I. Skat, en. [sgad] flt. -te (allr. Holb. DH.I.64) ell. (nu sj.) -ter (Moth.S255. Holb.Samt.16. JSneed.III.105. Schytte.IR. V.162. som rimord: Bønnelycke.F.79). (ænyd. d. s., oldn. skattr, oeng. sceatt, osax. skat (mnt., holl. schat), ty. schatz, got. skatts, pengestykke; sa. ord som II. Skat; oprindelse usikker, af nogle forskere forklaret som et ord m. grundbet.: kvæg (sml. oldfris. sket(t), penge, kvæg, samt u. Fæ)   jf. I. skatte, skattere, skatterlig) 1) enkelt ting ell. (især) samling af ting, som har stor pengeværdi, og som man derfor gemmer, opbevarer omhyggeligt, bevogter olgn.; især om saadan (større) samling, bestaaende i værdifuldt løsøre ell. (navnlig) i ædle metaller, penge olgn.; (samling af) kostbarhed(er), klenodie(r); i ældre tiders folketro ofte om pengesum, kostbarheder olgn., der er skjult i jorden (og lader sig hæve ved overnaturlige midler) (jf. Feilb. samt Skattegraver ofl.). der var en . . mægtig Mand hos . . Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat (1907: alle hendes Skatte). ApG.8.27. Da han . . fornam, at der laae en stor Skatt forvared udi Jupiters Tempel, brød han om Natten der ind, og lod det heele Liggendefæe bortføre. Holb.JH.I.648. *blant de Skatter, | Som Havets Skriin og rige Kiælder fatter, | Skatteres ingen saa . . | Som Pærlen. Clitau. PT.5. *Hvor Meyeren synger | Blant gyldene Dynger, | Og tæller sin Skat. Ew.(1914).III. 88. *Nu sidder Pigen i Elverkrat, | Og vogter taus paa sin gyldne Skat. Heib.Poet.III.445. vi see Aladdins-Hulen med dens rige Skatte. HCAnd.ISv.201. *en Gnier frydes ved sit Guld | Og tæller sine Skatte. PalM.II.290. ruge over sine Skatte, siges om den Gierrige. VSO. (jf. u. II. ruge 1.2 og 2.1). Troen paa, at han havde gjemt, om ikke just en Skat, saa dog en rund Sum i Gjærdet, blev mere og mere udbredt. Baud.GK.201. værdifulde Mindesmærker . . blev udgravet af Nysgerrighed eller for at finde “Skatte”. NationalmusA.1938.17. (til dels til bet. 2.1:) død skat, se død sp. 21⁴. hæve skatten, se I. hæve 1.1. 2) (jf. Juvel 2, Klenodie 2, I. Perle 3) i videre anv., uden ell. m. stærkt afsvækket bet. af pengeværdi, om hvad der har stor betydning, er af stor værd(i), er dyrebart for en; ogs. om hvad man besidder i stor mængde; forraad.    2.1) (jf. ssgr. som fx. Bog-, Kunst-, Lærdoms-, National-, Ordskat; især ) om ting ell. forhold olgn. *En Siæl er os (dvs.: menneskene) betroed, en herlighed, en skat. Holb.Sat.I.A2^r. *Hvor er der tvistet | Om denne dyre Skat (dvs.: troen). Brors. 276. *Livets underfulde Skat | Gav Du (dvs.: gud) os i Eie. Ing.RSE.VII.244. Store Skatte eies af os i vore Minder. Monrad.BV.103. *en Skat af Humør. Schand.SD.39. Det danske Folk holder sig til sin rige Skat af alvorlige Nationalsange. JJessen.A.11. Ordrup Mose . . frembyder sande Skatte for Botaniken. VKorfitsen.GM.138. samler eder Skatte (1819: Liggendefæ) i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer. Matth.6.20(1907). jf.: Dansk Ordsprogs-Skat. Mau.(bogtitel. 1879).   talem. sundhed er den bedste skat olgn., se u. Sundhed.    2.2) om person, som man sætter højt, sætter megen pris paa, som er en dyrebar. *Den bedste Skat i Borgen var | Ung Signelil, hans Viv. Oehl.HF.76. en uskatteerlig Gave har du skjænket mig i denne Rose (dvs.: en ung kvinde), og en Skat over alle Skatte har du bragt i mit Huus. Gylb. Novel.II.103. min Husholderske – jeg kan ikke nægte, hun er en ren Skat. Gjel.HV.24. *din dyre Skat (dvs.: barnet) du tvætter | og ved Moderkilden mætter. JVJens.C.115.   spec. (poet. ell. (nu især) i spøg. talespr.) om den elskede. Holb.Usynl.III.1. *ham tillodes af hans Skat (dvs.: elskerinde) | At blive fra Qvarteer den Nat. Wess.117. *Hvor tindrer nu min Stjerne? | Hvor dølger sig min Skat? Winth.HF.21. *Jo længer' man paa Frierfødder gaaer | Og kurrer for en Skat, des vissere jeg spaaer, | At man omsider vil gaae glip af Damen. Hrz.D.III.129. *Ved Stranden jeg sidder og drømmer om min Skat . . | Til Krigen han drog over Bølge. ARecke.P.5. Sejrherren og Skatten bliver enige om at gaa med hinanden, en Gang, der undertiden er saa kraftig, at Resultatet bliver et Barn. Pol.²⁵/₃1928.Sønd.14.sp.3.   i (spøgende ell. kælende) tiltale (især til (unge) kvinder ell. børn). Hvad er din Papas Forsætt da med dig min Skat? Holb.HP.I.6. (som tiltale ml. mænd:) Hvad tænker De, min Skat? Skuesp. VIII.86. “Mon du ogsaa faar det Udbytte af hans Selskab, som vi have haabet?” – “Begynder min Skat (dvs.: hustruen) allerede at blive Skeptiker og Misanthrop?” Gjel.W. 13. “vèd du, hvad den Blomst kaldes her?” “Nej, Skat?” Kidde.S.20. nu skal du i seng, lille skat ┆ jf. Feilb. og: Min Skat! hørtes tilforn ofte som Kiæleord istedetfor: min dyrebare Ven! (Nu meest i Spøg.). VSO.   (relig.) om Jesus. *Hvorledes skal jeg møde, | Og favne dig, min Skat? Brors.5. smst.28. Brandt.(Kirketid.1878.825).

I. skatte, v. [ˈsgadə] -ede. (ænyd. d. s., glda. d. s. (GDLove.V.213); vist fra mnt. schatten (nht. schatzen, jf. schätzen), afl. af mnt. schat (se I. Skat); egl. sa. ord som II. skatte; jf. skattere samt skatbar 2   “først i nyere Tid er Brugen bleven hyppig, skiøndt den endnu altid støder det danske Øre.” MO.) 1) (nu næppe br.) ansætte, anslaa (noget) til en vis økonomisk ell. numerisk værdi; taksere; vurdere. Holb.DH.II.818. hand andrager de Besværligheder hand haver forefunden ved at skatte kræfternes Størelse udi de da strax tiltagende Bevegelser. LTid. 1723.196. FrHorn.PM.36. en Brillant . . som man skatter til 10 Species pr. Karat. Hinnerup.Juv.319. jf.: *jeg har ej Sølv og Guld, | Og lavt du skatter kun det blanke Muld. Grundtv.PS.I.331.   m. prægnant bet.: vurdere, taksere højt. *Jeg det (dvs.: klenodiet) skatter, | Det har fyldt min Tanke Dag og Nat. HCAnd.SS.XII.14. 2) (især ) overf.: tillægge (nogen ell. noget) en vis betydning, værd olgn.; vurdere; værdsætte.    2.1) (ofte m. overgang til bet. 3) i al alm. Monsieur! hand skatter sig selv for ringe. Holb.Stu.II.3. *Det (dvs.: forstand og tro) dog for intet skattes, | Hvor Kierligheden fattes. Brors.184. *vi, som kjendte Dig, vi skatted meer | Dit Øies Glands end al Din ydre Hæder. Hauch.SD.I.60. *En Mand, der skatter deres Kunst | Som Bjeldeklang og Taagedunst. Winth.V.96. *skattes end Gaven (dvs.: friheden) paa forskjellig Vis, | enige vi sjunge | Giverens Pris. Ploug.II.144. at føle Tilværelsens . . Uforstand kaste En tilside som . . Avne, skattende som gyldent Korn det Tomme og det Kærneløse. JPJac. II.24.   ofte (jf. bet. 2.2) i forb. skatte højt olgn. (de) vilde . . dog lade see, hvor høyt de skattede de Romeres Venskab. Holb.DH.I.3. *Hun al Slags Daarskab høilig skatter. Heib.Poet.VII.79. hun følte, hvorledes hun for hver Dag skattede ham højere. AntAnd.SkuffedeHaab.(1894).145. Maa jeg ha' Fornøjelsen at byde paa en Genstand . . spurgte han, usikker paa hvor højt hans Selskab var skattet. Søiberg.KK.II.67. part. skattet anv. som adj.: vor høit skattede Fru Heiberg. HCAnd.SS.I.Suppl.180.   (jf. bet. 2.2) uden nærmere bestemmelse: vurdere rigtigt, “efter fortjeneste”. de uskyldige Nydelser, som kun den Nøisomme forstaaer at skatte. Gylb.TT.116. jeg forstod, hvad det var for en smigrende Gunst, men forstod ikke at skatte den. KMunk.EI.74.    2.2) m. prægnant bet.: tillægge (nogen ell. noget) stor betydning ell. værdi; vurdere højt; m. h. t. person ogs.: højagte. *intet skattes bør imod et ærligt Navn. Holb.Paars.61. *En Konge Venskab kun paa Grund af Nøtten skatter. NordBrun.Zar.11. *Hvad der er godt, bør skattes allevegne. Oehl.XXIII.91. *Først i Faren vil man skatte | Brodersind og Enighed. Heib.PoetS.(1848).VIII.326. en ven, hvis ualmindelige gaver han skattede. ADJørg.JE.138. Kalken i Faksebakke har været kendt og skattet i mange Aarhundreder. Frem.DN.24. part. skattet som adj.: Høi- og Velb. Hrr. Etatsraad Ingemann! Min høitagtede og inderlig skattede Ven! Hauch.Br.65. en anset og skattet Højrepolitiker. Nans.FR.84. 3) (udviklet af (og med overgang til) bet. 2; nu sj.) have en vis mening om; opfatte paa en vis maade; anse, holde ell. regne for; dels m. præd.: *Den skattes salig her som sminked Levnet føer. Holb.Metam.88. ingen Konge har skattet sig rigere end hver af os skattede sig. Bagges.DV.VIII.404. Kofoed-Hansen.L.75. dels i forb. m. for: Jesu Disciple (kan) ikke af den Grund . . skattes for ulykkelige. Eilsch.PhilBrev.135. (vi) skatter det for en Lykke, at have forhvervet os saa stor en Velynder. Langebek.Breve.96.

II. skatte, v. [ˈsgadə] -ede. vbs. (nu næppe br.) -ning (Moth.S256). (glda. skatte, skattæ, æda. (præt.) skat(t)aþe (GldaKrøn. 222f.), oldn. skatta, mnt. schatten (nht. schatzen, † schätzen); egl. sa. ord som I. skatte; jf. II. Skat) 1) (jf. brandskatte; nu sj. i rigsspr.) lægge skat paa; beskatte; dels m. obj., der betegner skatteyderen: ansætte til at svare en vis skat; sætte i skat; dels m. obj., der betegner det, hvoraf der skal svares skat: fastsætte en vis skat (afgift) af. Moth.S256. *Han har Jer længe kuet, han skatter Jert Land. Hauch.SD.II.225. ind- og udgaaende Varer skattedes med to af hundrede af Værdien. Cantù.I.325. han er haardt skattet. Feilb. jf.: vi . . skattede Humlebien en Gang hver Uge eller saa ved at suge Honning gennem et Straa af dens faa store Celler. JVJens.HH.186. 2) betale, svare skat (ell. anden offentlig afgift).    2.1) (nu l. br. i rigsspr.) i egl. bet. (ofte i forb. m. præp. til). De, som boe i Kjøbstæderne . . skulle, saa vit de Ejendomme . . have, skatte efter den Taxt, som nu sat er. DL.3–6–2. De veigrede sig for at skatte til Regieringen. Holb.DH.II.430. et Sted, der skatter under Byens Jurisdiction. MR.1799.927. Falstringerne . . lod haant om at skatte til Vikingerne. Grundtv. Saxo.III.169. Brandes.XI.461. (hvad) nytter det Byen, at den vokser ud i Jerslev Sogn . . saa flytter hele Østenden ud . . og bor der og holder deres Forretninger i Byen, og det er billigere, for saa skatter de til Jerslev. Wied.A.116.   m. subj., der betegner det (de værdier), hvoraf der betales skat. Det Gods skatter. vAph.(1764). den Formue, der gaar i Arv, maa skatte til Staten. VortHj.III,3. 153. Hver Trevl paa hans Krop, hver Bid eller Taar han nyder, skatter til Staten. ORode.KV.95.   i (den tautologiske) forb. skatte og skylde (ænyd. glda. d. s.; jf. skat og skyld u. II. Skat 2) Holb.GW.IV.10. (bønderne) motte stedse bære den tunge Byrde, skatte og skylde, i Leding og uden Leding. Gram.(KSelskSkr.II.281). han vilde overgive . . sig og sit Land til de seierkronede Dannemænd, skatte og skylde til dem. Grundtv.Saxo.I.292. det (dvs.: et landomraade tæt ved Skanderborg) skatter og skylder til Byens Kasse.AarhuusStiftstidende.¹³/₁₁1933.5. sp.6. Feilb. UfF.(Sjæll.,Fyn).   (sj.) m. obj., der betegner, hvad der udredes i skat. Pflug.DP. 442. Cilicierne . . skattede aarligen til deres Herrer 360 hvide Heste. Schytte.IR.II.10.   (sj.) m. (hens)obj., der betegner den person, der modtager afgiften. *Et Skib jeg ruster atter, | Og gaaer i Ledingsfærd, | Og Tydskeren mig skatter | Af Angst for mine Sværd. Oehl.XXX.127. uegl.: bringe offer. *Den Jetters Datter | Kong Frode skatter | Med Uskylds Blod. smst.82.   skatte af (ell. † for. vAph.(1764)), (nu l. br.) svare skat af. *Du veedst, jeg skatter af min Gaard. Reenb.I.313. (godsejerne) skatter af deres skyggefulde Skove efter en Maalestok, der blev lagt, da Skoven havde Værdi som Svineføde. Hørup.I.70. Pol.²³/₁₁1909.2.    2.2) (l. br.) i videre anv., m. h. t. andre afgifter ell. (private) pengeydelser: betale; udrede pengebeløb. en Spiller . . som for at kunne skatte vel til Spillebordet, kand smukt lade jer mangle det, I har nødig til jer Levnets Ophold. KomGrønneg.III.86. *ved hver af Veiens Bomme . . | Maa man sexten Gange skatte. Heib.Poet.X.382. alle til et Fag hørende Arbejdere skal skatte til Fagets Fagforening. HøjskBl.1898.sp.1324. Adgangsbevis (for udenlandske handelsrejsende) koster 160 Kr. . . En yderst ringe Betaling i Forhold til, hvad fremmede Handelsrejsende maa skatte andre Steder. Dannebrog.³/₅1899. 2.sp.7. jf.: *(Danmarks) tause Lov, til sine rige Sønner; | At skatte til de Kiekkes Dyd. Ew.(1914).III.217.    2.3)  overf.   i forb. m. til: yde sin anerkendelse af; yde sin tribut til; dyrke, hylde olgn. *Broderfolket (dvs.: danskerne) skatter til din (dvs.: Tegnérs) Ære, | og Frithjofs Sanger hører Norden til. Ploug.I.141. *Hver elsker Dig og skatter til din Ynde. Drachm.DD.51. Heller ikke maa Man tro, at jeg her skatter til en hemmelig Forfængelighed hos mig, naar jeg maa fremstille en Kamp, hvori jeg . . tror at have sejret. Birkedal.O.I.204. i ordspil paa I. skatte 2: Man . . maa have lært at skatte (videnskabeligheden), før Man godvillig skatter til den. Grundtv.Udv.V.409.   (l. br.) om forfatter ell. (del af) litterært arbejde: skatte til, være afhængig af; staa i gæld til. foruden til Zola skatter Bogen til Dostojevski. EThoms.DL.71. smst.45.   skatte (noget) til jorden ell. til støvet, (poet., sj.) som udtr. for at dø. *Naar han (dvs.: en gnier) til Jorden skatter | Sit Skrog og Skyvl, er hans Gevinst | Kuns Spot, Foragt og Latter. Reenb.II.168. *Vi maa til Støvet skatte (dvs.: dø)! Pont.(IllTid.1913/14.332).

Skatte-, i ssgr. især (ofte fagl., emb. olgn.) af II. Skat (1) (saaledes ndf., hvor ikke andet angives); formen Skat- var tidligere mere alm. (se ndf. u. skatte-fri, -frihed, -hæver, -land, -pligtig, -rulle, -seddel, -takst, -ydende, -yder), men er nu kun fast i skatskyldig (og besl. ord) samt til dels (ved siden af skatte-) i skat-lægge, -sætte   om ssgr. m. I. Skat 1 se Skat-; om ssgr. m. I. Skat 2.2 se Skatte-mand 1, -pige   af de talrige ssgr. m. II. Skat kan (foruden de ndf. medtagne) nævnes fx. Skatte-administration, -afgift, -beløb, -beregning, -betaler, -betaling, -distrikt, -eftergivelse, -ekspert, -forhold, -forhøjelse, -form, -forøgelse, -fritagelse, -halvaar (jf. -aar), -henstand, -hærget, -inddrivning, -krav, -kundgørelse, -kvartal, -lempelse (se u. Lempelse 1), -lettelse, -lovgivning, -myndighed(er), -nedsættelse, -oppebørsel, -ordning, -paaligning, -periode, -princip, -rate, -reden (se u. II. ride 2.4), -reform, -regel, -restance, -restant, -sag, -sats, -skala, -stigning, -system, -teknisk, -tillæg, -udbytte.

Squatter, en. (sj. Squatte. se bet. 2 ndf.). flt. -s ell. -e. (fra eng. (amer.) squatter; af eng. squat, sidde på hug).
1) (især ældre spr.) spec. om forhold i det vestlige USA og i Australien og New Zealand: person der uden tilladelse slår sig ned på ubeboet jord eller på en andens ejendom; nybygger; kolonist. Meyer.²(1844). I Omegnen af Sacramento City er der forsamlet over 400 bevæbnede Squatters. BerlTid.2/11 1850.3.sp.4. Fensmark .. er squatter (Statsforpagter, Colonist) der (: på New Zealand). Monrad.Br.36(år 1865). VTFrO.[1934]. jf.: Jeg synes det var saa ruskende galt, om Du vilde begynde at squatte(note: Være Forpagter, Kolonist) herude. Monrad.Br.40(år 1867).
2) (mindre br.) husvild der ulovligt tager andres ejendom i besiddelse. Halfdan Rasmussen .. som dansk Squatte. Information.17/10 1946.5.sp.3(manchet). Jeg holder med squatterne. HalfdanRasm.(smst.). En “Squatter” er rykket ind (Squatterne er de engelske Husvilde, der sidste Aar besatte flere Huse i London). Fremtiden.1948.jan.34.