Paulun, et. [pωuˈlu^?n, pau-] Høysg. AG.40-41. flt. -er. (glda. paulun(æ), pawlon (Brandt.RD.I.219); fra mnt. pauwelun, paulun, af fr. pavillon (se Pavillon); især højtid.) 1) (især bibl., foræld.) i egl. bet., om telt, teltdække, teltbolig olgn. (Jabal) var fader til dem, som boede i pauluner (1871: Telte) og vogtede Kvæg. 1Mos.4. 20(Chr.VI). Du skal og gjøre Tepper af Gedehaar til et Paulun (1931: Teltdække) over Tabernaklet. 2Mos.26.7. Mose lagde Kjeppene for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun (1931: Telt). 4Mos.17.7. *Den næste Dag til Reisen op de stod. | Kamelen de Paulunet bære lod. PalM. (1909).I.472. jf.: Vi har taget Fjendens befæstede Lejr og holder Fest i hans Pauluner. OlesenLøkk.NH.I.132.   (jf. u. bet. 3) i udtr. for at rejse sit telt (og tage ophold) et sted. Laban med sine brødre slog paulun (1871: slog Telt) paa det bierg Gilead. 1Mos.31.25(Chr.VI). jeg slog mit Paulun op. Robinson.I.94. 2) billedl.    2.1) (poet.) hvad der hvælver sig over noget som et telt. *I sit venlige Paulun | Huldt mig Bøgeskoven vinker. Heib.D.25. *den klare Himmel hvælver | Over os et blaat Paulun. Hrz.X.3. *Dankonningen sig viste | I Skovens Paulun. Winth.HF.215.    2.2) (især relig.) om menneskelegemet som guds ell. sjælens bolig. jeg agter det ret at vække Eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun (1907: Telt), da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse (1907: Aflæggelsen af mit Telt) (dvs.: døden) er snart forhaanden. 2Pet.1.14. *For Grav-Folket Morgenen gryer, | Sig rejser Guds faldne Pavlun (dvs.: paa dommedag). Grundtv.SS.IV. 407. Mart.Dogm.544.    2.3) (højtid.) hvad der beskærmer, danner ly ell. (jf. bet. 3) er tilholdssted for noget. Bagges.DV.VII. 348. Ingen af os boer allerede trygt i Fredens Pauluner. Mynst.Betr.II.13. under Borgerfrihedens Pauluner trives her (dvs.: i England) alle borgerlige Dyder. NyeHygæa. VIII.(1826).3. jf. u. bet. 3: *Her under Nathimlens rolige Skygge | Vil vi, o, Frihed! dit Tempel opbygge, | Glædernes milde Pauluner opslaae. Winth.I.1. 3) om bolig ell. opholdssted; nu kun (ogs. undertiden i flt.) som spøg. betegnelse for en persons bolig, hjem, lejlighed, logi. i Bryggerset, hvor Maren havde sit Paulun. Bang.T.107. Kristian Arentzens Pauluner paa Nørrebro. NatTid.²¹/₅1920.Aft.3.sp.6.   ofte i forb. opslaa sit paulun ell. sine pauluner. Hvor Hun opslog sit Pauluun, samlede Hun stedse de Bedste omkring sig. Mynst. FrBr.9. (Coleridge) bosætter sig ved hine “Søer” i Nord-England, hvor Wordsworth og Southey noget tidligere havde opslaaet deres Pauluner. Brandes.V.342. Reumert. ER.149.