Lede-tone, en. [IV.4.2 og 5] ♫ tone, som leder tanken ell. øret hen imod en anden tone; især om det 7. trin i skalaen (tertsen i dominanttreklangen), som leder naturligt hen imod grundtonen og derfor er særlig karakteristisk for (egnet til bestemmelse af) tonarten. MusikL.(1801).145. MusikL.II.19. overf.: Indfødsretten, sammen med Inførelsen af dansk Kommandosprog i Hæren, røbede den nationale Ledetone, fremkaldt ved Tyskervældens Overgreb under Struense. GSchütte.FL.139.  1 (den) Wagner'ske Harmonik (i Virkeligheden en Kromatik med en Ledetone paa hver Finger). Vor tids kunst.(1948).239.    2 (flyv.) om den lange, konstante signallyd fra en båke. PoulGErnst.Trafikflyvere.(1940).50.