Murer- (saaledes nu alm. i bet. 1: Krak.(1932).2008.2037. jf. Saaby.¹(1891)) ell. Mur-mester, en. (†  Mure-, se u. Murmesternæse). (ænyd. mur- (KbhDipl.II.281.III.638 ofl.) og muremester(e), jf. mnt. murmester) 1) haandværker, der udfører murarbejde; tidligere baade om mestre og svende (jf. Murer 1 og VSO.), nu kun om person, der driver selvstændig virksomhed (er mester; i modsætn. til Mur(er)-svend). Muurmestere (Buhl: Murerne) og Steenhuggere. 2Kg.12.12. den hertil destinerte aarlige Penge-Summa . . holder nogle hundrede Steenhuggeres, Muurmæsteres og Handlangeres Hænder i Arbeyd. EPont.Atlas.II.194. *Olaf havde sendt endeel | Muurmestere (Oehl.ND.359: Bygmestere) til Land, for . . at bygge ham . . | Et Huus. Oehl.(1841).III.97. TelefB.1932. sp.4876.   hertil spec. en del foræld. ssgr., der nu er erstattet med ssgr. med Murer- (ell. Mur-), fx. Murmester-dreng (Moth.M187. Skuesp.I3.24. VSO.), -haandlanger (Muurmesters-Handtlanger.vAph.(1764)), -haand¤ værk (Cit.1722.(KbhDipl.VIII.552). VSO.), -kasse (dvs.: kasse til at hejse ler og kalk op i ved murarbejde. vAph.(1764)), -stillads (vAph. (1764)), -svend (Moth.M187. VSO.); endvidere (dagl.) Mur(er)mester-næser, spøg. betegnelse for en madret. “Stegte Muremester-Næser” maa vel nærmest betragtes som rudimentaire Medisterpølser. Cit.1878. (GadsMag.1927.664). nu vist kun (jf. nt. (opstoofte) muurmannsnesen) i forsk. spøg. svar paa (børns) spørgsmaal om, hvad man skal have til middag: Krist.Ordspr.548. “Hvad skal vi ha' til Middag?” . . “Kartofler og fedt Brænde . . og panerede Murmesternæser til Dessert.” AndNx.DM.IV.121. “Hvad skal vi have til middag?” – “Luftsteg og stuvede murmesternæser!” Svedstrup.EG. II.16. Opstuvede Murermesternæser. Halleby.223. 2) (jf. -lus, -orm, -æsel; dagl.) bænkebider, Oniscus, især O. murarius. MøllH. I.355. GartnerTidende.1916.79. 3) † d. s. s. Murerbi. vAph.Nath.I.224.271.

Murermester-, i ssgr. (ogs. Murmester-). (jf. u. Murermester 1).