Observand, en. flt. -er. (af lat. observandus, som skal iagttages, gerundiv af observare, se observere; med.)
person der er under observation (2.2 slutn.), mentalobservation. Observanden kan ikke anses for at have været sindssyg ved de strafbare handlingers foretagelse. Ugeskr.fRetsv.1949.A.11. Af karakter er observanden et primitivt og lidet differentieret individ. smst.1950.A.10.