-skaft, suffiks. se -skab.

II. skave, v. [ˈsga·və] (sj. skrevet skabe. LTid.1724.561. se ogs. sp. 317²⁴). præt. -ede ell. (nu næppe br.) skafte (jf. Moth.¹S165); part. -et ell. (nu næppe br.) skaft (jf. Moth. S258); imp. skav ell. (†) skave (HesteL. (1703).B7^v). vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.), jf. I. Skav. (æda. skauæ (AM.), oldn. skafa, eng. shave (oeng. scafan), mnt. holl. schaven (jf. nht. schaben), got. skaban; maaske besl. m. roden i lat. scabere, skrabe; jf. Skaver, skavet; sml. Schuppe, I. Skab, I. skabe, Skabhals, Skaft, Skiftegræs 2, Skove samt Skabernak) 1) føre (gnide, stryge) noget hen ad overfladen af en ting under udøvelse af et (især: temmelig haardt) tryk.    1.1) (nu især dial., jf. dog bet. 1.2) stryge et haardt (og skarpt) redskab (sjældnere en anden ting ell. en legemsdel) hen ad en genstands overflade, navnlig: for at fjerne ujævnheder, urenheder olgn. (og derved glatte den), for at fjerne tynde lag (og derved formindske omfanget af genstanden) ell. for at findele, pulverisere (dele af) genstanden; skrabe; ogs. om (ufrivillig) handling, hvorved man (med et redskab osv.) frembringer ridser, rifter i ell. (gentagne gange) gnider haardt paa en overflade og derved beskadiger, sønderslider den: kradse; ridse; skrabe; gnide, slide (itu) olgn. (jf. forskave); undertiden (jf. bet. 1.3) m. tanke paa, at den ting, der (skal) behandles, føres (skrabes osv.) hen over ell. imod noget haardt (og skarpt), saa at en paavirkning (gnidning, afskrabning, afslidning olgn.) finder sted. Tørre-Klæder giøre (samojederne) af Birckebarck, som de skaver indtil det bliver bløt. Pflug.DP.4. Horn, der giver sig efter Kniven og lader sig skave. LTid. 1724.395. *Det leede Beest sin Hud . . skaver | Op til den svage Busk. Helt.Poet. 162. *Hvo Skindet skabbet har . . | Hand Skindet skave maa. smst.220. Ingen maa (paa auktionen) i Smug ridse eller skave Meublerne. MCBruun.GL.2. Man vaske Børnene ofte . . Naar man blot aftører dem, saa skaver man Huden og gjør dem Skade. Hahnemann.HaandbogforMødre. (overs.1797). 22. *en Favn omtrent jeg kapped af Staven, | Rakte den til mine Mænd, og befoel dem Stumpen at skave. Wilst.Od.IX.v.326. (tin) kan skaves og skjæres med en Kniv. Hinnerup.Juv.76. Klitboerne skavede Sigene og Grøftebrinkerne for det sparsomme Græs, som der var. Skjoldb.KH.179. Feilb.   refl., især i udtr. for at klø (gnubbe) sig. Sôen skaver sig op til veggen. Moth.¹S165. det var ikke behageligt at være der, for baade hun og den unge Kone gik og skabede sig hele Tiden. De var nemlig saa befængte med Skab i allerhøjeste Grad, at det ligefrem var gyseligt at se. Krist.Minder.II.(1924).211. Feilb.   i videre anv.; dels (sj.) m. h. t. mærker olgn.: frembringe ved skrabning; indridse. saa tog Jakob sig friske Kjeppe . . og skavede hvide Streger paa dem. 1Mos. 30.37(Lindberg). dels (nu næppe br.) m. h. t. stof: findele ved gnidning, skrabning (og udbrede i et lag paa en tings overflade); rive. (myseost) kan vel skiæres i smaae tynde Skiver . . men blive Skiverne noget tykke, smules de; og derfor skaves den som oftest paa Smør og Brød. TrondhSelskSkr.V,2.125.    1.2) i forsk. spec. anv. af bet. 1.1   (dial.) m. h. t. træsko: skrabe glat udvendig (v. hj. af skrabejærn olgn.). Feilb.   (garv.) m. h. t. huder: befri for fedt og kød (efter kalkningen). OrdbS.   (pott.) glatte overfladen af ubrændte lervarer (v. hj. af skavekniv og -pind). Iris.1791.II.16. (gryden) lufttørres igen, hvorefter den “skawes” med en Kniv eller en Pind. Hus ogFrue.²⁶/₇1935.13. Feilb.    1.3) (især dial.) om ting: bevæge sig, bevæges (frem og tilbage) hen ad overfladen af noget under udøvelse af et tryk, saa at en paavirkning (gnidning, afskrabning, afslidning olgn.) finder sted; især i udtr. for beskadigelse, foraarsaget af to (ell. flere) tings stadige gniden og skraben mod hinanden: beskadige(s) ved (gentagne gange) at gnide imod noget; dels intr.: hjulene skaver paa aasættet (dvs.: fadingen). Feilb. dels trans.: CVarg.Farve-Bog.(1773).108. VSO. Ryggen af Bindet er bleven skavet i Kofferten. Levin. skoene skavede hans hæle ┆ jf. OrdbS. (jy.).   billedl. (delvis til bet. 1.1). *Paaskeøsten skaver i Skar og Kjæmpehøje. Aakj. VVF.13. *Aarene, Skyllene (dvs.: bølgerne) skaved og skured den (dvs.: broen). smst.133. (blæsten) skurer og skaver de nøgne Bakkesider, saa de næppe kan holde Sværen paa. Skjoldb.EF.9. smst.84. Slid har skavet og gnavet (husmændene). sa.G.122. unge Mennesker . . er ikke færdige til at indlemme sig i Partier og lade sig skave og gnave af Partidisciplin. Tilsk.1905.148. 2) (nu dial.) fjerne, fraskille (noget) ved at skrabe; skrabe af, bort olgn.; ogs. (jf. bet. 1.3): bringe til at gaa af ved friktion, slid, stadig brug; slide af; især (jf. afskave) i forb. skave af. skàue bark af træer. Moth. S258. med Ragekniven skavede (barberen) lidt fiin Uld af sin Hat. Tullin.II.126. han (bærer) en gammel Frakke af blaat, hjemmefarvet Vadmel . . hvis Luv er skavet af. Skjoldb.G.113. FrGrundtv.LK.262. Feilb.   m. h. t. parti af huden. Helt.Poet.60. Skoen har skavet Huden af Hælen. Levin. Han har skavet Huden af Skinnebenet. Skjoldb.(Klare Druer.122). Feilb. LollGr.64. 3) (jf. lign. anv. af fx. gnide, knibe; nu dial.) overf.: skrabe sammen ell. til sig; være gridsk ell. paaholdende   kræve ublu betaling (ell. ydelse) af en; trække op; udsuge; flaa. Hand skinder og skaver det beste hand kand. Moth.S258. Han er een af det slags Skindere, som er udlært paa at skinde og skave fattige Folck, indtil han faaer slet skindet af dem. Nysted.Rhetor.43. vAph. (1764).600. 7 pro Cento er ingen Synd, vi (dvs.: jøder) tager vel 12 pro Cento, Madamen maa skindre og skave paa alle Ting og aldrig giøre sig Samvittighed om noget, men rive til jer fra alle jere Naboer og Med Christne. Phønixb.TC.II.Nr.9.5.   samle (noget) sammen, især: paa en gridsk, begærlig maade; spec.: skrabe penge sammen (Feilb.). den ene Ko, som han skavede Føden til hos andre. Staun.UD.129. jf.: rigtig kuske Præsten, naar han gør sig til Bens om Fattigvæsenet, og vil skave os al det Kram herind i Sognet, han kan hitte rundtom. MHans.(SvendbAmt.1922.32).   (jf. u. Skaver 1.2 og Skabhals): være overdrevent paaholdende; gnie; spec.: prutte, tinge i handel. Feilb.

I. Skaft, et ell. (dial.) en (Aakj.RS.64. 134. jf. Feilb.). [sgafd] Høysg.AG.36. (dial. Skafte. Reiser.IV.68. Brenderup.§79. Flemløse.10). flt. -er ell. (nu dial.) -e (Kosteskafte: Holb.UHH.II.2.8. sa.Ep.II.66. MR. 1838.71.1847.229. jf. Feilb.) ell. (nu især dial.) d. s. (i bet. 3.1: Iris.1808.II.182. Aarb Hards.XXV.40. i bet. 3.2: VortHj.III,1.79. se ogs. u. Hoseskaft). (æda. d. s., oldn. skapt, ty. holl. schaft, eng. shaft; besl. m. lat. scapus, skaft, stilk, gr. skêptron, stav (se Scepter), samt m. II. skave; grundbet.: afglattet (afbarket) stang (gren); jf. II. skafte, skaftet, Skæfte, skæfte samt Skakt) 1) egl.: en (slank, tildannet) stok ell. (tynd) stang (jf. bet. 3.1-2); især (arkais., poet.) om ældre tiders angrebsvaaben: spyd; spær; lanse. *Jeg tog Øxen paa min Bag, | Jeg vilde det Træ nedfælde; | Der kom den Svend som Skoven aatte, | Han stak sit Skaft imellem. AbrahNyerRahb.I.241. *du (dvs.: Hrolf Krake) din Tillid sætter til eget Sværd og Skaft, | Og ugudelig stoler kun paa Din egen Kraft. Oehl.HK.(1828).138. *Regnar stødte sit lange Skaft | I Ormens Øie med Heltekraft. sa.Regn.(1849).51. *For en Ridderfrøken jeg tog hende an, | Og mig (selv) for en Ridder med Skaft. Aarestr.SS.V.222. 2) den til fatning med (hele) haanden (ell. begge hænder) egnede, i alm. af et rundt, slankt, lige (stangformet) (træ)stykke bestaaende del af en ting (et redskab), hvorom man griber (holder) under brugen, og som i reglen (ved form, materiale olgn.) er bestemt afgrænset fra redskabets arbejdende del, undertiden (som ved le, spade olgn., jf. ogs. Krogskaft) forsynet med særligt haandgreb (især om del af haandværks- ell. landbrugsredskaber; mindre egentlig ell. fast om (lige) haandgreb paa husholdningsredskaber som kasseroller, pander olgn.; jf. ssgr. som Hammer-, Kniv-, Koste-, Kølle-, Lanse-, Le-, Penne-, Pensel-, Piske-, Rive-, Svøbe-, Vimmel-, Økseskaft ofl.; jf. ogs. Grimeskaft).    2.1) i al alm. Hugge to Mænd i Skoven sammen, og den eenis Øxe slipper af Skaftet. DL.6–11–3. (jf. 5Mos. 19.5 samt ryge af skaft u. bet. 2.2). Leonard forfølger ham, og sticker ham med Skaftet (i alm.: fæstet ell. hæftet) af Kaarden i Ryggen. Holb.Tyb.V.11. *(herren) griber Skaft (dvs.: svøbeskaft) til denne Knegt i Harme | Af ald sin Næves Kraft ham Lænderne at varme. Brors.324. en liden Jernskovl . . som er naglet fast til et Skaft. Reiser.IV.69. Wess.82. *Han griber Landsens svære Skaft. Winth.Haandt.10. (han) huggede Spaden ned i (jorden) lige til Skaftet. NPWiwel.R. 296. Skrivelæreren tog disse smaa, sølvhvide Tingester (dvs.: staalpenne) ud af en . . Æske, for at vi kunde gjøre dem faste i de lovbefalede Skafter. Bergs.GF.II.213. (høstkarlen) rejste Leen paa Skaftet (dvs.: med leskaftet staaende lodret). JVJens.HF.84. Herreparaply . . Samlingsstedet mellem Skaft og Stel beslaaet med en Sølvring. PolitiE. Kosterbl.¹³/₁₁1924.2.sp.2. Kasserolle . . med Skaft. smst.⁹/₁₂1924.2.sp.1. Sølv-Tesi . . paa Skaftet en lille Musling, modsat Skaftet en lille Krog. smst.¹³/₁₂1924.1.sp.1. Thaulow.M. I.300. (jf. skafteløs; spøg.:) Man kunde . . inddeele Knive . . i 4 Rang-Classer, nemlig: 1) Knive med Blad og med Skaft. 2) Knive med Blad, men uden Skaft. 3) Knive uden Blad, men med Skaft. Og endelig: 4) Knive uden Blad, og uden Skaft. Bagges.Reisen til sitHiem.(1818).17. (jf. Arlaud.328f.). jf. bet. 2.2 og 5.1: Publikum klappede, saa at Næverne vare nær ved at ryge af Skaftet. Rud Bay.EP.III.40.   kotelet med skaft, (restaurations-spr.) kotelet med udstikkende benstykke (omviklet med papir til at holde paa); skaft(e)kotelet. Pol.¹⁰/₆1934.Sønd.24.sp.2.    2.2) (talespr.) i særlige præp.-forb. (talem.) med billedl. anvendelse af udtryk for skaftets (rette ell. usikre) forbindelse med redskabets hoved (som paa en økse olgn.).   gaa, slippe ell. (nu) ryge af skaft(et), (ænyd. slippe af skaft(et); nu vist kun dial.) om foretagende, forventning olgn.: forløbe uheldigt; mislykkes; blive til intet; slaa fejl; gaa tabt; om person: have (afgørende) uheld; gaa fallit. *Vor Fryd ey sluppen var af Skaft. Wadsk.20. *Hvad Nympher har, har Enker haft (dvs.: ungdom, jomfrudom), | Det rygger og engang af Skaft | For dem. smst.66. sa. Ære-Minde o.IngerPedersen.(1742).3. Feilb. UfF.(Langeland).   jf. bet. 5.1: ens hænder ell. næver sidder godt ell. rigtigt paa skaftet (skafterne) ell. paa skaft (AndNx.DM.I.3), have (gode) fingre (Ing.PO.I.49. Mau.I. 221) ell. hænder ell. næver paa skaftet (skafterne) ell. paa skaft (Ing.KE.I.116. Ploug.I.116. AndNx.PE.I.203) olgn., (jf. skaftet 2.2) som udtryk for godt haandelag, handlekraft, (energisk) arbejdsdygtighed, styrke og kraft (ogs. til at slaa fra sig). Hâr du ingen hender pâ skaftet. Moth.H51. Næverne sidde hende ikke forkeert paa Skaftet. Biehl.DQ. II.59. (han) befoel . . alle dem, der til Sligt havde Fingre paa Skaftet, at sigte . . efter hans Bue. Grundtv.Saxo.II.303. kommer Nogen mig for nær, har jeg gode Næver paa Skaft. Ing.EF.VII.151. videre kløgtig havde hun aldrig været, og rappe Næver paa Skaftet havde hun heller aldrig havt. Schand. Fort.475. en ægte Tysker . . med Hænder paa Skaftet. JVJens.NA.82. (maalmanden) var en meget levende og behændig Spiller med Næverne skruet rigtigt paa Skafterne. DagNyh.⁶/₅1922.4.sp.4.   jf. bet. 5.1: hans haand (ell. hænder, næver) sidder løs (løst, løse) paa skaftet (ell. skafterne), (jf. II. løs 2.2) han er meget tilbøjelig til at slaa (bruge næverne); haanden sidder løs paa ham. Hostr.NF.42. De skulde tage Dem meget i Agt for Deres egne Hænder, Grev Trolle, de sidder for løst paa Skaftet. JakKnu.GP.28. Feilb. UfF.(Falster). jf.: strækkende begge sine senefulde Hænder ud imod Per, udbrød han: “Troer Du, at disse Næver sidde løse (dvs.: forkert) paa Skafterne . . saa tager Du mærkeligt feil!” NPWiwel.R.263.   have mund paa skaftet, (jf. skaftet 2.2; nu næppe br.) være dygtig til at bruge munden (snakke); have et godt snakketøj. Sort.Poet.8. Jeg paa Qvinden kunde høre, at hun havde Mund paa Skaftet og kunde fyldestgiøre for Amme, Jorde-Moder og Clyster-Kone, saa got kunde hun snakke. Klevenf.RJ.46. jf. sætte sin mund paa skaft u. Lomme sp. 1171^42f. sætte ell. tage munden paa et andet skaft olgn., (nu næppe br.) lægge sin tale anderledes an; anslaa en anden tone; bruge andre overtalelsesmidler, en anden (beskednere) udtryksform olgn. PoulPed.DP.64. Naa! Naa! Tag Munden kun paa et andet Skaft, og kiend dig ved din Herre igien. KomGrønneg.I.329. *Længere jeg ikke kand | Defensive nu agere, | Men paa andet Skaft jeg maa | Vende Munden, protestere, | Hurtig løs paa Fienden gaae. Anti-Spectator. 117. Holla! Munden paa et andet Skaft. Argus.1770.Nr.1.2.    2.3) talem. (nu mindre br.) m. billedl. anvendelse af udtryk for at have fat om skaftet (paa et redskab, et vaaben), m. bet.: være den stærke(ste), den bestemmende, den truende, straffende olgn. Mangen saa' gjærne Øxen i Hovedet paa En, skulde han ej selv holde om Skaftet (dvs.: selv udføre det, tage ansvaret derfor). Mau.12157. jeg har hând om skaftedt med ham. Moth.S224. “Slemmest bliver der slaget, naar den, der sled Svøben, faar Skaftet i Hænde” – siger det gamle Sandsagn. Bøgh.En lidenHverdags-Postille.(1877).102. 3) (ænyd. glda. d. s., oldn. skapt; vistnok af bet. 1, p. gr. af spydets (spydstagens) anvendelse som maalestok; nu dial.) et længdemaal (nu alm. maalt som to skridt, svarende til ca. 3 ell. 6-7 fod). Skaft . . En mâle stok af ti fôd. Moth.S224. Ingen schall hereftter grave . . nogen brendtorv ved nogen mands diger på 20 schaft nær digen. Cit.1727.(Vider.IV. 340). Den Ager er 10 Skaft, dvs.: 20 Alen lang. Iris.1808.II.182. MDL. Feilb. 4) (sv. no. d. s., oldn. skapt, ty. schaft, oeng. websceaft; vistnok af bet. 1, p. gr. af ligheden med et spyd; væv.) i en væv: (hver af) de to vandret liggende stokke, der ved lodrette traade (paa midten med et øje til kædetraadene) er forbundne til en lodret ramme, som under vævningen føres (trædes) op og ned, vekslende med en lignende ramme (med et andet sæt kædetraade) ell. flere saadanne rammer (jf. skaftet 3.1), hvorved kædetraadene paa vekslende maade skilles ad, saa at skytten med islætten kan føres mellem dem; ogs. (i ssgr. To-, Tre-, Fir-, Femskaft) om stof, der er vævet paa en væv med to osv. rammer (skafter). Moth. S224. Bonden giør Klæde i to Skafter, Vadmel i tre og fire Skafter. Westenholtz.A.103. Vævekonst.9. *paa Holmens den hvide Gaard, | hvor Rendingen støver og Bommen slaar | og Skamler og Skafter støje. Drachm.PT. 145. Wilkens.MT.301. Halleby.87. Feilb. talem. (dial.): det gaar med ell. gaar (lige) ud i elleve ell. sytten ell. atten skafter (ogs. m. tilføjelse: med blaargarn i begge ender. Krist.Ordspr.280), det gaar livligt, uden ophør, ogs.: vildt, rent galt. “Naa, hvordan gaar det?” “Aa, hun gaar – den gaar i de sytten Skafter.” “Naa, det var jo glædeligt.” MHans. (SvendbAmt.1922.81). UfF.(Fyn,Langeland). 5) om (del af) en ting, som (ved sin form ell. stilling) kan minde om et skaft (2); især om en rund, slank (skaftformet) (midterste) del af en ting i modsætn. til en øvre ell. nedre del af anden form ell. beskaffenhed (et bredere “hoved” osv.); af de mange anv. kan anføres:    5.1) om legemsdel.   (dagl., jarg.) især i flt., om et menneskes lemmer; dels om arme (se ogs. talem. u. bet. 2.2). B.T. ¹/₄1932.9.sp.2. have et par gode skafter ┆ jf.: drive frem og tilbage i Gaderne . . er der ikke noget ved, naar man ikke har varmt pænt Tøj og en Tøs om Skaftet (dvs.: under armen). AndNx.PE.II.146. dels om (under)-ben, spec. i udtryk som være tynd i skafterne (NMøll.K.10) ell. være paa skafterne, være i bevægelse, paa benene (“paa støvlerne”). Krist.Ordspr.605.   (jf. Snude-, Snydeskaft; vulg.) om næse. Hej . . hvad beha'r? Kjendes Du inte ved din Skolekammerat over det, at Du har faaet Glarøjne paa Skaftet? Schand.Fort.181. vil De stikke Næsen i Vorherres Sager, slipper De ikke for at faa Skaftet i Klemme. Tandr.K. 272.    5.2) om den del af beklædningsgenstand, som omslutter benet   om støvleskaft. PMøll. ES.III.109. et Par Fedtlæders Støvler med lange Skafter. Schand.TF.I.104. PolitiE.Kosterbl.²⁰/₁₀1923.1.sp.2.   om strømpeskaft. Moth.S224. S&B. hertil (nu ikke i rigsspr.) talem. komme bag paa skafperne ell. gøre hæl af skaft, vel egl.: slide (ell. bære) strømperne saaledes, at skaftet glider ell. trækkes (mere og mere) ned over hælen (idet foden slides itu); overf.: være i økonomisk nedgang, “paa retur”; “gaa bag af dansen”; ogs.: lade staa til (Feilb.). Det vilde ikke gaae med Skibsbyggeriet; jeg var tilsidst nær ved at komme – som man siger – bag paa Skafterne. HCAnd.NR.4.   (l. br.) om bukseben. And Nx.U.75.    5.3) (jf. ty. schaft, nt. schacht, hestens avlelem, fsv. skapt, penis, samt ty. rute i sa. bet.; landbr., dial.) om hestens avlelem ell. dettes skede (Feilb.); ogs. (vulg.) om det mandlige lem (OCOlesen. Guden.(1937).74. jf. langskaftet. MothL42). Viborg&Neerg.HB.37. MilTeknO.251. UfF. (Falster).   hertil: urinere i skaftet, lade urinen løbe ud i skeden (uden at “skafte ud”; se II. skafte). LandbO.II.193.    5.4) (anat.) om midterstykke af en knogle, spec. af laarbenet. Viborg&Neerg.HB.10. Sal.XI.297.    5.5) (anat.) d. s. s. Haarskaft. Sal.VIII.275.    5.6) (zool.) d. s. s. Fjederskaft. Cuvier.Dyrhist.I.216. BMøll.DyL.II.3.    5.7) (zool.) om (den inderste) del af et insekts følehorn (til forskel fra “svøben” ell. “køllen”). Sal.I.44. Sal.²XV.162.    5.8) (bot.) bladløs ell. kun med skælformede blade forsynet blomsterstængel; ogs. (uden for fagl. spr.) om lang, tynd stængel, kornstraa olgn. Tychsen.A.I.80. Lange.Flora.L. *Rugen gynger paa sin grønne Skaft. Aakj.RS.64. skyde skaft, (dial.) vokse hurtigt (højt) i vejret. UfF.(Falster,Sønderjyll.).    5.9) (fagl., især bygn.) slank (cylindrisk, lodret) del af en bygning, en søjle (jf. Søjleskaft) olgn. VSO. Schand.IF.181. Lampens høje, slanke Skaft. smst.VV.2. FrPoulsen.MH.II. 43 (se u. Kannelering). Sal.²VII.928.    5.10) (jf. Nøgle-, Rorskaft (1) ofl.; sml. ogs. Pitskaft; især ⚙ ell. ) om del af forsk. redskaber olgn. (Bl&T.), saaledes af et anker (Hallager. 223. jf. I. Læg 3.1), en fiskekrog (Scheller. MarO.), en bolt, en nitnagle (smst. Damp Lok.76), en knappenaal (Sal.X.663), en rok (d. s. s. Rokkehoved 1. VortHj.III,1.72) ofl. 6) (dial.) om (aflang) figur med felter, hvori børn hopper ell. hinker i hinkeleg (jf. Paradis, I. Rude 1.4). en Klynge Børn “hoppede i Skaft” paa Jordstykket imellem Husene. Steenberg.H.I.209.

II. skaft, perf. part til II. skave.

Skaft-, i ssgr. se Skafte-.

Skaft(e)-, i ssgr. især af I. Skaft 2 (ell. 5)   formen Skaft- bruges fortrinsvis i mindre faste ell. visse fagl. ssgr.; se fx. Skaftbajonet, -ende, -flade, -flig, -plet, -rende ofl.   foruden de ndf. anførte kan spec. nævnes ssgr., der betegner et redskab, som (imod reglen) er forsynet med skaft, som Skaft(e)-mejsel, -naal, -stæmmer ofl.

II. skafte, v. [ˈsgafdə] -ede. vbs. -ning (HavebrL.⁴I.593. Feilb.), jf. Skafteri. (sv. skafta; af I. Skaft; jf. skæfte) 1) (jf. skaftet samt skaftsætte og beskalle; “bruges neppe mere”. Levin; nu ⚙ ell. dial.) til I. Skaft 2: forsyne med skaft; sætte skaft paa; skæfte. Moth.S224. VSO. MO. FrGrundtv.LK.44. Feilb. OrdbS. 2) (jf. bet. 3; dial.) til I. Skaft 3: skafte (af), maale et stykke jord op med skridt. MDL. Feilb. 3) (til I. Skaft 5.1 (ell. 5.2) i bet. “ben” (ell. “støvleskaft”) ell. (m. tilknytning hertil) som videre anv. af bet. 2; dial.) i forb. skafte af, gaa med lange skridt; gaa hurtigt. FrGrundtv.LK.146. Feilb. 4) (til I. Skaft 5.3; landbr., dial.) i forb. skafte ud, om hest: føre avlelemmet (skaftet) ud af skeden (spec. ved vandladning). MilTeknO. Stockfleth.S.18.73. Landb O.II.193.III.310.