Nachdel † Nach-del, en. (ogs. skrevet Nak-. Moth.1 N13. Paus.CU.II.207. Tullin.II.234. Leth. (1800)). (ænyd. d. s., sv. nackdel; efter ty. nachteil; jf. II. Bagdel) som modsætn. til II. Fordel (3): hvad der er ugunstigt for, kan blive til skade for nogen; skade; fortræd; ulempe; ofte i den tautologiske forb. skade og nachdel. Falst.Ovid.130. befordre . . Danmarkes Nytte og Beste, dets Skade og Nachdeel hindre og afværge. Slange.ChrIV.47. især i forb. m. til, i udtr. som være (blive, geraade) en til nachdel (til ens nachdel). de Ting, som vare Kirken til Skade og Nachdeel. Holb.Kh. 612. LTid.1725.37.1732.59. Ting, der var til hans Konges Forringelse og Regiæringens Nachdeel. CPRothe.MQ.II.568. sige, tro noget til ens nachdel, sige, tro noget ufordelagtigt om nogen. Heele Verdens Vidnesbyrd bevæger mig icke at troe noget til hendes Nachdeel. Holb.UHH.III.9. MR.1742.821. man har sagt til Fruentimrets Nakdeel alt hvad der kan siges. Tullin.II.234. Vis mere +