Losen, et. se Løsen.

II. Løsen, et. [ˈlø·s(ə)n] († Løssen. Høysg.AG.40. † Los(s)en. MR.1712.213. som fk.: Brors.296.300. † Losing, en. vAph.(1759). sa.(1772).II.495). best. f. -et ell. (sj.) løsnet (Kierk.I.362. HjælpeO.); flt. -er (Ing.EM.III.169. HolgPed.(Tilsk. 1927.II.372)) ell. (sj.) løsner (SophClauss. F.51). (ænyd. d. s. (en ell. et), jf. ænyd. lose (Kalk.V.674), fsv. løsn; sandsynligvis omdannelse af ty. losung, mnt. lose; vistnok afl. af ty. los (flt. † lös), lod (se I. Lod); efter lat. tessera, terning, bræt med feltraab, løsen   i dansk følt som hørende til løse (3.1 og 3.3), jf. ty. losung, løsning, samt I. Løsen, I. Løsning 5) 1) (⚔, foræld.) om særligt tegn ell. signal.    1.1) aftalt tegn (især: et bestemt ord), anvendt som kendingstegn; felttegn (4); feltraab (2). han havde givet dem, som vare med ham, Løsenet: “Seiren er Guds” (Chr.VI: Guds seyers løsen). 2Makk.13.15. Parolen, som og kaldes Ordet, eller Løsenet, og Feltgeschrej, eller Anraabnings Ordet, skulle i en Flaade, eller Escadre, daglig afhentes hos den en Chef Commanderende. SøkrigsA.(1752).§719. I veed jo Løsnet og Tegnet? . . i Kongens Navn og tre Slag paa Porten med Hellebarderne! Ing.EM.I.13. MilTeknO.    1.2) særligt tegn ell. signal, anvendt som hilsen, til indbyrdes opmuntring, som samlingstegn, signal til kamp; feltraab (1); krigsraab. *Hr. Rabe opsetter Blod-Fanen paa Stang, | Og Løsen til Striiden la'r høre. Sort.HS.E4^r. Bøndernes Løsen, hvormed de æggede hinanden var: frem, frem, Bonde-Mænd! Grundtv.Snorre. II.337. Wilst.Il.III.v.87. uegl. (jf. bet. 2): (Baggesen vilde ikke) misbillige en Krig med Aanden i hans forrige Værker, hvortil han selv havde givet Løsenet. Grundtv. Udv.III.611. jf.: det berygtede Forfølgelses-Løsen mod Jøderne (dvs.: hep). Ing. RSE.VI.31. 2)  overf.      2.1) kortfattet udtryk for et (partis) program; ledende tanke; parole; symbol. *Vor Losen er: Til Døden troe. Brors.300. *“Uskyldig, ædel Tidsfordriv” | Er end vort Tankesprog, vort Løsen. Oehl.L.II.196. *Frihed lad være vort Løsen i Nord. Grundtv.PS.V.519. Oehlenschlägers Navn har det Uheld at være dette Parties Løsen og Parole. Heib. Pros.X.471. *Hvor Ideen er Magten, Fremskridtet Retten, | Der vil Satorys Liig være Fane og Løsen. Drachm.D.50. talem. (nu næppe br.): penge er løsenet (dvs.: er hovedsagen for de fleste). Mau.II.125. Cit.ca.1710.(NkS4°820.25). VSO.    2.2) (jf. bet. 1.2; nu næppe br.) om tegn ell. signal, der tilskynder til en vis samlet optræden, indførelse af noget nyt olgn. Philosophiens Forbindelse med Religionen er Løsenet til Europas Roelighed.FrSneed.I.477. Kongens Flugt (var) ligesom Løsenet til en ny Udvandring. Rahb.Fort.I.362. nu var Løsenet givet til igien at sætte den . . saalænge foragtede Gudsdyrkelse ind i sine Rettigheder. Oehl.HrS.322.2.1 tidens løsen. Som et Tidens Løsen – som et Udviklingens Kald og frem for alt som et mærkeligt klart og rendyrket Eksemplar af denne Sammenhæng kom Jesus. KimMalthe-Bruun.Kim.(1945).141. jf. sp.616,60 uden alt dette er jo Penge vore Tiders Løsen. Kilde-Reysen.(1772).15.    spec.: bibelord som motto ell. tema for en andagt; løsensord (S) (jf. Løsensbog S; rel.). Brødremenighedens daglige Løsener. bogtitel.1907. i forb. dagens løsen. Socialdem.1/2 1933.8.sp.1. Morgenandagt i Domkirken i København. Indgangssalme: (osv.) . Dagens Løsen: Matthæus-Evangeliet, Kapitel 8, Vers 26-27. Pol.7/9 1940.17.sp.1.