Sjal, et ell. † en (TBruun.I.370). [ʃa^?l] (ogs. alm. skrevet Shawl (se ndf.) ell. (tidligere) Schawl (VareL.(1807).II.505. Winth. V.119. se ogs. u. Langsjal), Schaal (VareL. (1807).II.505)). flt. -er ell. (nu næppe br.) s(c)hawls, schaals (HCLund.Samler.I.(1803). 14. VareL.(1807).II.505) ell. (nu næppe br.) d. s. (jf.: ti Langshawl. HCAnd.SS.XI.7). (eng. shawl (holl. sjaal, fr. châle osv.); egl. et persisk ord) egl. om de af kashmiruld vævede firkantede tøjer, der i orienten bruges som skærf, turban olgn. og indført til Europa bruges af kvinder som et løst overkast (lagt sammen i trekant), der dækker (hoved) skuldre, bryst og ryg; om efterligninger heraf, fremstillet af silke, heluld, bomuld, kulørt vadmel olgn. (nu som klædningsstykke især brugt af ældre kvinder; de fine (navnlig: franske) sjaler ogs. undertiden brugt som pyntetæppe paa bord, flygel, som gardin olgn.). *Det mørke Shawl jeg skimter, | Om hendes Hoved lagt. Heib.Poet.IX.62. *“Vi vil da med Topper age.” | – “Jeg vil gaae med ægte Sjal.” PMøll.(1855).I.53. *saa stødte han sin Kniv | igjennem Kjolen og Sjalet | og ind i hendes Liv. Hostr.VV.97. *Hør, det trækker. | Cromwell, spring efter et Sjal til Dronningen. KMunk.C.14. jf.: Der var kun enkelte, ikke engang ægte japanske Ting paa Buffeten, og der var ingen kinesiske Silkesjal til Gardiner. Lauesen. S.217. fransk sjal, om en slags i Frankrig fremstillede sjaler m. forsk. bundfarve, sædvanlig med dekoration af til siden bøjede palmer (jf. Palmesjal). Schand.SF.242. Laaget (paa flygelet) var dækket af et gammelt fransk Sjal. PLevin.RF.136.   (jf. Langsjal slutn.; soldat.) om soldaterkappe. DSt.1918. 53.   hertil bl. a. Sjals-fabrikant (Resol. ²⁸/₁₀1846), -industri, -krave (dvs.: en paa kjole ell. damefrakke, -kaabe olgn. fastsyet stor krave, der gaar ned fortil paa lign. maade som et sjal. PolitiE.Kosterbl.⁶/₉1923.1.sp.1. LeckFischer.K.12), -mytse (om orientalsk hovedbeklædning. HCAnd.SS.III.273), -turban (smst.VII.250), -vævning.