Rød-kaal, en. [ˈrø(·)ð-] sjældnere: [ˈrøð'-] især gldgs. og prov.: [ˈrø-] (tidligere ogs. rød kaal. Moth.R170. Fleischer.HB.56). (æda. røth kal, røthkal (AM. jf. Harp.Kr.305)) form af hovedkaal med røde blade, Brassica oleracea capitata rubra; ogs. (jf. Kaal 2) om en heraf tillavet ret. OeconH.(1784).II. 220. Gaasesteg med Rødkaal. Schand.BS.229. MentzO.Bill.²153. jeg har lige tændt under Rø'kaalen. Soya.HF.10.   hertil bl. a. Rødkaals-blad, -frø, -hoved (ogs. spøg., om rødt hoved ell. ansigt), -mark (AchtonFriis. JL.I.7), -næse (spøg., om opsvulmet, mishandlet næse. en rigtig Boksertype med Blomkaalsører og Rødkaalsnæse. BerlTid.¹/₃1936. Sønd.21.sp.4), -salat (NutidsMad.²(1936). 229).