Mare-halm, en ell. (i koll. anv.) et (Forordn.(Kvartudg.) ²⁵/₁₁1720. EPont.Atlas.I.460). (nu kun dial. Mar-. Moth.M67. LTid.1761.374. Blich. (1920).XIX.185. Tolderl.F.III.185. JTusch. 267. Feilb. – nu næppe br. Mareholm. EPont.Atlas.I.460. Handels-ogIndustrie-Tid. 1801.358). uden flt. (ænyd. marhalm, sen. oldn. maralmr; om 1. led se Mar- 1; jf. Havgræs)  navn paa forsk. planter (ogs. brugt koll., om mængde ell. bevoksning af disse); især: 1) (nu kun dial.) bændeltang, Zostera marina L. Handels- og Industrie-Tid.1811. 103. JTusch.267. 2) (jf. II. Klit 2) Elymus arenarius L.; ogs. (dial.) om hjælme (I) (JTusch.187) og kvik(græs), Agropyrum repens Beauv (JTusch.8. Feilb.). ved Marehalmens Sæd, og omsider Skov-Vextens Befordring, blev Sandflugten dæmpet. EPont.Atlas.II.257. Hvinen i Marhalmens stride Totter. Blich.(1920).XIX.185. Ude fra Havet trak Aftenvinden ind over Landet, og Marehalmen svang sine blege Aks og løftede lidt paa de spidse Blade.JPJac. II.310. JTusch.76.298.