp.3). jf.: Slaa mig saa Hesten til! Jeg veed, den Daler skal ikke skille os ad dvs.: forstyrre Handelen. VSO.   (nu ikke i alm. spr.) svarende til bet. 1.4, i udtr. skille en trætte ad. Job.9.33(1931 afvig.). Skuesp. V.183. det var Skik . . naar der var to Beilere . . at lade Sværdet skille Trætten ad. Grundtv.Snorre.I.225. VSO.    3.2) skille af.   (jf. afskille; l. br.) i egl. bet.: fraskille (1). Da skilde Mose tre stæder af (1871: fraskilte). 5Mos.4.41(Chr.VI). jf. bet. 3.4 og afskilre, skilre af: Der maatte vel nok være et Brænderum, eller man kunde skille af til et. KLars.GV.6.   skille en af med noget, (jf. bet. 10.4) skaffe ell. tage noget bort fra en, især (jf. Høysg.S.318) m. h. t. hvad vedk. ikke ønsker at have (beholde), gerne vil af med (“befri en for noget”), tidligere ogs. (jf. VSO. MO.) m. h. t. hvad vedk. gerne vil have, ønsker at beholde (“berøve en noget”; jf. skille en ved u. bet. 2). ak! var min Herre (hos profeten) i Samaria, da skulde denne skille ham af med hans Spedalskhed. 2Kg.5.3. han tog sig for at skille os af med Kongedømmet og Livet. St.tEsth.16.6. skille en af med andens yndest. Moth.S303. jeg vil jo nok skille dig af med den Uld. NSvends.H.70. Pligterne kan intet Dokument skille én af med. And Nx.LK.129. spec. m. h. t. en ankommendes overtøj: *først jeg maa | Dem skille af med Tøjet. Hostr.G.158. Skjoldb.A.67.    3.3) skille bort, (l. br.) fraskille; udskille. du formerede folket . . men du skilde dem langt bort, indtil alle jordens ender. Es.26.15(Chr.VI). uegl.: vi skiller dette motiv bort. AOlr.DH. I.160. smst.II.84.    3.4) skille fra, fraskille (1). Du maa først skille den grovere Uld fra. VSO. Saa lod Jakob Lammene skille fra (Chr.VI: skille Lammene ad; 1931: Lammene udskilte Jacob). 1Mos.30.40. jf. bet. 3.2 og skilre (fra): Nede i Hjørnet af Kostalden var der skilt et Rum fra med Brædder. AndNx.PE.I.51.    3.5) skille ud, skille noget fra noget andet, saaledes at det danner en ny helhed; udskille. Der er to Partier, ihvormange Delinger de saa ellers skilles ud. Gravl.EP.55. Messekapitlet er blevet skilt ud som en selvstændig Helhed. OFriis.Litt. 156. 4) (jf. I. Skel 2) med forestilling om en forskel i art: gøre en ting forskellig ell. opfatte den som forskellig fra en anden; adskille (4).    4.1) (jf. bet. 7.1, 9 og 11) om karakteristisk egenskab olgn.: gøre en ting forskellig fra en anden; adskille (4.1). *Færdighed og Mod, | Vil stedse Støveren fra nedrig Køter skille. Tode.I.127. Hasselbuskens Rakler skilte den helt ud fra de andre Buske. KM Møll.D.90.    4.2) (jf. bet. 5) om person: opfatte ell. (i ord) bestemme en ting som forskellig fra en anden; adskille (4.2) noget fra noget andet; holde noget ude, sondre noget ud fra noget andet; skelne noget fra noget andet (skelne ml. forskellige ting); især m. præp. fra ell. mellem. *Du, som kand skille goden Viin | Fra Heldinger og Slumper. Reenb.I.230. Mit Syn er saadant, at jeg paa 10 Skridt nær ikke kand skille en Person fra en anden. Holb.Ep.III.334. man kunde skille imellem lægelige og ulægelige Gemytter. Eilsch.P.5. *Støv, hvis Lugt fra Balsom let var skilt (dvs.: var let at skille). Wess.244. for nu at kunne skille dem (dvs.: to personer af navnet Claus) fra hinanden, kaldte man ham, som havde fire Heste, den store Claus, og ham, som kun havde den ene Hest, lille Claus. HCAnd.(1919).I.19. de to Hvalpe og de to Høge var hvert Par saa ens, at den ene ikke var til at skille fra den anden. SvGrundtv. FÆ.I.84. (han savnede) Klarhed, til at skille smaat og stort. Brandt.CP.202. (denne aandstype) formaar ikke at skille mellem Overbevisninger og Beviser. VilhAnd.Litt.IV.99. om radiomodtager: den gamle radio kan ikke mere skille Danmark og Sverige (dvs.: indstilles til kun at modtage udsendelser med en vis bølgelængde (og udskille andre)) ┆  5) (jf. bet. 4.2; nu dial.) opfatte og identificere et sanseindtryk (især: synsindtryk); opfatte tydeligt; skelne (II.1); ogs.: forstaa (et sprog). *Een intet skilled for sit tycke stridigt Haar, | Som øjnes Skiermbredt var. Holb.Skiemt.C5^v. Udi forrige Seculo blev udspreedet, at der udi Spanien fandtes visse Folk, som kunde see dybt ned under Jorden, saa at de der igiennem kunde skille Metal, Kilder, Liig-Kister og andet. sa.Ep.II.258. *Skal længe du din Pen saa føre, frygter man, | At man for Pludervolsk ey Dansken skille kand. Anti-Spectator.116. Feilb. B. (intr.) være forsynet med, præget af et skel. 6) (svarende til bet. 1) dele sig ell. være delt (skilt).    6.1) (jf. bet. 8.1 og 10.1) om ting (der er ell. opfattes som en helhed): have ell. faa et skel (en adskillelse, en aabning) ml. sine (delvis) adskilte dele; aabne sig; spaltes; gabe. *Mellem skillende Skyr | gaar det graanende Gry. Stuck.D.3. Vejret var graat, men Skyerne skilte, og Solen skinnede. Gravl.VF.144. især (talespr.) om klædningsstykke: (den lille pige) strækker sig yndefuldt . . saa Natdragten skiller og blotter en toppet Barnemave mellem Bukser og Trøje. LeckFischer.(Pol.¹⁶/₇1935.11.sp.1). Bjarnhof. LE.26. du skiller paa midten (dvs.: blusen er gaaet fra nederdelen; du “lyner”) ┆    6.2) (jf. bet. 1.1, 3.1, 8.2, 10.2; især kog.) om stof: dele sig, adskille sig i (kemiske) bestanddele; om mælk olgn.: løbe sammen. Suppen (med æggeblommejævning) maa strax opheldes, ellers skiller den let. Const.Kogeb.10. bliver Fløden for meget indkogt, vil Saucen skille. TidensKvinder.²⁵/₁₂1928.32.   skille ad, d. s. Naar sur Mælk koges “skiller den ad”. OpfB.³II,3.117. FrkJ.Kogeb.120.187. jf. bet. 6.1: Dette er Sagaens Beretning. Den skiller ad som kogt Mælk. HBrix.AP.II.13. jf. bet. 3.1: Melken er skilt ad. MO.   skille ud, (l. br.) udskille sig (fra hovedbestanddelen). TPElkjer. Kongen af Danmarks Brystdraaber.(1926).11. 7) (jf. bet. 4.1; nu sj. i rigsspr.) som udtryk for en forskel i art.    7.1) (jf. bet. 9 og 11) være forskellig fra noget andet (nævnt ell. underforstaaet); afvige; skelle (II.2.2 og 3).   skille lidet, vidt osv., være lidet, meget forskellig (fra noget andet); gøre ringe ell. stor forskel; være af ringe ell. stor betydning; skelle lidet ell. meget. (især (jf. bet. 7.2) i nægtende ell. spørgende udtryk, med det som subj. og underforstaaelse af det ene sammenligningsled). Moth.S302. Efterdi det ikke kand skille meget, om vi bliver hengte i Dag eller i Morgen. Holb.11J.IV.4. han havde haft de øverste, men Sylla de nederste Værelser . . det skillede kun den 3die Deel udi Prisen (dvs.: m. h. t. de to lejligheder). sa.Hh. II.305. I Romernes Tider var Tydskland og Engeland beboet af smaa Stater, der ikke meget skillede fra de Vilde i Amerika. Schytte.IR.I.20. Det skal ikke skille stort (ikke reste, mangle meget), at han jo er ligesaa riig. VSO. MO. Vel skiller dette vidt fra min Ungdomstid. JakKnu.CD.9. Feilb. Det skiller meget ad dvs.: er langt fra at være eens; er høist forskielligt. Det skal ikke skille stort ad dvs.: vil næsten være det samme. VSO.   † om person: have ell. ytre en afvigende mening; være uenig (med en anden). (sandemænd skal) svære paa det Stæd, der som skillet og tvistet var, at de have giort Ret. DL.1–16–13. skil Boel ved andet, da kommer den, der paakærer, den gandske Mark til Reebs. smst.5–10–14. Skille Sandemænd ad, da skal det stande, som de fleeste giorde. smst.1–16–15.    7.2) med (personbetegnelse som) hensobj.: være af betydning for; vedkomme; skelle (II.3); især i udtryk som det skiller mig ikke (“er mig det samme”, “er mig ligegyldigt”), hvad kan det skille dig (“hvad kan det gøre dig, betyde for dig”), ogs.: det kan skille mig lige meget (“være mig lige meget, ligegyldigt, det samme”). Jeg holder ogsaa for, at Jorden er rund, men om een gav mig en Kommenskringle for at sige, at den er lang, sagde jeg den var lang; thi det kan skille mig ligemeget. Holb.Er.IV.4. sa.11J. IV.4. Tullin.I.52. derimod kan det aldrig skille mig ¹/₂ ß. hvad der i denne Materie resolveres enten til eller fra. Stampe.I.198. *Om Tossen sig til Nar vil giøre, | Ei skiller mig. CFrim.AS.227. Schack.6. VVed.Racine. (1932).102. C. dep. (reciprokt) skilles. 8) (svarende til bet. 1) som udtryk for et skels, en adskillelses opstaaen.    8.1) (jf. bet. 1.1, 3.1, 6.1, 10.1) om ting: ophøre at være (del af) et samlet hele, idet en del bevæger sig bort fra (en anden del af) helheden; m. subj., der betegner helheden(s dele): dele sig; adskilles; gaa fra hinanden; spec.: sønderdeles; gaa i stykker; ogs. (jf. bet. 6.1): aabne sig; spaltes. *Deele, der . . | Umueligen kan skilles fra hinanden. Bagges.Gieng. 113. *See, hvor Taagerne skilles og Solen gaaer op! Hrz.D.I.168. Han kylede (kniven) hen mod Kakkelovnen, saa Skaft og Blad skiltes. Schand.BS.152. Pludselig skiltes Gardinet paa Midten. Det er hende. Buchh.UH. 90. Læberne skiltes. Hun smilede træt, forlegent. ErlKrist.MM.118. jf. Skillevej: vejene skilles, se u. Vej.   skilles ad, d. s. (nu især i bet.: gaa i stykker). Elias . . slog Vandet, og det skiltes (Chr.VI: skildes) ad til begge Sider. 2Kg.2.8. hun saae ham, da Skibet skiltes ad, synke ned i den dybe Sø. HCAnd.(1919).I.118. Plankerne skilledes ad. MO.II.763. Drachm.DM.104. skilles ad paa midten ligesom degnens prædiken, se Prædiken 1.2.   skilles fra, (l. br.) gaa fra; falde fra. Gipsen, Kalken vil snart skilles fra. VSO.    8.2) om stof: skilles (ArnMøll.Sundhedsl.56) ell. (især) skilles ad, d. s. s. bet. 6.2. (især om mælk). Moth.S303. MO. (pigens) sure Miner maatte have gjort Indvirkning paa Fløden! Saa snart den kom i Kaffen, skiltes den ad. Bøgh.JT.542. Feilb.    8.3) (jf. bet. 1.3 og 10.3) især om person, som udtryk for, at en samværen, en samhørighed ophører. af Gaditerne skildes nogle af (1871: gik nogle over) til David til befæstningen i ørken. 1Krøn.12.8(Chr.VI). derefter skildes Paulus fra (1819: forlod Paulus) Athenen. ApG.18.1(Chr.VI). *nu vil jeg . . holde fast paa (perlen) | Og ikke skilles fra den før i Døden. Heib.Poet.II.134. *da Odur Frei forlader, | Da fra Nord han skilles ad. Oehl.NG.(1819).201. den varme seng og den dovne (ell. lade) dreng kunne ej vel skilles ad, se IV. lad og Seng 1.2.   i alm. spr. næsten kun som udtryk for, at et samvær mellem mennesker ophører, idet en ell. flere (alle) bryder op, hver (part) gaar sin vej osv.; i forb. som skilles ved (Holb.11J. V.9) (ell. (nu) fra (en, hinanden) ell. (om flere:) skilles ell. (nu mindre br. i rigsspr.) skilles ad (Holb.DH.I.755. Grundtv.SS. III.8. Heib.Poet.IV.13. AntNiels.FL.I.107. Skjoldb.B.67), ogs. m. nærmere bestemmelse: skilles som (u)venner (nu kun dial.: skilles uvenner ell. (gode) venner (ad). Moth.S303. Høysg.S.44. Grundtv.BrS.332. Feilb.III.1034), i venlighed, vrede, god forstaaelse olgn. der de vare usamdrægtige indbyrdes, skiltes (Chr.VI: skildes) de ad (1907: gik de bort). ApG.28.25. *Nu da kun Enighed kan frelse Eder, | I Had I skilles vil? Rahb.Jd'A.67. *Folk (dvs.: paa Dyrehavsbakken) begynder endnu ikke at skilles ad. Oehl.Digte.(1803).273. *Vi samles paa vor Gang (dvs.: i dansen), | Kun for igjen at skilles. Heib.DP.21. *Nu Afskedstimen slaaer – igjen de skiltes. PalM.AdamH.I.244. Da vi sidst skiltes ad, blev det en Aftale, at (osv.). PVJac.Breve.225. det er første Gang vi er skiltes i bitter Vrede fra hinanden. Esm.II.158. Mon ikke vi to sku . . skils ad uden at være Uvenner? Gravl.VF.107. om to fugle: *Med Sorg i Sind og tyst de sad, | Thi, ak! de skulde skilles ad. Winth.Digtn. 184. mødes og skilles, se V. møde 5.1.   spec. (uden skarp adskillelse fra pass. af bet. 1.3) som udtryk for ægteskabeligt samlivs ell. ægteskabs ophør, nu i alm. kun: ved retsgyldig opløsning af ægteskabet (skilsmisse); dels om begge parter: de vil skilles ad ell. (nu kun) skilles olgn., dels om den ene part: han vil skilles (fra sin kone) olgn. Skillis Husbond og Hustrue fra hver andre ved Dom. DL.5–2–52. Hustruen skal ikke skilles (1907: skille sig) fra Manden. 1Cor.7.10. Nu kommer just et par Ægtefolk, som vil skilles ad. Blich.(1920).XXXI.28. Du vil skilles fra mig for at gifte dig med en anden. Pont.LP.VIII.244. Et Ægteskab varer, til man “skilles”. VortHj.I,1.73. jf.: Ægteskabet maatte skilles ad (dvs.: opløses). JPJac.I.220.    8.4) skilles (vel) ved (et arbejde, en opgave), (ikke i alm. spr.) d. s. s. bet. 10.5. (Blicher) vil oprigtigen bekjende, at han aldrig skulde skiltes vel ved sin . . Tale paa Himmelbjerget . . hvis han ej havde havt Hovedmomenterne opskrevne inden i sin Hattepul. Blich.(1920).XXV.127. 9) (jf. bet. 4.1, 7.1, 11; nu sj.) være forskellig; afvige. (især m. præp. fra). Talen er det, hvorudi vi skilles fra Besterne. Holb. GW.(1724).18 sc. du stræber i din Opførsel at skilles fra alle andre Mennesker. Oehl.ØS. (1841).26. Lad . . kun Meningerne skilles i Dette eller Hiint, de ville dog atter samles. Mynst.Præd.(1835).15. et nyt Oplag, der bl. a. skilles fra det første ved (visse ændringer). Brandt.CP.222. D. refl. skille sig. 10) (svarende til bet. 1) som udtryk for et skels, en adskillelses opstaaen.    10.1) (jf. bet. 1.1, 3.1, 6.1, 10.1) om ting: ophøre at være (del af) et samlet hele, idet en del bevæger sig bort fra (en anden del af) helheden. jf. bet. 10.2: Efter kort Henstand vil der skille sig klar Saft fra. DagNyh.²⁸/₉1935.18.sp.6. jf. bet. 10.3: *Da Himlen sig fra Jorden skilled. Oehl.PSkr.I.463. især m. subj., der betegner helheden(s dele): dele sig (ell.: fremtræde (for den betragtende) som delt); adskilles; gaa fra hinanden; aabne sig; spaltes. *Havets Dyb sig i Midten skiller | . . for en flygtende Jøde-Skare. TBruun.Skr.8. over en høj, hvid og glat Pande skilte sig et mørkebrunt Haar. Blich.(1920).VII.76. Kongens smalle Læber skilte sig ved Smilet og blottede nogle stygge, sorte Fortænder. Schand. IF.150. *(knoppens) smalle Flige alt skilte sig ad. Ploug.VV.II.142.   (nu næppe br.) reciprokt. *Grændsen . . hvor Liv og Død sig skille. PalM.Poes.II.207.    10.2) om stof (mælk): d. s. s. bet. 6.2 og 8.2. VSO. D&H.    10.3) (jf. bet. 10.4-5) svarende til bet. 1.3 og 8.3; næsten kun i forb. m. fra ell. ud (fra) ell. (tidligere, med overgang til bet. 10.4) ved: begive sig bort; fjerne sig; skilles (fra); ofte (jf. bet. 10.4) med forestilling om frigørelse fra noget uønsket olgn. Siig til Aaron og til hans Sønner, at de skille sig fra (1871: afholde sig fra) Israels børns hellige ting. 3Mos.22.2(Chr.VI). (rid.:) Skille sig fra Hesten er i Væddeløbssproget Fællesbetegnelse for, at Rytteren under Løbet kommer af Hesten og ikke sidder op igjen, hvadenten det sker ved at Hesten styrter, eller Rytteren falder af. IdrætsB.II. 822. Sal.XVI.67.   i alm. spr. næsten kun om forhold til andre personer. Abram sagde til Lot: . . Kjære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den høire. 1Mos.13.9. Skil dig fra (Chr.VI: af fra) dine Uvenner. Sir.6.14. *Manden skal fra Fader og fra Moder | Skille sig og bygge hos sin Brud. Grundtv.PS.I.415 (jf. Marc. 10.8). *ved Skovens Indgang | Jeg hemmeligt mig skiller fra mit Følge. Heib.Syvs.94. undertiden var han . . indesluttet og tilbageholdende. Han plejede da gjerne at skille sig fra det øvrige Jagtselskab. Tops.S.61. Drachm.F.I.141. IJohans.J.109. spec. (nu , især bibl.) som udtryk for ægteskabeligt samlivs, ægteskabs ophør (skilsmisse), især i forb. skille sig fra sin hustru, sin mand ell. (jf. bet. 10.4; nu næppe br.; om ægtemand:) skille sig ved sin hustru (Moth.S303. Schytte. IR.V.69. FrSneed.I.125. Molb.DH.II.156). Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmisse-Brev. Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hoers Sag, giør, at hun bedriver Hoer. Matth.5.32. hun kunde skille sig fra sin Mand, om han blev alt for haard. Engelst.Qvindekj.193. *(kejseren) har sig ladet skille ved sin Hustrue | . . fordi de var . . | For nær beslægtede. Oehl.AV.(1810). 59. Blich.(1920).I.5. skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig (1819: vil den Vantroe fraskille sig, da fraskille han sig). 1Cor.7.15 (1907).   (nu l. br.) om en gruppe: skille sig, dele (opløse) sig; skilles (8.3). Selskabet skilte sig nu, og Enhver gik til Sit. VSO.    10.4) skille sig ved ell. fra ell. (af) med, (jf. bet. 10.3 og 5) bevirke ell. foranledige, at noget (som man ejer, har til sin raadighed osv.) skaffes ell. tages bort fra en; m. h. t. noget værdifuldt, nyttigt olgn.: give fra sig; give afkald paa; miste; m. h. t. noget uønsket, unødvendigt olgn.: komme af med; blive fri for; gøre sig fri for.   (jf. bet. 2) i forb. skille sig ved ell. (l. br.) fra (Ing.VS.I.38) ell. (nu næppe br.) med (Holb.DH.II.603), nu næsten kun m. h. t. noget nyttigt, værdifuldt olgn. patriotisk Nidkiærhed, som jeg ikke kand skille mig ved, hvor meget jeg end arbejder derpaa. Holb.Ep.IV.210. jeg maa ud i Verden, at skille mig ved mine melankoliske Tanker. Blich.(1920).VII.32. mange Rige maatte skille sig ved deres Guld . . for at faae noget til Livets Ophold. Molb.DH.II.142. nu har jeg skilt mig ved mit Overtøi og bragt min Pynt lidt i Orden. Hrz.II.253. Du maa skille dig ved de mange galloneerte Dagdrivere, du føder. VSO. Kan du nænne at skille dig ved den (kostbare kam)? Elkjær.HF.144. skille sig ved sin jomfrudom ell. mødom, se Jomfrudom 1.1, Mødom 1.2.   (jf. bet. 3.2) i forb. skille sig af med, nu dels m. h. t. ting, man ønsker at komme af med, dels (især i forb. han er nødt til at ell. han vil ikke skille sig af med olgn.) m. h. t. noget nyttigt, værdifuldt olgn. de skulle skille sig af med (1871: skille sig fra) ondskab. Visd.12.2 (Chr.VI). (jeg) skiller . . mig endnu (ikke) af med mine Kirke-Tiender. Holb.Ep.I.25. det er i Kiøbenhavn allene . . at man kan skille sig af med det grove vilde Væsen. Skuesp.V.109. skille sig af med Livet. VSO. Schand.BS.207. hun gav mig et lille Halsbaand . . som jeg kunde forstaa at hun nødig skilte sig af med. Drachm.SF.27. Hun skilte sig af med sit Overstykke og lagde ogsaa . . Handsker og Hat. Pont.LP.VI.123. Efter Fars Død maatte Mor skille sig af med tre af sine fem Børn. AnnaLarssenBjørner.Teater ogTempel.(1935).15.    10.5) m. h. t. arbejde, opgave olgn., m. præp. ved ell. fra: fuldføre; føre til ende. Hand har ei gandske skilt sig derved endnu. Moth.S303.   nu vist kun (jf. bet. 8.4; især talespr.) med nærmere bestemmelse af resultatet, i udtryk som skille sig godt ell. daarligt ved ell. fra (Levin. Tandr.K.99) olgn., udføre, klare godt ell. daarligt; komme ell. slippe godt ell. daarligt fra. Moth.S303. (oversættelsen af) Snorros Vers . . har jeg skilt mig saaledes ved, at han (dvs.: anmelderen) ikke tager i Betænkning at erklære, at de ere forhutlede. Grundtv.LSk.5. *Sin Evne og Natur kun Faa raadspørge ville; | Men heller slet sig ved en kunstig Rolle skille. Blich.(1920).XV. 228. Hrz.IV.39. Hvordan har du dog skilt dig fra det Ærende? Levin. (bogtrykkeren) skilte sig derfra (dvs.: trykningen af værket) med Ære. Brandt.CP.45. Hvis man kan tale om en Unatur i Naturen, da har den skilt sig ved sit Mesterstykke i Form af Verdensdamen. JVJens.RF.103. han har skilt sig godt fra Hvervet. Kehler.(BerlTid.⁴/₁₁1938. Aft.8.sp.4). 11) skille sig fra ell. ud (fra), (jf. bet. 4.1, 7.1, 9) afvige fra, være forskellig fra (andre, især mængden olgn.). At skille sig fra Almuen dvs.: hæve sig over den, f. Ex. ved Sæder, Forhold, Tænkemaade. VSO. i sin hele Levevis skilte han sig skarpt ud fra Byens øvrige Befolkning. Pont.LP.I.3. Ingjaldskvadet skiller sig ud fra alle de andre kvad, der lægges Starkad i munden. AOlr. DH.II.43. Der ligger i al Jeghævdelse en Skillen sig ud som noget for sig. LFeilb. Naturlærens Leve-ABC.(1905-7).2. i istiden (indtræder) et nyt skel i menneskets historie. De nordiske racer bliver til i deres egenart, og skiller sig fra de andre. FBrandt. (Tilsk.1939.I.28). skille sig fra flokken, se I. Flok 1.2 slutn.

III. skælle, v. [ˈsgælə] (i bet. 2 sj. (skrevet) skælde. jf. u. Skælling 1. – dial. skille. se u. bet. 3. – sideform (nu kun dial.) skælne. Moth.S232 (i bet. 1 og 4). Rietz.585 (i bet. 4)). -ede. vbs. -(n)ing (se Skælling). (ænyd. sk(i)elne (i bet. 4: Kalk. III.851), sv. skelna (i bet. 4), sv. dial. skela, rense korn (v. hj. af et groft sold), isl. skelja, falde af som skæl i flager, upers. og refl.: dækkes af en skal ell. skorpe, hty. schälen, (m)nt. schellen, schillen, skrælle, skalle af; forsk. afledninger af I. Skæl og I. Skal; sammenfaldet ell. sammenblandet (jf. skrivemaaden skælde) m. bet. 2 er muligvis ogs. jy. skjelde, hugge i splinter (Feilb.), jf. jy. skjeldre, gaa af i lag, skaller, slaa i stykker (smst.), jf. u. I. Skæld   oprindelsen til bet. 4 usikker; muligvis (til I. Skæl 5.3) egl.: belægge, dække med skorpe, lag af kalk ell. (til I. Skæl 1 og ssgr. som Skæl-kalk, -sand): fuge, understryge med kalk af brændte muslingskaller; i begge tilfælde kan tilknytning til I. Skel, II. skelne have fundet sted; jf. ogs. forskælle) 1) (nu kun dial.) skrabe skæl af (fisk). Moth.S232. skælle Fisk. MO. Feilb. ogs. i forb. skælle (en fisk) af: VSO. I.99. jf. afskælle. smst. straks efter Fangsten afskælles Fisken. Sal.XII.1095. 2) intr. ell. (nu næppe br.) refl. ell. (nu næppe br.) i pass.: danne, udvikle skæl (I.2-3, 5.3); løsne sig, falde af som skæl ell. i skællignende flager; skalle (af). Hovedet, Huden skæller. VSO. Hendes Ansigtshud skjællede og var temmelig ru og skrubbet. JakKnu.GP.34. En lille, fregnet, meget grim Kammerat med rindende Øjne og skællende Hud. HKaarsb.M.107. i forb. m. adv., især af: Kalken paa Væggen, Huden paa min Haand, skælles af. VSO.I.99. Huden paa Hovedet skjælles lidt efter lidt bort, og selv Haarene falde af. NyeHygæa. V.(1825).175. Lakeringen skæller allerede af. VSO. Tob.11.12-13 (Buhl).   (fagl.) om huder: faa en ru, skællignende overflade. dersom Kiødsiden (af huden) var alt for tør, da vilde den skiælle sig. JFBergs.G.399. 3) (dial.) fjerne skallen paa korn; skalle (VII.1.1) UfF. ogs.: rense korn v. hj. af et sold; sælde. naar Soldet ikke tages for fuldt og den, som skiller, forstaaer at skille vel rundt med Soldet, saa giver det smaa Ukrud sig ned igiennem Soldets Bund, og det grove farer i en Runding oven paa Sæden. JPPrahl.AC.83. 4) (jf. forskælle; mur., foræld.) bestryge et tag med kalk (egl. maaske: skælkalk, jf. VSO.) langs fugerne; især: tætte aabningerne langs ydermure, rygning olgn. udvendig fra. Moth.S232. CollO. Fang. Sct.Jørgensbjerg.(1937).99. jf. u. Skælkalk 2: 3 lpd. svinehaar til taget at skielle. Cit.1722. (ThøgerJensen.Fr.IV'sSkoler.(1921).41).

Skille-, i ssgr. især af II. skille 1.2, ofte svarende til ssgr. m. Skel-   saaledes ogs. (foruden de ndf. anførte) forsk. mere tilfældige ssgr., som betegner noget, der skiller, olgn.: Skille-bom, -hegn, -hinde, -pind, -plade ofl.