Nord-farer, en. († Nordt-. Slange. ChrIV.1404. – l. br. -far. VSO. jf. flt. Nord-Fahrer. Slange.ChrIV.994. best.f. flt.: Nord-Farene. smst.478). (ænyd. d. s., fsv. nordhfarare, no. nordfar(e); jf. Farer samt -far (DO.IV.sp.754) og Nordbaad, Nordlandsbaad, -farer, -jægt (u. Nordland); nu l. br.) 1) (jf. Farer 1) person, der (især som handelsmand) rejser til ell. ml. nordlige(re) egne (lande); spec. (no.) om søfarende (handelsmand) fra Nordland (i Norge). Nordfarer og de Findmarkske (blev) foraarsagede selv at føre deres Vahre til Bergen med deres Jagte. Holb.Berg.111. CPRothe.MQ. II.13. VSO. MO. jf. bet. 2 samt Nordlandsjægt (u. Nordland): Nordfar-Jagt. Holb. Berg.293.297.   (jf. Farer 1 slutn.) † nordbo. VSO. 2) (jf. Farer 2 samt Nordfarjagt ovf. u. bet. 1) et af en nordfarer (1) anv. (handels)skib. Moth.N77. Gram.Breve.71. alle Noordtfahrer, eller de til Norge (dvs.: fra Holland) seglendeSkibe.Slange.ChrIV.1404. VSO. MO.