I. Lyd, en ell. (nu kun dial.) et (Moth. L228. Holb.Hh.II.45. LTid.1732.742.1750. 403. Kort.159. Feilb.). [ly^?ð] Høysg.AG.3. († Liud. Holb.Paars.254. sa.Intr.I.328. Slange.ChrIV.263. jf. u. Klokkelyd samt Feilb. og Kort.51. – dial. Ly. Blich.(1846). I.153. Feilb. Esp.174. Kort.92.153. jf. Lyd- i ssgr.). flt. -e ell. d. s. (Høysg.AG.46. Bagges.L.II.253. Winth.VIII.275. Bang.T.181. Jørg.HV.29. JMJensen.Vendelbomål.(1897- 1902).130. i rigsspr. nu især (fon.) i bet. 2.3: VilhThoms.GS.42. Jesp.Fon.3); flt. lyde synes først at opkomme i beg. af 19. aarh. (fx. Grundtv.Udv.I.256. PMøll.I.359. VSO. (1820)); den dadles Heib.Pros.VIII.415; Levin kalder den urigtig, men mener den dog forsvarlig i den fon. anv., saaledes som den er brugt af Rask og NMPet.; jf.: “pl. Lyd forekommer i Skrifter hos gode Forfattere; neppe i Talesproget. Lyde finder man hos enkelte Nyere; men imod den rigtige Sprogform.” MO.; endnu Sv Grundtv.(1880) angiver flt. = ent. (“ikke Lyde”). (glda. ly(th), liud, sv. ljud, no. lyd, oldn. hljóð, got. hliuþ, jf. mnt. lut, hty. laut og oht. liodar, oeng. hleoðor; til IV. lyd; jf. II. Lud) 1) stilhed, ro, opmærksomhed blandt tilhørerne, der gør det muligt for disse at høre en persons tale; ogs.: en (af forsamling ydet) lejlighed ell. tilladelse for en person til at komme til orde (i forsamlingen). *Det hele Slot bestaaer af tynd og klingrend Kobber, | Tilbage driver Røst, gir Giensvar, naar man raaber . . | Der aldrig gives Lyd og Rum til Rolighed. Holb.Metam.19. Feilb. næsten kun i faste forb.    bede om, begære, æske (Schack. 167. D&H.) lyd olgn., udbede sig tilhørernes opmærksomhed og ro, fordi man ønsker at tale til dem. S&B. Kaper.   faa ell. finde lyd, (l. br. i rigsspr.) høres, trænge igennem i en forsamling; komme til orde; faa ørenlyd. Det menige Folk . . taler saa sagte, at det under hine Partiers larmende Raab næppe kan finde Lyd eller komme til Orde. Allen.I.19. Feilb.   give lyd, (nu næppe br. i rigsspr.) forholde sig rolig, stille; især: være rolig, opmærksom over for en taler; høre efter. Stille, stille . . gier dog Lyd. Holb.Kandst.II.3. *O giver Lyd, I Folk, i alle Verdens Riger! | Gud kalder, stille dog, og merker hvad hand siger. Brors. 99. Hrz.VI.176. Nu tog N. N. sin Kæp, bankede paa Loftet og sagde: “Giv Lyd i Huset!” . . Men da han havde banket, blev der helt stille i Stuen. RasmHans.M. 13.   gøre lyd, (nu næppe br.) skaffe ro i en forsamling, saa at en person kan komme til orde. Moth.L229. VSO.   knabbe til lyd, se knabbe.   raabe lyd, (nu næppe br.) ved raab paakalde ro, opmærksomhed, naar en person skal tale. Efter at Poukerne og Trompetterne hafde ophørt og Herolderne hafde raabt Liud, traadde Cancelleren . . frem. Slange.ChrIV.263.   skifte ell. skille (Feilb.II.471.III.255) ell. skære (Aakj.HS.317. sa.(AarbSkive. 1920.72)) lyd mellem, (nu kun dial.) vel egl.: sørge for, at kun een taler ad gangen, lade to eller flere skiftes til at tale; nu kun: stifte fred, forlig ml. personer, der skændes, strides. Moth.L229. Don Quixote sprang til Hest, og med Lantzen i Armen og vel bedækket med sit Skiold søgte han at skifte Lyd imellem dem. Biehl.DQ. III.193. Grundtv.Saxo.II.319. det var to af Pigerne, som gjorde Spektakler med en tredie, og saa maatte jeg skifte Ly imellem dem. Blich.(1846).I.153. Feilb.II. 438b¹⁹.471.III.251.   slaa til lyd ell. (nu næppe br.) slaa lyd (Moth.L229. VSO. MO.), (ved at slaa paa noget) paakalde en forsamlings ro og opmærksomhed, naar en person vil holde en tale. Paulus stod op, og slog til Lyd med Haanden, og sagde (osv.). ApG.13.16. en lille kort Stok, pyntet med brogede Silkebaand . . bruger (murerne) i deres Sammenkomster til at slaae Lyd med, naar der skal blive Taushed. Winth.VIII.263. Ved Desserten slog Gehejmeetatsraaden til Lyd paa sit Glas og rejste sig. Der blev tyst . . “Mine Damer og Herrer.” Pont.SM.189. jf.: *Nornen, den høie, | Da stødte (dvs.: med et spyd) stoltelig til Lyd. Oehl.L.I.282. *da vinkte med sin hvide Haand | Til Lyd hun flux. sa.ND.192. uegl.: *Med Eet blev der saa stille – | En Drossel slog til Lyd. Winth. III.24. nu især i forb. slaa til lyd for, søge (i tale ell. skrift) at vække opmærksomhed ell. interesse for (en sag); anbefale; gaa i brechen for. de Tendenser til (regereri og militarisme), som vor provisoriske Kopiering af preussiske Forhold forsøgte paa at slaa til Lyd for. Schand.O.II.213. D&H.  2) dels i al alm. om det forhold, at noget er hørligt, indvirker paa høreorganerne; det, at noget lyder, udsender lydbølger; (en tings) lyden; dels om det enkelte (sammensatte ell. usammensatte) høreindtryk (frembragt af de af et svingende legeme udsendte luftbølger, lydbølger), uden hensyn til dets kvalitet (svingningernes regelmæssighed (jf. I. Klang, Tone) ell. uregelmæssighed (jf. Larm, Støj olgn.)); ofte i forb. m. en gen. ell. (nu oftest) præp.-led m. af til angivelse af lydgiveren.    2.1) i al alm. jeg hørte deres Vingers Lyd som en Lyd af store Vande, som Lyden af den Almægtige, naar de gik, et Bulders Lyd som Lyden af en Hær. Ez.1.24. (ærkebispen) sagde, at det behageligste Lyd han hørte, var, naar nogen gnavede Been. Holb.Kh.875. *Nu er det tyst i Strædet, | og Aftnens Lyde tier. Sødb.GD.34. *Lyden naar man skærer en Bog op. JVJens.Di.³ 138. Lydens Hastighed. MKnudsen.Fysik. (1923).305. give en lyd ell. (især) give en lyd fra sig (jf. ndf. l. 44f.). luftfyldte ell. luftholdige Organer ell. Hulheder i Legemet giver ved Banken paa dem en anden Lyd end luftfattige ell. lufttomme. Sal.²XVIII.1104.   (eufem.) om fjært olgn. KNyrop.OL.I.5. det kunde ske for den (dvs.: en hund), som for den bedste, at den en Gang imellem lod høre en Lyd, som ikke har hjemme i dannede Omgivelser. NaturensV.1916.295. jf. Feilb.   (nu næppe br.) om støj, larm, spektakel (jf. Krigslyd). ingen Handverks-Mand hvis Arbejde giver nogen Lyd fra sig, maa boe i Nærværelsen af Professorerne eller de Geistlige. LTid.1730.676. især i forb. stor ell. stærk lyd: Moth.L229. Luften skal have syntes for dennem at være gandske gloende, og desforuden have givet et stærk Lyd fra sig. LTid.1732.742. man kand høre et stort Lyd og Tummel. smst.1733.816.   ordspr. (nu næppe br.): god lyd kommer af tomt kar, især brugt (nedsæt.) om tomt praleri: tomme tønder buldrer mest. Mau. 10374. Moth.L229. VSO.    2.2) spec. om de med et instrument (især: et musikinstrument) frembragte svingninger og det hertil svarende høreindtryk (uden hensyn til arten, velklangen osv.; jf. I. Klang, Tone). han (foregav) sig at høre lydet af Apollinis Luth udi det Inderste af Templet. Holb.Hh.II.322. *Med skiønne Toners Lyd forsvandt den Døde.Oehl.RL.52. *Klokkens Lyd | Er min Fryd. Heib.Poet.VII. 290. Herrecykle . . stor Klokke med to Lyde. PolitiE.Kosterbl.¹³/₂1925.1.sp.2. en Klokke, der giver et Lyd fra sig. Holb. Hh.II.450. talem.: piben har faaet en anden lyd olgn., se Pibe.    2.3) spec. om de ved luftudstødning gennem hals, mund (næse) frembragte svingninger, der kan opfattes af høreorganer; især (sprogv., fon.) om hvert enkelt af de under en bestemt stilling af de menneskelige taleorganer frembragte høreindtryk, der bruges som meddelelsesmiddel; sproglyd; artikuleret lyd. det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de seire, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en Lyd af Sang. 2Mos.32.18. Dersom jeg da ikke veed lydens kraft (1819: Sprogets Betydning), bliver jeg en Barbarer for den, som taler. 1Cor.14.11(Chr. VI). *Da rasend Cerberus løb frem ham vilde glube, | Gav et tredobbelt Lyd af sin tredobbel Strube. Holb.Metam.85. *Det være skal vor største Fryd, | Som Skjalde barneglade, | Naar hoppe kan ved Sangens Lyd | Selv bare Ben paa Gade. Grundtv.PS.VI.382. *Moders Navn er en himmelsk Lyd, | Saa vide som Bølgen blaaner. smst.186. alle Sprogets mest æteriske Lyde. PMøll.I.359. *han gik da efter Lyden ind i det tætte Krat | og fandt et stakkels Raalam, af Moderen forladt. Ploug. I.333. Jesp.Fon.3.   (nu sj.) røst; stemme. Fierene (dvs.: paafuglens) maa bøde paa Lydet og den øvrige Skabning, der i sig selv intet haver, som synderligen kand recommendere. Holb.Ep.IV.147. *Vor Løve (dvs.: Jesus) med sin stærke Lyd | Os Frelse vil forkynde. Brors.31.   faa lyd, (især ) give sig udtryk i lyd, ord. *Skrækken faar Lyd, og de raabe, hver Mand. Ploug.I.296. han bevægede Læberne til en Klage, der ikke fik Lyd. Bang.S.384. give lyd ell. (især) give en lyd fra sig, frembringe en lyd; sige noget. Give en forvirret Lyd fra sig. vAph.(1772).III. jeg læste mine Lektier i deres Stue; de kunde imidlertid sidde hele Timer uden at give Lyd. Goldschm.VI.126. ikke give en Lyd fra sig. D&H.    2.4) videre anv. af bet. 2.3, om den lydlige side af ord, tale i modsætn. til betydningsindholdet; ofte i udtr. for, at ord, tale mangler betydningsindhold. *Min Siel afskyer den blotte Lyd af Trusler! Ew.(1914).III.180. *Naturen os dannede lige, | og Adel er ikkuns en Lyd. PAHeib. US.609. et Ord (er) i og for sig selv kuns . . en Lyd (og) dets Betydning blot . . en Henvisning til et andet Ord. PMøll.II.142. *Ei sin Forsvarers Ord han længer hørte, | De kun som tomme Lyd forbi ham gled. PalM.V.444. Monrad.BV.165. Bibelens Ord var i hendes Øren kun tomme Lyd. Bang. T.181.    2.5) (nu l. br.) om den maade, hvorpaa en lyd (2.3) ell. lydforbindelse fremtræder, ell. om arten af høreindtrykket, lydfornemmelsen (jf. En(s)-, Ord-, Vellyd samt Af-, For-, Ind-, Om-, Udlyd). *Sæt ikke tvende Stavelser | Af samme Lyd tilhobe. Reenb.II.24. Jeg finder . . at nogle gamle haver skrevet titl, insl, regl og at man siden har lagt e epentheticum til, for god lyds skyld. NvHaven.Orth.4. der er intet, hverken slém lŷd eller andet, der hindrer, at man jo kan behòlde stàm-Vocalen i udi . . bìd af at bide. Høysg. AG.110. (l) har samme Lyd hos os som i andre bekjendte Sprog: Svensk, Tysk, Italiænsk. Rask.Retskr.65.    2.6) (poet.) om ekko, genlyd (jf. Efterlyd); især i forb. give lyd, genlyde. *bag den tykke Skov | Gav mørke Klipper Lyd af den Algodes Lov. Ew.(1914).I.158. *Sang og Musik gav Lyd i høie Træer. Heib.Poet.VII.376. *(droslen) sang saa det gav Lyd i Skovens Krone: | deilig er den danske Bøgeskov! VEsm.FD. billedl.: for sin Deel taaler Biskoppen ret vel, at høre derpaa, som paa Alt andet, hvad Pressen giver Lyd af imod ham. Balle.Bib.I.67.    2.7) (især dial.) i forb. ikke kunne høre lyd, vel egl.: overhovedet intet kunne høre; nu kun: ikke kunne høre, hvad en person siger, p. gr. af forstyrrelser, larm; ikke kunne høre ørenlyd (jf. Hørelyd). der kand ingen høre lŷd for ham. Moth.L229. VSO. MO. Kværnd. 1 holde lyd over, (fynsk) holde begravelse. agter du paa god fyensk Bondevis at holde Lyd over mig, og, naar jeg nu snart er død, drikke Lydøl. MagRejseiagt.I.130.    2.8 (jf. bet. 2.7) ikke forstå ell. fatte en lyd. Spørg mig ikke, jeg fatter ikke en levende Lyd. KAbell.Silkeborg.(1946).29. han forstod ikke en lyd, ikke et ord. Bom.S.168. ikke en lyd, slet ingenting. Vi ved ikke en lyd om, hvad der sker derovre (: i Rusland) . Socialdem.31/8 1952.5.sp.3.   

III. lyde, v. [ˈly·ðə] Høysg.AG.4. († liude. Gram.(KSelskSkr.IV.86). Æreboe.197. Slange.ChrIV.1318. – nu kun dial. lut(t)e. Moth.L231. Cit.1701.(Thurah.B.163). OrdbS. (Fyn)). præs. -r [ˈly^?ðər] lyder. Høysg.AG. 106. præt. lød [lø^?ð] ell. (nu ikke i rigsspr.) lydede (Moth.L230. LTid.1737.385. JSneed. III.43. FrSneed.I.161. jf. VSO. og Feilb.) ell. (nu ikke i rigsspr.) lydte, lydde (Visd. 18.10(Chr.VI). FrHorn.PM.44. Slange. ChrIV.1021. Graah.PT.II.49. jf. Esp.450); part. lydt [lyd] ell. (nu ikke i rigsspr.) lydet (Moth.L230. Holb.DH.I.539. SBloch.Sprogl. 222). vbs. -else (s. d.) ell. (sj.) -ning (se Klokkelydning), jf. Lydende samt I. Lyd (2). (glda. lythæ, lywdhæ (Rimkr.), sv. ljuda og (i bet. 4) lyda, no. lyde, oldn. hljóða, jf. mnt. luden (hvorfra glda. ludæ, fsv. ludha) og mht. luten (hvorfra formodentlig formen lut(t)e), oht. luten (ty. lauten); til IV. lyd; jf. I. forlyde   de sammensatte tider dannes v. hj. af have ell. (sj.) være: SBloch.Sprogl. 222. Retfærdighedens Stemme er lydt. Mynst.Betr.I.282) 1) om lydgiver: udsende lyd(bølger); give lyd fra sig; nu især i forb. m. nærmere bestemmelse (adv., præp.-led), ellers bruges alm. mere spec. udtr. (fx. klinge, ringe, tone). Basunen lyder langsomt. 2Mos.19.13. *Et Instrument, der stemmes galt, | Det lyder nok, men knurrer. Reenb.II.25. *Kirkeklokke! naar til sidst du lyder | For mit Støv, skønt det dig hører ej. Grundtv. PS.VI.581. *Naar Hornet lyder, naar Trommen den gaar, | nyt Liv, frisk Mod Soldaterne faar. ARecke.(FolketsSangB.513). den Egenskab ved Legemerne at de lyder og klinger. Brandes.IV.62. *Det kimer i din (dvs.: Danmarks) Agers Korn, | Konkylje-Horn | om dine Kyster lyde. LCNiels. U.15. have hørt klokken lyde, men ikke vide, hvor den hænger, se Klokke 3.3. et lydende malm og en klingende bjælde, se I. Bjælde. 2) fremtræde som høreindtryk, lyd; være hørlig; høres.    2.1) i al alm. *Basunens vilde Skrald | Lyder vidt om Lande. PMøll.(1848).I.5. Tordenen lyder stærkest imellem Fielde. VSO. *Da løde Trin; fra Døren sprang Klinken op i Hast. Aarestr.SS. III.42.    2.2) (jf. I. Lyd 2.3) om levende væsners (artikulerede ell. uartikulerede) lydfrembringelser. overfor disse lød (Chr.VI: lydde) Fjendernes skurrende Skrig. Visd.18.10. *Borgens Haners Galen | Lyder over Vang. Heib.Poet.II.348. *for Danmark Sukket lød. Holst.I.6. uegl. (m. overgang til bet. 2.5): *Til Landets fromme Fader lød | Det høie Raab om Bondens Nød. Rahb.PoetF.I.5.   om sang, melodi. *De Sange, de lyde saa høyt udi Skye. Thaar.HG.4. *Om Danemarks Kvide der lød en Sang, | Saa sørgelig. Grundtv.PS.VI.234. *Fjernt over Bølgen lyder Havfrusang. Heib.Poet.III. 448.   om ord, tale. *Det (dvs.: guds ord) lød ved Donavs Kildevæld, | Det højt gjenlød fra Dovrefjæld. Grundtv.PS.III.66. *Under dine Vingers Skygge, | Lad kun Korsets Byrde trykke, | Klage lyde paa vor Gang. Timm.ChristeligeSange.(1852).87. Men Kongens Svar . .! Det har endnu ikke lydt. Schand.IF.147. m. selve udtalelsen som subj.: *For dem lyder atter vort Bliv. Oehl.L.I. 25. *fra min Læbe lyder: | “Danmark er et lidet, fattigt Land”! PMøll.I.98. Efter Oplæsningen lød der fra Mændene et betænksomt “Hør!”.Pont.Sk.14. jf.: *Tilbage! lød Trompetens Skrald, | Bort gik det i Galop. CKMolb.SD.292.   om lyd ell. lydforbindelse. lydende bogstav, spec. †: vokal. LTid.1728.430.    2.3) bet. 2.1-2 anv. i forb. m. nærmere bestemmelse, der betegner den maade, hvorpaa noget lydligt fremtræder, ell. høreindtrykkets art (jf. dobbelt- (1), ens- (2), haardt-, ilde-, lige- (1), med-, selv-, vellydende). De Tydske skríver et e over u, nâar det skal lyde anderledes end u. Høysg.AG.4. Selvlyde (kaldes saaledes), fordi de lyde for sig selv allene. Rask.Retskr.6. Der er mange Ord i begge Sprog, som lyde eens, men som have forskjellig Udtydning. Heib.Poet.VII.224. Hvorledes lyder denne Melodie? VSO. *I det Høje! I det Høje! | Lyder det Dig mere smukt? Kaalund.335. ofte i forb. m. et sammenligningsled: *Falder Regnen ikke frodigt? | Lyder den ikke som en forelsket Mumlen? JVJens.Di.68. Knuderne buldrede i Kaminen, saa det lød som et fjærnt Sus af Tog. Fleuron.S.138. lyde, som om man trak en kat i halen, se Kat sp.196^35ff. lyde med, (nu næppe br.) være i lydforbindelse med; udtales sammen med (jf. medlydende, Medlyd). jf.: Pligten lyder bestandig med i Kjærligheden. Naar Du skiller dem ad . . da er Du bestandig i Selvmodsigelse. Kierk.II.135.    2.4) (jf. I. Lyd 2.6; nu sj. i rigsspr.) give genlyd; genlyde. OrdbS.(Fyn). jf.: *Ad Gaden gik lydende Fodtrin hjem. Jørg. Af det dybe. (1909).8. lyde igen, d. s. *Det lød gjennem dybe Gruber | Igjen fra Jordens Bryst. Winth.ND.102. Naar man raaber imod Skoven, lyder det igien. VSO.    2.5) (billedl. anv. af bet. 2.2-3; i rigsspr. kun højtid.) være genstand for meddelelse ell. alm. samtaleemne; meddeles; fortælles; rygtes. *Da lyder og din Skiændsel vidt paa hver en Kyst. Oehl.HY.156. Jeg fortalte (skuespillerinden), hvorledes hendes Navn lød til Norden. HCAnd.XII.31.   (dial.) upers.: forlyde (I). Saa lød det, at han laa syg etsteds nordinde. Gravl.BB.119. m. overgang til bet. 3: det lyder til, det siges ell. lader til. Feilb. 3) (videre anv. af bet. 2.2-3 og 2.5) om udtalelse: ved den maade, hvorpaa den fremsættes, ved sin form ell. sit (af tilhøreren ikke overvejede ell. kontrollerede) indhold synes at være af en vis art (værdi, lødighed). de troløse Ord, der lyde saa betydningsfulde og ere uden al Betydning. Gylb.(1849).III.218. *Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage: | En røvet Datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage! Pont.(FædrelSange.168). Efterretningerne lyde ugunstigt. D&H. det lyder meget naturligt, lovende. smst. forklaringen lyder meget troværdig ┆   i forb. m. præp. af: give indtryk af; bibringe en et indtryk. Det første Ord var: Ekstraordinær Indkaldelse. Det lød nu rigtig godt af, at vi kom med (dvs.: i krigen). AHenningsen. SA.34. det lyder (af noget), det giver indtryk af noget betydeligt. Per, det lyder ikke af Noget. Det er saadan et bondsk Navn. Schand.F.274. Patienterne foretrak at lide af Influenza fremfor af Forkølelse, der ikke rigtig lyder af noget. NaturensV. 1918.562. “Jeg vilde ikke eje ham om han var Millionær . .” – “Aa! . . det lyder! Du vilde nok krybe herfra til Berlin for at være i den anden Donnas Sted!” Buchh. DE.77.   det lyder ikke godt olgn., det gør et daarligt indtryk, er upassende, ser ikke godt ud. det lyder ikke pænt, at de unge irettesætte de gamle. D&H. 4) om noget sagt ell. skrevet (trykt): være af en vis beskaffenhed i formel og indholdsmæssig henseende; have en vis ordlyd ell. et vist (ordret) indhold (jf. dobbelt- (2), ens- (1), ligelydende 2).    4.1) i al alm., især i forb. m. adv. saa(ledes) (jf. saalydende) ell. konj. som. breve til Jøderne fra Lysias, som lydde saa (1871: havde følgende Indhold). 2Makk.11.16(Chr.VI). Nø̂d (som ỏrdspróget lyder) bryder alle love. Høysg.AG. 185. Bliv nu ikkun ved, sagde han, at give sig ud for en fransk Student, eftersom Deres Pas og Attest Lyder. Prahl.AH. IV.50. saadan lyder Reglen i dette Tilfælde. NBang.OU.90. Tror du paa Gud Fader, den almægtige, og paa Jesus Kristus, hans enbaarne Søn, og paa den Hellig Aand, alt som vor kristne Tro lyder. Alterbog.470. jf. Ordlyd: jeg (vilde) ønske, at min Bøn maatte forstaaes eenfoldigt og ganske efter Ordenes Lyden. Kierk.VI.181.    4.2) m. obj., der angiver ordlyden ell. indholdet (anført direkte ell. ved en at-sætn. ell. (nu sj.) ved en inf.). Kongens Paß . . liudte, at ieg var een Kiøbmand. Æreboe.197. CP Rothe.JN.292. Kapitainens Ordre lydede strax at stoppe og anholde Skibet. Stampe. II.111. *Der er en Lov for Alting her paa Jorden . . | Og Loven lyder i sin Simpelhed | . . Op og ned. PalM.(1909).II.60.    4.3) i forb. m. præp. paa til nærmere angivelse af indholdet.   i al alm.: gaa ud paa; i rigsspr. nu især om instruks ell. indbydelse. Hans (dvs.: en pavelig legats) Fuldmagt lydede paa at giøre Fred i den gandske Christenhed. Slange.ChrIV.875. man hører blandede Stemmer iblandt dem, som dog alle lyde paa, at man kan glæde sig ved at være Dansk. Ørst.VIII.146. *høre og forstaa, | Hvad Guds-Ordet lyder paa. Grundtv. SS.IV.1. Feilb. invitationen lød paa middag ┆ instruksen lød paa straks at gøre sig klar til at rejse ┆   m. angivelse af sted. hun ødelagde alle de Adkomst Breve, som lyde paa Venden og Nordalbingien. Holb. DH.I.322. et andet Sted, end . . Stævningen lydede paa. Stampe.I.22. nu især () om skibspapirer: indeholde angivelse af skibets bestemmelsessted. Skipperens Documenter lyde paa England. VSO. D&H.   m. angivelse af person (nu især: den person, som ved et dokument olgn. faar en rettighed olgn.). alle deres Lehns-Breve alleene have lydet paa Personen og ikke paa Efterkommerne. Holb.DH.I.539. (passet) lydte paa 12 Personer. Seidelin.96. (aktiebrevene) lyder i Reglen paa Ihændehaveren. RegnebKøbm.II.5. Fagforeningsbog . . lydende paa Navnet N. N. PolitiE.³/₁₂1923.1.   m. angivelse af dom, straf. Det næste Aar i Avgust faldt Dommen over Søren Færgemand, og lød paa tre Aars Arbejde i Jern paa Bremerholm. JPJac.I.305. (dommen) lød paa 60 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Ekstrabl.¹¹/₂1920.1.sp.3.   om pengeseddel, værdipapir: angive som sin værdi (jf. paalydende, Paalydende). en Anvisning lydende paa 500 Kr. D&H. Betalingsmærker . . lydende paa 1, 3, 4 og 5 Kr., hvis samlede paalydende udgør 625 Kr. PolitiE.Kosterbl.⁶/₉1923.2.sp.2. billedl.: Den, der kjender sig selv, han veed indtil det mindste, hvor meget han lyder paa, og veed at sætte sig selv om, saa han faaer den hele Værdi ud. Kierk.V.94. 5) (efter ty. läuten, oht. lutten, afl. af (kausativ til) oht. luten (se sp. 152³); nu kun ) ringe ell. kime med klokke, slaa paa gongong olgn. I denne sterke Frost (har) mand som sædvanligt . . lydt med Klokkerne til at tilkiendegive, at mand kunde fare frit med Kaner. LTid.1726.54. Han skal, naar der lydes til Bøn med Klokken, faae Folkene til at være samlede, førend der lydes 3die Gang. SøkrigsA.(1752).§473. I tæt Regn lydes med en Gongong. Den DanskeLods.(1850).140. Scheller.MarO.

I. Lude, en. [ˈlu·ðə] (sjæll. ogs. Lyd(d)e. MDL.338. OrdbS. jf. Ly. LThura.Poet. 234. Løde. AchtonFriis.DØ.III.55(Aggersø). OrdbS.(Omø)). flt. -r. (ænyd. d. s., sv. luta; formodentlig til III. lude (1.4); nu kun dial.) (lavt) skur (med ell. uden vægge), der er bygget op mod en huslænges mur (ofte saaledes, at dets halvtag gaar i eet med længens tag), og som tjener til ly for husdyr (jf. Føllude) ell. vogne, til opbevaringssted for brændsel olgn.; i ældre tid ogs. anv. til større sammenkomster og gilder; ogs. om en noget solidere (fx. muret) tilbygning af lign. art, rummende forstue, køkken olgn. “En tagt plads pâ jôrden, âben til begge sider, hvôr folk sammenkomme.” Moth.L211. *(de vil) et lilde Sommer-Gilde | Rette an i Lo og Ly (  By). LThura.Poet.234. I en Lude, som er 12 Alen bred og 16 Alen lang, gaae 10 a 12 Hopper, disse Luder ere forsynede med Hækker og Krybber, broelagte med Kampesteen, og paa deres Lofter gjemmes Foderet. PhysBibl.I.376. Junge. VSO. (ejendommen) bestaaer af et Forhuus . . og en Lude paa 4 Fag af Muur og Egebindingsværk med Tegltag . . indrettet til Kiøkken med Skorsten, Spisekammer og Brændehus. BerlTid.¹⁶/₁1839.4. sp.3. MDL.338.689. MO. Fich.D.45. (husene) støttede sig i deres Affældighed til hinanden med en Lude hist, en Gavlvæg her. Pont.L.129. Gravl.E.66. NordsjællF.I. 117. HZangenberg.Da.Bøndergaarde.(1925). 54. Rietz.396(skaansk, hallandsk). jf.: *Men om mine Riim de glipper | Og mod dem (dvs.: mestrenes) i Ligning satt | Passer just . . | Som en Valby - Faare-Lude | Til vor Frue-Kirkes-Spiir; | Jeg da Pennen heller kaster. Sort.CC.742. et Fæhus eller en Tørve-Lude. Pont.F.I.33.   spec. om udvidelse af loen, dannet ved, at en sidevæg rykkes ud, mens taget forlænges nedad. SjællBond.37. OrdbS.(Falster, Møn).

IV. lyde, v. [ˈly·ðə] (nu kun dial. ly(e). ChrBorup.PM.427. VSO. (“i Hverdagstalen.”). MHans.(SvendbAmt.1922.69). Rørd. B.12. Esp.209. Brenderup.§22. Feilb. OrdbS. (Lolland). jf. Thorsen.44. dep. lyes: AndNx. PE.I.118. Esp.209). præs. -er [ˈly^?ðər] præt. (i bet. 3-4) lød [lø^?ð] ell. (i rigsspr. kun (sj.) i bet. 1-2) lydede (Moth.L230. Robinson.I.39. Suhm.Hist.I.33. Grundtv.PS.III.98. Grønb. RN.40. jf. Feilb.) ell. (nu ikke i rigsspr.) lydde, lydte (1Mos.3.17(Chr.VI). ChrBorup. PM.186. Blich.IV.486. jf. Esp.209. Feilb.); part. lydt [lyd] ell. (nu næppe i rigsspr.) lydet (Moth.L230. Ew.(1914).III.241). (glda. lyde, æda. lythæ, sv. lyda, no. lyde, oldn. hlýða; til roden i I. Lyd, IV. lyd; jf. II. forlyde   m. h. t. bet.-udvikling sml. fx. høre (6) og ty. horchen   ordet har egl. svagtbøjet præt., formen lød (kun i bet. 3-4; endnu ikke hos vAph.(1772).III, først kendt fra Bagges.NblD.85) er overført fra III. lyde) 1) (nu kun dial. ell. arkais.) anstrenge sig for at opfange (svage ell. fjerne) lyde (tale osv.); anspænde sin opmærksomhed (og samtidig forholde sig ganske stille) for (om muligt) at høre noget; lytte.    1.1) i al alm. *Alf han stander i Odderskær, | han lyder alt over de Felde; | da maatte han høre saa langt af Led | hans Sønner deres Sværde gjælle. DFU.nr.2.14. *De saae, de lyede til Døren, | De løb omkring, de spurgte Peer. ChrBorup.PM.427. Opmærksom lydte Daphnis, om han kunde høre Phillis's Sang. Birch.I.137. MDL.338. Feilb.    1.2) i forb. m. efter.   m. præp. efter: da de lydede meget nøie efter, hvad Kandt den (dvs.: en lyd) kom fra, hørte de en anden Brusen. Biehl.DQ.I.177. min egen Siel (havde) allerede længe lydet efter Trompetens vilde Klang. Ew.(1914).III.241. den vaandefulde Syge . . lyder efter den heese Vægters traurige Raab. Tode.ST.1782.74. VSO. Jeg blev ved at ligge og ly etter Klokken. MKorch.Godtfolk.II.(1924).34.   m. adv. efter: (Han nærmer sig, og lyder efter til den Side, hvor Sophie skal komme fra, og siger:) Jeg hører hendes Trin. Skuesp.V.338. smst.229. 2) paahøre med opmærksomhed, agtpaagivenhed, interesse; høre paa; lytte til.    2.1) (nu næppe br.) m. obj. at lyde høimesse. Moth.L230. VSO.    2.2) (nu kun dial. ell. arkais.) i forb. m. præp. paa. *vaagen ligger min Terne | og lyder hun derpaa. DFU.nr.1.27. Paulus og Silas . . sang Gud lof-sange, men Fangerne lydde (1819: lyttede) paa dem. ApG.16.25(Chr.VI). *for at lyde paa Kvad | Dèr i det grønne jeg sad. Grundtv.PS.III.97. Ing.Holger Danske. (1837).14. *Ved Solbjergslag, | da glemmer Folket den lange Dag. | De unge, gamle, de store, smaa, | nu Fuglesangen de lyde paa. AntNiels.Spurvekvidder.(1873). 20. Når gildebrødrene holdt deres fester, gik de samlede til kirken og lydede først på messen. Grønb.RN.40. Gravl.I gl.Essinge By.(1905).48. Feilb.    2.3) (nu kun dial.) i forb. m. (præp. og adv.) til. I, som ere menighedens anførere, lyder til (1871: lytter til)! Sir.33.21(Chr.VI). Kom De her hid; og (hun lægger Fingeren paa Munden) lyd nøie til, men tavs, tavs! Biehl.(Skuesp. III3.100). Feilb. 3) (ofte m. overgang til bet. 4) give agt paa, lytte til, paahøre en udtalelse og indrette sin opførsel efter dens indhold; følge, rette sig efter, hvad der siges til en (jf. høre 6.2).    3.1) i al alm., m. h. t. udtalelse   m. obj. du lød (Chr.VI: lydde) din Hustrues Røst og aad af det Træ. 1Mos.3.17. *Taalmodighed jeg ærer, | Og lyder hendes Bud. Brors.174. Grundtv.SS.I.121. *Mon hun har Mod til at lyde hans Bøn. Heib. Poet.VII.101. jf.: dem, som ere gienstridige, og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, skal vorde Ugunst og Vrede. Rom.2.8. nu næsten kun i forb. lyde ens raad, følge ens raad. I vilde icke lyde mit Raad. Holb.Jean.I.1. Robinson.I.39. MO. lyd mit Raad! D&H.   (nu ikke i rigsspr.; jf. u. bet. 3.3) i forb. lyde ad. *dog hørte de Varsel af mig, og løde mit Ord ad. Bagges.NblD.85.   (nu kun dial.) i forb. m. efter (Feilb.) ell. paa. Moth.L230. Dersom du ikkun vilde følge Philosophien, og lyde paa min Tale, saa skulde du snart blive frie for al Bekymring og Græmmelse. Suhm.I.71. ordspr.: kvinderaad er spinderaad, og kun en daare lyder derpaa, se Spinderaad.    3.2) m. h. t. navn: opfatte, kende som sit navn og lystre en kalden v. hj. af dette navn; (især spøg.) i videre anv.: hedde.   om dyr, især hund (jf. u. høre 6.2 slutn.). Hunden lyder Navnet Tiger. Gylb.VIII.21. MO. Tysk Schä- ferhund . . lydende Navnet Unkas, bortløben. NatTid.¹²/₁₁1920.Aft.8.sp.5.   (nu kun spøg.) om person. den snurrige Kromand . . hed Tulipan. Jeg har ikke kjendt ham under noget andet Navn . . Han lydde det. Blich.IV.486. *Dèr laa hun, Gudinden, paa Havets Skum, | en lokkende Blomst i det vandblaa Rum, | hun lød de hundrede Navne. Drachm.GG.31. Samme Amme lød Navnet Rose. Bang.HH.72.   (spøg., sj.) om ting. karakteristisk for tidssmagen (var) den straatækte hytte, der lød navnet “Tankefuld”. Bobé.(Liselund.(1918).22).    3.3) (l. br. i alm. spr.; m. overgang til bet. 4) m. person-obj.: følge ens raad, henstilling, opfordring olgn. “om du vil lyde mig, Søren, saa,” og han gjorde en Bevægelse som om han slog, “ellers faar du aldrig i Evigheden Gavn af hende.” JPJac.I.295.   (nu kun bibl. ell. dial.) i forb. lyde (en) ad, d. s. Abraham lydde Ephron ad (1871: A. lød E.). 1Mos.23.16(Chr.VI). Lyder ikke Ezechias ad (Buhl: Hør ikke paa Hizqijja). 2Kg.18.31. Vil du lyde mig ad, skal du ikke gaae.Skuesp.II1.57. At lyde sine Venner ad. VSO.I.28. OrdbS.(Loll.-Falster). 4) rette sig, føje sig efter paabud, befalinger olgn.; underkaste sig en andens vilje, være villig til at gøre, hvad han ønsker, olgn.; være lydig (mod); lystre; adlyde.    4.1) i al alm. Moth.L230. Under-Kongene lydede ei mere end de selv vilde. Suhm.Hist.I.333. *Kun Sclaven lyder blind, og spørger ey hvorfor. Ew.(1914).I.238. *Lær mig Nattens Stjerne | at lyde fast og gjerne! Rich. I.45. han vilde raade og hun skulde lyde. JPJac.I.273.   m. obj. den hellig Aand, hvilken Gud haver givet dem, som ham lyde (1907: adlyde). ApG.5.32. *O gode Gud! o lad mig altid stræbe, | At være viis, og god, og lyde Dig! Bagges.IV.28. *inspireert | Han lyder en Magt, han ikke kjender. Heib.Poet.X.233. lyde ens mindste Vink. D&H.   m. tings-subj. skibet vil ei lyde roret. Moth.L230. Skibet vil ikke lyde (dvs.: lystre roret). VSO. Denne Minerente lyder ikke den sædvanlige Lov for Jordrente. Pol.¹/₁₁1920.6.sp.6. munden lyder ham godt, (dial.) han er godt skaaret for tungebaandet. Moth.M176. CReimer.NB.96. Feilb.    4.2) (nu ikke i rigsspr.) i forb. lyde (en) ad, adlyde. (forældrene) tugte ham (dvs.: den genstridige søn), og hand vil ikke lyde dem ad (1871: lyde dem). 5Mos.21.18 (Chr.VI). han havde jo ogsaa været ulydig imod den gamle . . Nu turde han jo ikke vente Hjælp af sin gamle Fosterfader, da han ikke havde lydt ham ad. SvGrundtv. FÆ.I.9.    4.3)  (gldgs.) i forb. lyde under, om folk ell. (land)omraade: være underkastet, undergivet (en hersker, et herredømme); høre under (se høre 10.10). Hertugdømerne og andre Provincer, som . . endnu lyde under Deres Majestets Scepter. Langebek.Breve. 139. alle Rigets Slotte og Len . . skulde lyde under ham. Allen.I.162. (ditmarskerne) løde under Greven af Stade. JohsSteenstr. (Univ Progr.1900.I.98). Landsbyer, som lyder under Borgen ved Havn. HistM Kbh.I.46. 5) (udviklet af bet. 2; jf. høre 9; dial.) i forb. m. adv. ell. præp.-led: (gaa et sted hen, aflægge besøg et sted for at) forhøre sig, spørge om noget. hvis B. N. skulde blive dig for knovred, saa kunde du jo lyde ned til mig; a kunde maaske ogsaa faa Brug for en dygtig Hjorddreng. Aakj.VB. 37. Kværnd.   lyde sig for, d. s. (jf. høre sig for u. høre 9.2). naar Du gaar derover i Morgen, saa kan Du bare ly dig for, hvad Per Ellekær mener om det. MHans.(SvendbAmt.1922.69). Kværnd.

IV. lyd, adj. [ly^?ð] intk. -t (se I. lydt). (ænyd. d. s. i bet. “hørlig, lydelig”, fsv. liudher, oldn. hljóðr, stille, tavs, mnt. lut, oht. hlut (nht. laut), oeng. hlud (eng. loud); besl. m. got. hliuma, høreevne, øre, og lat. cluere, kaldes, prises, gr. kléein, prise, berømme, klytós, berømt; jf. Lydhed samt I. forlyde, I. Lyd, Lyd- 2, III. lyde, lystre, lytte   uden for intk. lydt (s. d.) kun dial. ell. (, sj.) som en til lydt nydannet fk.-form) hvor der er lydt (I.2). Sirenen brølte . . den begyndte asthmatisk hvislende . . pludselig slog en malmfuld Bastone igennem, et bevidst Råb ud over det lyde Hav. Jac Paludan. De vestlige Veje.(1922).112. Esp. 209.

I. løde, v. [ˈlø(·)ðə] (ogs. skrevet lødde. jf. VSO. MO. Feilb. – tidligere ogs. lyd(d)e. Moth.L232. NvHaven.Orth.112. JBaden. Gram.50. Leth.(1800)). -ede ell. (nu næppe br.) -te (Moth.L232). (ænyd. glda. lødhe, lydhe, lita (Brøndum - Nielsen.GG.I.135), oldn. lita; af I. Lød;  (især poet., l. br.) ell. dial.) give (noget) lød; farve (II.1)   (jf. I. Lød 1.1 samt II. farve 1.1). *(marker) der under Skumringsskygger graagrønt lødes. Jørg.St.3.   (jf. I. Lød 2) især (dial.) d. s. s. II. farve 1.2. Moth.L232. Leth.(1800). 86. MDL.345. MO. (“især om at farve blaat”). D&H.    intr.: farves. *hans (dvs.: havmandens) Øie lødede med (Oehl.L.I.79: var saa rødt som) Blod. Oehl.Digte.(1803). 119.

I. Lyde, en ell. (nu ikke i rigsspr.) et (Wess.188. AndNx.PE.I.217.II.100). [ˈly·ðə] flt. -r. (æda. lyte, liutæ, sv., no. lyte, oldn. lýti; til oldn. ljótr, hæslig, got. liuts, hyklerisk, falsk; vist besl. m. III. lude; jf. V. lyde; i rigsspr. kun ) 1) om fejl, brist, skade paa legemet.    1.1) legemsfejl, legemsskavank olgn., der er medfødt, erhvervet ved sygdom olgn. om der er Lyde paa det (dvs.: offerdyret), saa det er lamt eller blindt, hvadsomhelst slem Lyde det er. 5Mos.15.21. Heel deilig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig. Højs.4.7. At see til, havde hun kun en eneste Lyde, og det var en mørk Stribe i Huden over Munden. Ing.EF.V.3. (han) havde en meget slem Lyde – han var nemlig døvstum. FFalkenstjerne.Overs. afHerodot.I.(1897).28. saa raabte det stærkt i ham, især naar han stod over for beske Udslag af Nøden. “Det er mit gamle Lyde” tænkte han og blev agtpaagivende. I Barndommen var det et Slags Slagtilfælde, nu var det blevet til en Stemme. AndNx.PE. III.290. Feilb. At fødes uden Lyde.Høysg. S.299. *Hun være maa . . deilig af Skabning, | Uden Lyde og Plet. Winth.HF.85.    1.2) (nu kun bibl. ell. jur.) om skade paa, beskadigelse af legemet, der tilføjes en (af dyr ell. mennesker). Bider mand anden, saa at hand der af fanger Lyde. DL.6–7– 13. den, som giør Lyde paa sin Næste, ved ham skal gjøres saaledes, som han haver gjort. 3Mos.24.19. Goos.I.53. Fremdeles vil der kunne tillægges den tilskadekomne en passende Godtgørelse for Lidelser, Ulemper, Lyde og Vansir. LovNr.117¹¹/₃ 1921.§2. 2) om ufuldkommenhed, fejl, brøst i al alm.; især om mangel, svaghed, skavank af aandelig art; ofte i forb. m. ord af lign. bet. Løgn er en slem Lyde paa et Menneske. Sir.20.24. Vore Comœdier ere Moralske, og giver nette Caracteres paa adskillige Lyder. Holb.UHH.Prol.2sc. jeg (troede) der var . . en Lyde selv ved vore bedste Følelser. Grundtv.Smaaskr.9. (det danske folk) har store Lyder, ingen store Laster. Brandes.XV.66. *En artig Pige Rikke var, | Dog havde hun en Lyde! – | Hun slikkede af hvert et Kar, | Af Potte og af Gryde. Bastian.Nr.8.1. Helgene uden Lyder. Holb.Kh.b4^r. hans Vaaben var uden Plet eller Lyde.HomoS.VD.7. lak og lyde, se II. Lak. dyder og lyder, se Dyd sp. 1173⁵⁷. lægge en noget til (en) lyde, (nu næppe br.) regne noget for en ufuldkommenhed, fejl hos en; lægge en noget til last. jeg snacker undertiden noget meget . . Mange legger mig det til en Lyde. Holb. GW.IV.8. lægge ell. sætte lyde paa, (nu næppe br.) dadle; laste. Moth.L93.233. *Set ey din Næste | En Klak og Lyde paa, | Tal til hans Beste. Brors.134. VSO. III.L25.227.

II. Lyde, en. se I. Lude.

V. lyde, v. [ˈly·ðə] præt. (sj.) -ede ell. -te; part. -et ell. -t [lyd]. (æda. lytæ, lyutæ (kun i part. lyt, lyut, liut), fsv. lyta (sv. lytt, lemlæstet, vanfør), no. lyte, oldn. lýta; til det u. I. Lyde nævnte adj.; jf. lemlyde; nu kun dial. ell. jur., foræld.) tilføje legemsbeskadigelse ell. legemlig vansiring; tilføje lyde (I); skamfere; skamskænde; ofte i part. lyd(e)t brugt som (præd.) adj. Vorde Mands Lemmer lydte, og vorde dog noget nyttige, saa at hand kand baade krympe og rekke dem. DL.6–7–4. *Det er dog . . tungt, at alt dit smukke Væsen | Skal saa vanhældes slet og lydes udaf Næsen. Seehuus.22. Dampen . . steeg op i hans Ansigt og efterlod sig adskillige lydende Pletter. Tullin.III.166. Jeg skal saa lyde og mærke dig. VSO. (N. N.) tiltales for, ved at afskjære Halen, at have lydet flere . . Heste. ViborgSamler.¹³/₃1824.Till.1.sp.2. MO. Feilb.(u. lydet). En frugtsommelig Kvinde maa vogte sig for at komme til at se Saar eller andet slemt, som kan lyde paa Barnet. OrdbS.(Sjæll.). uegl.: *Det Gamle kastes bort, som det, der vilde ryge | Os udi Næsen, og af Mullenhed var lydt. Sort.HS.B2^r.