Mørser-, i ssgr. (nu næppe br. Mørse-. Mørsebatteri. MilConv.V.613. Etlar.SB.435). (jf. Mortér-; nu sj. i ⚔ fagspr.) af Mørser 2, fx. Mørser-batteri, -kartæske, -kugle, -skud ofl.

Mørser, en. [ˈmør̥sər] (nu næppe br. Mørse-. se u. Fyr-, Ildmørser samt Mørser- i ssgr. – † Mørsel. se u. Ildmørser. – nu næppe br. i rigsspr. Møsse(r). se u. Fyrmørser. – dial. Møser. se bet. 1). flt. -e ell. (nu sj.) mørser (Sort.HS.H2^v. Slange.ChrIV. 284. Drachm.DJ.II.26). (ænyd. mørse(r) (møxer), mørs, møs(se) (jf. Fyrmørser); fra ty. mörser (bet. 1 og 2) (ogs. mörs(ch)el, nt. möser, mnt. moser), til ty. dial. morsen, mürsen, støde, knuse; besl. m. II. morsk) 1) (jf. Krudtmørser; nu kun dial.) d. s. s. Morter. Møser: Feilb. OrdbS.(Ærø). 2) (nu sj. i ⚔ fagspr.) d. s. s. Mortér. SøkrigsA. (1752).§72. Til Beleiringer bruges Mørsere, som udkaste Bomber af 2 til 300 Punds Vægt. Hallager.48. Mørsere eller Morterer. MilConv.VII.465. Bissens Landsoldat . . sætter Foden paa den erobrede Mørser. JLange.I.158. JVJens.Intr.280. (tyren) sænkede Hornene og tog Sigte fra neden opad som en Mørser. Buchh.K.25.