Marie- ell. Maria-, i ssgr. (nu kun dial. Mari-, Marre-, Marri-; undertiden Maris- (se u. Marienøgle), Marien- (se u. Marie-glas), Mar- (se u. Mariemesse; jf. u. Marierok). af Marie   foruden de ndf. anførte kan nævnes en del ssgr. (hvor 1. led oftest har formen Maria), der hentyder til jomfru Marias stilling indenfor den katolske kirke, som Maria-alter, -billede, -dyrkelse, -figur, -kirke, -klokke, -kloster, -tilbedelse, -vise.

II. mare, interj. [ˈma·rə] (marre. Holb. Ul.I.3. Biehl.DQ.I.94. Ing.EM.III.8. Feilb. II.556. mari. Holb.Jep.V.2. PAHeib.Sk. II.40. HKaarsb.M.74. marri. Lodde.(Skuesp. IV.281.283). MDL. Feilb.II.556. – ogs. i former som mardi (Holb.Hex.IV.3. sa.HP. I.6), marredi (Feilb.II.556), marregi (smst.), marigi (Feilb.IV.303)). (opstaaet ved forkortelser af eder olgn., hvori propr. Marie, Maria indgaar, se Marie 1 ndf.; nu i rigsspr. kun arkais., især som efterligning af Holbergsk spr.) brugt som (mild) ed, forsikring: sandelig; minsandten. Mig synes Mare ogsaa, at jeg har icke den Helbred, siden jeg blev Reutendiener, som tilforn. Holb.Kandst.IV.9. “veed I hvad Brød heder paa Latin?” “Ney mare veed jeg ikke.” sa.Er.I.4. (brevet) er mare ikke til Jomfru Lise. Heib.Poet.VII.84. *jeg var mare | nederdrægtig skidt tilpas. Blaum.Sib.44.   ofte i forb. saa mare. fort Been! Drollen skal splide jer ad, om I icke gaar. Nej de Carnalier vil saa mari icke. Holb. Jep.I.5. jeg har saa Mare ikke Tid til at slaaes med jer.Skuesp.V.170. Ing.EM.III.8. Feilb.II.556.III.751.   (egl. i bedyrelser ved Maria og helgene, jf.: A, Gus menn å marri. Krist.Anholt.(1891).128; sml. I. Mand 14; dial.) Sâ, mari mend. Moth.M69. jo saa Mænd, Mari mænd. EPont.Everriculum. (1736).72. Forvalteren er men og marre saa uskyldig deri, som det Barn der ligger i Moders Liv. Biehl.MF.I.165. Den anden levede saamend og marre længe nok. sa.DQ.I.94. Feilb.II.556⁴³.   (jf. Maren 2; m. h. t. oprindelsen sml. fandeme; sjæll.) i forb. som mare mig anv. som ed. *Nu lasker jeg saa marre mig til mit Hiem. Om en Curieus Ladefoged og en Bonde. (flyveblad.1700).3^r. sml.: Maren mig.Hjortø. OS.84.

Marie ell. Maria, propr. [maˈri^?ə, -ˈri^?a] (nu kun dial. Mari, Marri. Moth.M69. MDL.356. Feilb. Esp.220. jf. u. II. mare). (lat. Maria, gr. María, fra hebr. Mirjam) kvindenavn; bl. a. som navn paa Jesu moder (jomfru Marie, se Jomfru 2.2) i flg. særlige anv. (i bogspr. nu næsten kun i formen Maria). 1) (nu ikke i rigsspr.; jf. II. mare) i ønsker, forsikringer, eder olgn. sâ, hielpe mig Gud fader og Mari, den rene mø . . var en êd i de pavelige tider. Moth.M69. Helsen med gud og Mari. smst. hille Mari! se hille 1. saa mari (mænd) olgn., se u. II. mare. 2) gen. Maries ell. Marias ell. Mariæ brugt i faste forb.   i navne paa katolske helligdage som Mariæ bebudelse(s dag), besøgelse(s dag), fødselsdag (dvs.: 8. september. VSO. Sal.²XVI.602), himmelfart(s-dag), renselse(s-fest), undfangelse, se Bebudelse 1.1, Besøgelse 1.1, Himmelfart(sdag) osv.   i betegnelser for ting. Maries rok, (nu ikke i rigsspr.) d. s. s. Marierok. EPont.Atlas.I.74. Prahl.BJ.45. Grundtv.PS.VII.151. Feilb. især i forsk. folkelige plantenavne (jf. tilsvarende navne u. Frue 1.2 og Jomfru 2.2 samt ThHjelmqvist. Bibliska personers namn.(1901).164ff.): Mariæ guldtøfler, se Guldtøffel. Maries (himmerigs)nøgler, (jf. Himmerigsnøgle) kodriver, Primula (officinalis & elatior); marienøgler. JTusch.184. (jomfru) Maries sengefo(de)r, (jf. (jomfru) Maries sengehalm ndf.) gul snerre, Galium verum L. JTusch.98. (jomfru) Maries sengehalm, dels om gul snerre, Galium verum L., dels om vild timian, Thymus Serpyllum L., dels om en art evighedsblomst, Gnaphalium arenarium L. JTusch. 98.305.242.345.307. Frem.DN.241. Folk Lægem.I.44.II.11. Maries sengeklæder, dels om stedmodersblomst, Viola tricolor L. (JTusch.266); dels om engkarse, Cardamine pratensis L. (smst.290²). Maries silkesærk, en art kæruld, Eriophorum. Feilb. Maries særk ell. særkeærmer, dels om stenbræk, Saxifraga L. (Feilb.); dels om snerle, Convolvulus arvensis og C. sepium L. (jf. Jomfrusærk 2). StNyeland.FB.77. Vikker og sødt duftende Mariæ Særkærmer. Rørd.S.209. Feilb. Maries tøffel ell. tøfler, dels: torskemund, Linaria vulgaris Mill. JTusch.285. dels: kællingetand, Lotus corniculatus L. (jf. Mariæ guldtøfler u. Guldtøffel). JTusch.135.285. Lange&Rostr.Foderurter.(1877).339.

I. Marri, propr. se Marie.

II. marri, interj. se II. mare.

Marri-, i ssgr. se Marie-.