Runda, en. [ˈronda] flt. -er.  1) ((gennem sv. runda, n.) fra ty. runda (ronda), musikstykke, der blæses med alle instrumenter, naar der drikkes; vist af fr. rondeau, ital. rondo, musikstykke med gentagelser, ogs.: rundsang; til fr. rond, ital. rotondo (se III. rund); jf. adv. rund u. III. rund 4.2) † om et musikstykke. En Runda af Trompeter. KomGrønneg.V.182. 2) (vist udviklet af bet. 1, jf. dog ital. ronda, sa. ord som I. Runde; jf. Rundaf, Rundar; nu næppe br.) om bevægelse i kreds.    2.1) rundgang; runde. hver Aften gjorde jeg mine Rundaer gjennem de tomme Stuer og slog Jernskudder for Dørene. HCAnd.(Tilsk.1930.I.275).    2.2) om (en enkelt tur i) runddans. Baronen (dansede polskdans med min elskede); efter et Par Rundaer, smuttede (hun) fra ham, og satte sig paa en Bænk i Nærheden af mig. Blich.(1920).XX.65.1 under værende Maaltid, da det Kongl. Herskabs Sundhed ved Pocaler gik omkring, (blev) musiceret og blæst Runda. BerlTid.10/2 1749.4.