Over-maal, et. [12.3] (ænyd. d. s. i bet. 1; jf. udtr. som ud over maal og maade (se u. I. Maade 3.3), ud(e) over ethvert maal (sml. u. I. Maal 4.3); jf. I. Overmaade) 1) (især ⚚) hvad der er ud over det rette maal; for stort maal; især: del ell. mængde, der er ud over en tings rette, aftalte maal; ogs.: hvad der leveres ekstra; tilgift (jf. Op-, Topmaal). Moth.M38. LTid. 1735.141. Undermaal tilstedes ikke, Overmaal betales ikke (dvs.: ved levering af tømmer). Suenson.B.II.137. I Korn betaltes en Del af Fæsteafgiften . . For hver Tønde maatte man give en Fjerding “Overmaal” under Navn af “Svindkorn”. FrGrundtv. LK.261.   (jf. bet. 2) efter præp. i. Jeg fik næsten et Pund i Overmaal. VSO. MO. 2) (især ) overf., om en meget (for) stor mængde ell. grad; overflod; overskud. (ofte i forb. m. af). vAph.(1759). Med . . dogmatisk Sikkerhed vidste een nu for længe siden undergaaet Skole, at Sygdommene maatte bestaae i et Overmaal af Syre og Alkali. Ørst.VI.92. hans dybe Følelse af Uvidenhedens Overmaal paa Jorden, af Fordommenes Overvægt. Brandes.III.219. denne bryske Stejlhed, der saae ud som et Overmaal af Kraft. Pont.LP.VII.184. (han) brugte især mod Slutningen af sit korte Liv et Overmaal af Opium. VilhAnd.BT.239.   i særlige forb. m. præp.: i overmaal, (jf. u. bet. 1) i rigeligt maal; i fuldt, rigt maal. *Hvad man som uopnaaeligt attraaer, | Tilsidst i Overmaal man naaer. Ing.RSE.X.38. *der var nok til Smiil og Suk, | Til Latter – Graad, i Overmaal. Winth.V.204. Recke.KM.132. til overmaal, rigeligt; tilstrækkeligt; ogs. (og især): i for høj grad ell. mængde; mer end nok; i overflod. Digtet selv bekræfter det indtil Overmaal. Cit.1855.(MO.). “Drikker han?” – “Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men han holder nok af en Flaske god Viin eller to.” CKMolb.Amb.114. Vilkaaret, at han skulde blive boende i Trondhjem til Svigermoderens Død, opfyldte han til Overmaal, da han blev der ni Aar efter Fristens Udløb. VilhAnd.Litt.II.632. jf.: et til det yderste Overmaal svulmende Mod. HNClaus.(Fædrel.²⁷/₄1859.2.sp.1).   (sj.) i gen. med adverbiel bet. *Nu alle Overmaals Kloge veed: | Gud skabtes ved Menneskets Snille. HCAnd.SS.XII.401.