V. Pik, et. (undertiden skrevet Pek. Aakj.VB.138. Byskov.FR. tidligere ogs. skrevet Pique. JBaden.FrO.). (ænyd. d. s., ty. (nt.) pik, piek, pike, eng. pique; fra fr. pique, vbs. til piquer (se pikere 2, jf. Pikanteri 1 samt II. Pik); sml. Pikhad; nu kun dial.) had; nag; især i forb. som have (bære, faa) (et) pik til (ell. paa) en. fâe et pik pâ en. Moth.P74. *den til hvilken hand i Hiertet bar et Pik. Kyhn.PE.41. *Jeg har intet Had og Pik | Ved mit sidste Afskeeds - Nik, | Eller mindste Galde. Pamela.I.211. det Menneske havde alle Dage haft Pek til mig. Aakj.VB.138. Feilb.

Piké ell. Piqué, et. [piˈke^(?)] (tidligere ogs. skrevet Piket (se ndf.), Piquet (VareL. (1807).II.317)). (fra fr. piqué, egl. perf. part. af piquer, stikke (se pikere (1)); især fagl.) dobbeltvævet stof, hvor traade af rendegarnet fra det øverste tøjlag, som er retten, efter bestemte mønstre gaar under islætten i det underste tøjlag, hvorved tøjlagene holdes sammen, samtidig med at der dannes et relief i retsiden. VareL.(1807).II.317. Damer i Tyll og hvidt Piqué. SMich.T.167. VareL.³ 773.   ofte i forb. en pikés vest. en moderne Silkevest, trende Pikets dito. Blich.(1920).IV.35. EHannover.E.55.   hertil: Piké-broderi, -skjorte, -syning (dvs.: syning gennem to lag tøj, der stikkes sammen, saaledes at der dannes et relief, der kan forstærkes, ved at man lægger snore olgn. ml. tøjlagene), -vest ofl.

I. Piket ell. Piquet, en ell. (sj.) et (MR.1800.1008). [piˈkæd] flt. -ter. (ty. pikett, holl. piket; fra fr. piquet, til pique (se II. Pik) ell. piquer (se pikere); i bet. 2 maaske egl. (jf. vAph.(1764)) om rytterafdeling, hvis heste stod i beredskab, opsadlede og bundne til tøjrepæle; ⚔, foræld.) 1) (jf. Piketpæl) lille pæl ell. pløk (til at ramme ned i jorden som mærkepæl, teltpæl, kamperpæl). vAph.(1764). Meyer. 2) (jf. Piketvagt) mindre troppeafdeling, der opstilles bag ved feltvagterne for at føre tilsyn med disse og – om fornødent – støtte eller optage dem; forpostkompagni; forpostvagt; undertiden ogs. om forpost-, strejfpatrouiller olgn. KomGrønneg.V. 119. der blev sendt Piketter ud i alle mulige Retninger. CBernh.II.200. staae Piket. VSO. Hans Deling var paa Piket. Rist.ER.49.

II. Piket, subst. se Piquet.

III. Piket, et. se Piké.

Piket-, i ssgr. især (⚔, foræld.) til I. Piket.

Piqué, eller Piquet, et. se Piké.

Piquet, en (Moth.P74. VSO.IV.P90). i reglen uden art. [piˈke ell. m. fr. udtale] tidligere ogs. m. former som [piˈke^?d] (jf. Pikkêt. Rostgaard.Lex.P48c. Pikeet. vAph. (1759). Piqvet  Labet. Schandrup.A3^v). (fra fr. piquet; af uvis oprindelse) ♠ kortspil, der spilles af to med 32 kort (idet kortene under syveren er udtaget). *Hand øved konsten i piqvet | Med Rumler og Seqvenzer | To qvart Major paa et brett | Han Kalte Exellenzer. Cit.ca.1700.(NkS4° 820b.217). Anti-Spectator.10. De høje Herskaber spillede et Parti Piqué, før de trak sig tilbage. Bang.SE.114. Spillebog.(1900). 96.