Skattemand Skatte-mand, en. 1) (til I. Skat 2.2; jf. -pige; især jarg. og spøg.) som kæleord til (ell. om) en mandsperson (især: ægtemand ell. kæreste; ogs. drengebarn). CE Russell.KrigensBundfald.(overs.1925).123. De skal vel i Tivoli med en lille Skattemand, ikke? Ekstrabl.2/71932.10.sp.1. ErlKrist.DH. 77. 2) (talespr.) person, der har med skatteforhold at gøre, spec.: er ansat i skattevæsenet. JernbaneT.1/71934.11.sp.4. Pol.14/71936.9.sp. 6. Vis mere +