Olde-arv, en. (ogs. Old-. jf. VSO.). (ænyd. old(e)-, glda. oldearv; til I. Old; jf. glda. oldeleve og oldn. at alda øðli, til evig ejendom; sml. oldarvet; nu næppe br.) arv, som stammer fra ens forfædre; nedarvet gods. Moth.O9. VSO.   billedl. *Saa kommer da vort Paradis igien, | Til Olde - Arv, os i Messia undet. SkVid. IV.31.