Pibe-stav(e), en. (nu næppe br. Pip-. Efterretninger om den Da.Søe-Etat.(1790).70. HBDhlp.I.207. Pipe-. Holb.Anh.129). (ænyd. (flt.) pippen-stafuer, -stager, jf. ænyd. pipen-stafn; fra nt. piep-, pipenstav(e), holl. pijp(e)staaf, jf. eng. pipe-stave; til I. Pibe 4; især ⚚) næsten kun i flt. -staver, om staver (korte, smalle, buede brædder) af egetræ, hvoraf (store) vin- og ølfade ell. -tønder fremstilles. Fadetræe eller Pibestaver. KiøbmSyst.III1.265. Blich.(1920).XXII. 211. Scheller.MarO. Sal.²XIX.127.