Navne-bod, en. (ogs. Navn-). flt. -bøder (VSO.). (ænyd. d. s.; efter oldn. nafnbót, egl.: forbedring af ens navn; i nyere tid genopt. fra oldn.; arkais. ell. hos sprogrensere) hædrende (til)navn ell. titel; hædersnavn, -titel; ærestitel. *Hvo Dækket bedst nu (dvs.: under en nærkamp mellem to skibe) kunde rydde, | Fik Navnebod . . og Navn af Helt. TopJNorge.I.100. jf. VSO. Navn-: Moth.N14. være en med navnbod hædret tjener ved sin konges hird. NMPet.Afh. III.138. jf. HjælpeO.   hertil Navn(e)bodsyge (dvs.: rangsyge olgn. VSO. HjælpeO.).