Rejse-penge, en. (Moth.R58. Reiser.II.148. ADJørg.NStens.70) ell. (nu alm.) pl. (ænyd. d. s.; jf. -beholdning, -kost 2, -mønt, -skilling) pengestykke ell. (nu alm.) penge(beløb), som (skal) bruges til at rejse for. Holb.11J.V.9. ieg begik een stoer Forseelse med at angribe mine Reisepenge og kiøbe eendeel Raf eller Bernsteens Stycker. Æreboe.174. Mall.SgH.458. ERode.JP.133.   (især ⚔, emb.) om penge, der tilkommer en til dækning af (embedsmæssige) rejseudgifter. MR.1725.415. Lov ⁷/₅1870. Scheller.MarO.   spec. (hos sprogrensere) om rejselegat, -stipendium (der tilstaas en). Adkomst til at nyde Reisepenge i flere Aar. MHamm.Thorvaldsen.(1870).13. RJHolm.Danm.Hist.II.(1884).116.   (nu ikke i alm. spr.) om almisse (rejseskilling) til rejsende haandværker olgn. (i forb. bede om, faa en rejsepenge olgn.). FrHorn. PM.86. ChrBorup.PM.97. Goldschm.SF. 240.