Opbud, et. [ˈωbˌbuð] flt. d. s. ell. † -(d)e (i bet. 2: Slange.ChrIV.570. i bet. 4.3: Tullin.II.116) ell. † -(d)er (i bet. 4.3: Laugs-Artikler til 1723.I.307. Stampe.II.204). (oldn. uppboð i bet. 2, jf. ty. aufgebot; vbs. til opbyde) 1) † til opbyde 1.2. “Udfordring til Krig, til Slagsmaal, til Tvist.” Leth.(1800). 2) (jf. Opraab 1; især foræld. ell. om udenl. forhold) til opbyde 1.3: opfordring fra landsherren til at gribe til vaaben; indkaldelse til krigstjeneste (jf. Masseopbud).    2.1) i al alm. Moth.B477. U-adel saavel som Adel (var) forbunden (til at gaa i krig), naar Opbud var skeet. Gram. (KSelskSkr.II.265). dø i den legale Landefejde, paa Fyrstens Opbud blandt Lehnsvasaller. Drachm.KW.19. VortForsvar.¹⁵/₁ 1905.1.sp.3.   (sj.) billedl. Man gør Opbud Landet over efter (dvs.: efterlyser overalt) en Bondepige, som er saa heldig endnu at have Racepræget uforfalsket. VVed.M.46.    2.2) om den opbudte, sammenkaldte, vaabendygtige styrke. Dette Opbud kand udgiøre meere end 200000 Mand. LTid.1726. 77. MilTeknO. Først kom Garden med Skytset . . derpaa Opbudet af Borgerne og Bønderne, tilsidst Kongen, Hertugen og Ridderskabet. Fabricius.D.II.68.    i videre anv. Processionen foregik uden de ventede Forstyrrelser. Et vældigt Opbud af Politi umuliggjorde Iværksættelsen af . . Demonstrationer. Pol.¹⁴/₁₁1907.1. Paa endnu større Fester . . samledes man til Blot der, Cimbrer, Aaboer og Harder, Opbud fra hele Jylland. JVJens.CT.88. 3) (jf. bet. 2.1)  til opbyde 2; især i forb. m. af: benyttelse, brug, anspændelse (af kræfter, hjælpemidler). det dunkle Ubekjendte, jeg . . med Opbud af al min Opfindsomhed . . havde søgt. RSchmidt.SS. 154. Anspændelsen af Opmærksomheden, Opbuddet af Energien. Høffd.E.60. med et Opbud af al sin Viljekraft. Pont.FL.125. med . . store Opbud af personlige Anstrængelser lykkedes det (kongen) at besværge Stormene (i rigsdagen). DagNyh.⁹/₁₂ 1907.1.sp.3. 4) (jur. ell. emb., foræld.) om (offentligt) tilbud ell. udbud.    4.1) i al alm. Een hver . . maa kiøbe Bøndergaarde, eller Sædegaarde med tilliggendis Bøndergods, og det . . uden Opbud til Ejendom beholde. DL.5–3–19. Moth.B477.     4.2) om opraab ved auktion olgn.; ogs. om auktion, licitation olgn. Moth.B477. Den aarlige Consumptions Forpagtning beløber sig, efter sidste Opbud, til 6500 Rdlr. EPont.Atlas.II. 351. Der skede Opbud af adskillige Varer, som gik ind igien. VSO. jf. u. bet. 4.3: gøre opbud paa noget. Gram.Nucleus.56.    4.3) om overgivelse af ejendom; især om debitors overladelse (p. gr. af øjeblikkelig manglende betalingsevne) af sit gods til kreditorerne som fyldestgørelse for deres krav (Cessio bonorum); især i forb. gøre opbud; i senere tid (indtil ophævelsen ved Lov³⁰/₁₂1858.§5) ofte omtr. ensbetydende m. Fallit (II), Konkurs (I.1). DL.1–24–34. hans Skyldener havde den samme Morgen giort et svigagtigt Opbud. JSneed.VIII.357. for at hindre Opbuder og Falliter. Tullin.II.116. Huset havde gjort Opbud og kunde ingen Penge afsende. Blich.(1920).XI.213. Anordn.(Till.)Nr.29³/₈1872.§2.   billedl. Længde, Tidens Længde er vel den Fordring, som bringer de Fleste til at gjøre Opbud. Kierk. IX.294. han (sendte) sit Sølvtøj ind som Gave til Banken, da Staten gjorde Opbud 1813. Bornh.Samlinger.XI.(1917).64.2.2 billedl. et gastronomisk Opbud af saftige Kyllinger og .. Kødpølser. Morand.Maupassant.(overs.1943).105.   4.2 yngre: Den almindelige fremgangsmåde ved storhandelsauktioner .. er opbud. Hage.7 I.594.   

Opbuds-, i ssgr. især (jur., foræld.) til Opbud 4.3.