Op-snit, et. (efter ty. aufschnitt; jf. -snide, -snitte) spec. ♫: hul i (mundstykket paa) en (blok)fløjte ell. en (læbe)pibe, mod hvis skarpt afskaarne rand luftstrømmen brydes. Sal. XI.304. HPanumB.ML.147.

op-snitte, v. vbs. -ning (i bet. 2: Forordn.²⁶/₁1733.§2), jf. -snit. (jf. ænyd. opsnitning samt opsnide og opskære; nu næppe br.) 1) [6.1] aabne ved et snit. Hvis Hævelse tiltager til en høi Grad, saa bliver gemeenlig foreslaaet, at opsnitte Forhuden, og at blotte Glans. Hock.VeneriskeTilfælde.(overs.1792).63. 2) [1,11.1] d. s. s. -snide. OeconJourn.1758.327. Opsnittes (gyvelbuske) til eenlige Træer, da er deres sædvanlige Høyde fire ad fem Alne. smst.369.   3 snitte helt op i små stykker. Fyld den opsnittede Rabarber i en passende stor Krukke. EllenCarlsen.Raasyltning.6 (1934).58.