Sabbat, en. [ˈsabad, ˈsaˌba^?d, nu sjældnere saˈba^?d] (som gengivelse af jødisk udtale skrevet Schabbas olgn. Goldschm.II.169. Nathans.IM.3). flt. -er. (ænyd. d. s.; gennem ty. sabbat fra lat. sabbatum, gr. sábbaton (jf. got. sabbato, sabbatus), som er laant fra hebr. schabbath) 1) (især bibl. ell. jød.) tidsrum, navnlig: dag, som er bestemt til hvile fra arbejdet (og til offentlig gudsdyrkelse).    1.1) israelitternes (jødernes) ugentlige hvile- og helligdag, som falder paa lørdagen (egl. fra fredag aften til lørdag aften); ogs., især i forb. som bryde, holde sabbaten, om de for denne dag gældende bestemmelser og regler. Kom Sabbatens Dag (1931: Hviledagen) ihu, at du holder den hellig. 2Mos.20.8. (jøderne søgte) at slaae ham ihiel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader. Joh.5.18. *Jøderne . . paa Sabbaten ej vil striide, | Men Landets Undergang med troens heller liide. Holb.Sat.I.A7^r. Simon Levi sad en Fredag Aften i sin lille, tarvelige Stue og nød efter Ugens Slid Sabbatens Hellighed i dybeste Fred. Goldschm.VIII.7. Fredag er Vorherres Dag, Løverdag er Sabbatens Dag, Søndag holder vi hellig. Krist.BRL.371. Aa Bentzen. Den israel.Sabbat.(1923).1.    1.2) om sabbatsaar. i det syvende Aar skal være en Sabbats Hvile for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke besaae din Mark og ei skære din Viingaard. 3Mos.25.4. jf.: du skal tælle dig syv Aarsabbater (1871: Hvileaar) frem, syv Gange syv Aar. 3Mos. 25.8(1931).    1.3) videre anv. af bet. 1.1; dels (nu sj.) om hviledag (søndag) hos ikkejøder. Cit.1701.(Vider.III.380). Tychon.AB. a2^v. Pl.²⁶/₉1735.§1. Englænderne holde strængt over Sabbaten. VSO. FrNiels.KH. II.441.   dels ((egl.) spøg., nu især dial.) om (kortere) tidsrum, i hvilket man intet bestiller. Wess.165. I holder nok sabbat (dvs.: bestiller ikke noget). Feilb. OrdbS.(Falster). jf.: den Almægtige (opstod) og brød sin lange Sabbath; Verden blev skabt. Lodde.NT.243. 2) (jf. fr. sabbat, forvirring, spektakel; maaske egl. med tanke paa den for ikke-jøder uforstaaelige og ofte larmende jødiske gudstjeneste) vild, støjende fest (jf. Meyer.⁸); spec.: den vilde, løsslupne fest, som heksene mentes at fejre (især Valborgsnat og St. Hans-nat) paa Bloksbjerg og andre steder sammen med fanden; (nu alm.:) heksesabbat. Brockens natlige Sabbath. HCAnd.SS.IV.284.

Sabbats-, i ssgr. (ogs. Sabbat-. fx.: Sabbatlovgivning (AaBentzen. Den israel.Sabbat.(1923). 116), -overholdelse (Sal.²XX.741); se ogs. u. Sabbats-aar, -aften, -lys). især (bibl. ell. jød.) af Sabbat 1.1; fx. (foruden de ndf. anførte): Sabbats-bestemmelse, -brud, -gudstjeneste, -lov, -overholdelse, -praksis, -regel.