Monogami, et. [monogaˈmi^?] (af gr. monogamía, til gr. mónos, ene, een (jf. Monark), og gameîn, v., ægte; jf. Bigami, Polygami; især jur. ell. polit.) form for ægteskab, ved hvilken een mand kun indgaar forbindelse med een kvinde; engifte. Holb. NF.II.14. Familiens hele “Udviklingshistorie”, fra Promiskuitet til Monogami. Tilsk.1932.I.385.