Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
3 resultater
Leding,1
I. Leding, en. [ˈle·ðeɳ, ogs. ˈleðeɳ] (ænyd. glda. d. s., æda. lething, sv. leding, ledung (fsv. leþunger, gutnisk laiþingr), no. leding, oldn. leiðangr; af I. Led 1 (i bet.: færd, (krigs)tog); sidste led snarest d. s. s. Gang (1-2); jf. Ledtog 1.2   især anv. (i ent.) uden art.   hist., arkais., poet. ell. (overf.) spøg.) 1) (deltagelse i) krigstog uden for landets grænser, især til søs; krigstjeneste; krigsfærd; ledingsfærd. *Om Helters dierfve Drift lad andre Skialdre tale, | Om Tog og Leding lad for Gunst og Skienk dem prale. Holb.Skiemt. )(7v. *I Leding rask og bold var han, | Men blid i Fred. Storm.SD.153. de oprørske herremænd brøde uden videre ledingen og droge hjem. Barfod.DH.I.34. Kr Ersl.DM.293.   især i udtr. som udbyde, udskrive leding, gaa, fare ell. (alm.) drage i leding olgn. *Det var unge Hr. Marstig, | han skulde i Leding fare. DFU. nr.27.1. *Danmark deiligst vang og vænge, | Lukt med bølgen blaa, | Hvor de vakre voxne drenge, | Kand i leding gaa. LKok. (PSyv.Viser.(1695).584). *Det var sig Herr Asker Ryg, | Hannem lyster i Leding at gange. Oehl.L.I.292. (skjaldene) droge . . ud i Leding med Krigsmændene. PMøll. I.161. Allen.Haandb.35. (kongen) udskrev ofte Leding blandt Folket. KrErsl.DM.8. Grænsefolkene havde skaaret Hærpil op og udbudt almindelig Leding. JVJens.CT. 202. byde til leding, se II. byde 1.3. overf.: drage i leding, gaa (drabeligt) løs paa modstandere olgn. Indenrigsminister B. drager i Leding. DagNyh.5/101905. 3.sp.2. Kranføreren, der blot har været draget i Leding i en Uges Tid, med det Formaal at udrydde Landets Spiritusbeholdning. AaBrodersen. Lirekassen kører gennem Byen.(1928).193.   Yderst sjælden, enestående forekomst om dystridt. *Den anden berendende Ledding, de reed. Bagges.V.123. 2) (hist.) pengeydelse til ledingshærens (skibets) udrustning, spec. om saadan ydelse, som traadte i st. f. deltagelse i ledingsfærd; ledingspenge. Moth.L75. Holb.DNB.636. Baden.JurO. VSO. MO.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 12, udkommet 1931.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Leding,2
II.  Leding, en. (ænyd. d. s. (i bet. “vej” ell. “kant, side”), glda. ledhing, om nordstjernen; fra mnt. ledinge, leidinge, egl. vbs. til mnt. leiden (leden), føre (IV. lede); i bet. 2 paavirket ell. afl. af I. Led) som sidste led af ssgr., der betegner: 1) den nordlige ell. sydlige polarstjerne (jf. Ledestjerne) ell. pol; se Nord-, Sydleding. 2) en del af jordkloden, en større egn ell. strækning (jf. I. Led 2 samt Vester-, Østerled(en)); se Østerleding (og ænyd. Vesterleding).
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 12, udkommet 1931.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Ledings-
Ledings-, i ssgr. (sj. Ledinge-. Wilst.Il. XVI.v.865). (hist., arkais., poet.) af I. Leding (1), saaledes (foruden de ndf. anførte ssgr.) bl. a. Ledings - bud, -byrde, -bøde, -dygtig, -flaade, -fri, -frihed, -fælle, -hær, -pligt, -udbud.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 12, udkommet 1931.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag