Minstrel, en. flt. -s. (fra eng. minstrel, af senlat. ministerialis; arkais.)
omvandrende sanger, harpespiller. *Ung Theobald i Hallen Harpen slog; | For ham de ældste Minstrels maatte vige. Ing.RSE.¹III.135(år 1814). *(i hytten) den Minstrel sad og sang. Winth.IV.173. Meyer.⁸(1924).