-lavet, suffiks. se -laden sp. 189²¹.

II. Lav, et. [lau, ogs. lau'] làv. Høysg.AG. 35. (ofte skrevet Laug). best. f. -et [ˈlau'ət] flt. d. s. ell. † -e (Cit.1718.(KbhDipl.VIII.457). Argus.1771.Nr.35.1) ell. † -er (LTid.1743. 286); best. f. flt. -ene [ˈlau'ənə] ell. † -erne. (egl. blot en enkelt bet. af Lag (se Lag 5.1), som har fæstnet sig i formen Lav (Laug); om de andre tilfælde, hvor Lav (Laug) findes som sideform til Lag, se Lag) om de sammenslutninger, gilder (3.1), af næringsdrivende, især haandværks-mestre og -svende (jf. Mester-, Svendelav), inden for samme fag (profession), der tidligere havde eneret til at udføre fagets arbejde (ophævet ved næringsloven 1857, men til dels endnu bestaaende som frie, faglige mesterforeninger). DL.3–7–1. Jeg tenkte, mand skulde vexelviis tage Bormestere nu af et Laug, nu af et andet, saa blev samptelige Borgerskab deelagtig udi Regieringen. Holb. Kandst.II.3. Naar en Svend vil i Lavet, maa han først gjøre sit Mæsterstykke. Høysg.S.260. Laugene ere vor fierde Christians Indretning. De nedstammer fra de gamle Gilder. ChrBrors. 3DL.I.128. Der er hele Lav, f. Ex. Isenkræmmerlavet, der udelukke Jøder. Goldschm.I.205. de forskjellige Laugs Oldermænd. Chievitz.FG. 138. beholde lavet, (foræld.) om enke: beholde sin afdøde mands lavsrettigheder. Laugsartikler for Færgemændene i Helsingøer. (1836).7. være mester i lavet, (nu sj.) være lavsmester. Moth.L63. VSO. en rigtig svend paa lavet (ARecke.EnOldgesell.(1860).29) ell. en svend fra lavet af (S&B.), (nu næppe br.) en rigtig (egl.: i lavet optaget) svend; en svend fra fad.   billedl. (undertiden vanskelig at skelne fra Lag 5.1-3). *lad Hafis være den største | i Sangernes kronede Lav. Drachm.SB.86. Der kom nu stærkt Røre i hele det lærde Lav. ADJørg.(DanmRigHist.VI1.369). (Amos) hørte ikke til noget af de profetiske Lav. ACLars. (StSprO.Nr.74.3). en Livsfilosof uden for Lavet, Viggo Drewsen. VilhAnd.Litt.IV.537.

I. Lav, en ell. (næsten kun i den sp. 451^6ff. nævnte anv.) et (jf. ForstO.). [lau] best. f. -en, -et [ˈlau'ən, ˈlau'ət] flt. -er [ˈlau'ər] (sv. lav, fsv. laf (i ssg. äppleträlaf), no. lav; til no. lava, hænge, dingle, oldn. lafa, hænge fast; besl. m. laber, II. Lap   i rigsspr. synes ordet først at være kommet i brug i slutn. af 18. aarh. (endnu ikke i vAph.s ordbøger))  om løvplanter af den svampene nærstaaende gruppe Lichenes, der lever i nøjeste forbindelse med visse alger; dial. spec. om rensdyrlav, Cladonia rangiferina (JTusch. 129. Feilb.). Viborg.Pl.(1793).229. Funke. (1801).II.566. VareL.(1807).II.146. I daglig Tale kaldes Laverne tit Mos. Fedders. S.I.195. KoldRo.Sporepl.248. Undersøger vi en Lav, vil vi finde, at den ikke er én Plante, men et lille Samfund. BøvP. (Tilsk.1918.II.494). de runde, grønlighvide Laver syner som lysende Skønhedspletter i Bøgenes mørke Bark. IRaunkiær. ID.49. islandsk lav, se islandsk.   (koll.) om masse, bevoksning af disse planter. (bjørnene) have baaret sammen en Hoben Mose, Lav, det er en Art Haar eller Skiæg, som voxer paa Gran - Træerne. Ruge.FT.270. enkelte Staver af et Stakit, som vare tæt begroede med gult Lav. Schand.TF.I.120. Lav og Mos klædte den nøgne furede Sten. JVJens.Br.278. jf.: *Og Skoven laa paa Bunden af et Hav: | Hvert Træ Korall med Løv af snehvidt Lav. SMich.Sirener. (1898).23.

IV. lave, v. [ˈla·və] -ede. vbs. -else, -ning (s. d.), jf. Laveri. (ænyd. lave, laghe, sv. laga, fsv. lagha, no. lage, oldn. laga; afl. af Lag (3); jf. belave   bet. 5 (der nu er hovedbetydningen) og de deraf udviklede bet. synes først at forekomme i sidste halvdel af 19. aarh.) 1) bringe i en vis orden, i rette stand olgn. (jf. ogs. bet. 2); indrette; arrangere (1); ordne; (til)berede; forberede.    1.1) (i rigsspr. nu l. br. uden for faste forb.) m. h. t. ting i al alm. (jf. bet. 1.2 og 2). da bygde Abraham der et altere, og lavede vedden (1871: lagde Vedet tilrette). 1Mos. 22.9(Chr.VI). hand havde ikke lavet (1871: vasket; Buhl: plejet) sine fødder. 2Sam. 19.24(Chr.VI). At lave Vognen etc. naar den giøres færdig til Reisen. Junge. Saasnart vore Folk nu havde deelt Byttet, lavet Skibene, jordet de Faldne . . begav de sig . . hjem til Dannemark igjen. Grundtv.Saxo.III.318. jf.: Haàndelàv, det er visse maader at lave og passe sine hǽn- der páa til en gjerning at gjøre. Høysg. AG.11.   spec. (dial.) m. h. t. jord: behandle (pløje ell. grave). OrdbS.(Sjæll.).   i forb. m. adv. ell. præp.-led (jf. gøre 8). Hvorledes laves (dvs.: indstilles) Ploven til at tage smalle eller brede Furer? JPPrahl. AC.14. Naar man vil pløye smallere Furer, hvorledes laver man da Plovkniven? smst. 15. Jeg havde endda faaet Stuen lavet saa pænt . . jeg havde flyttet Skilderierne . . som hang i min øverste Stue, ind i hans Kammer. Schand.TF.I.269. i rigsspr. især i faste forb. som lave i orden, stand, se Orden, Stand.   lave ˈtil. 1. gøre i orden; gøre i stand; gøre rede. làue en seng til. Moth.L64. Man begyndte at lave Skibene til. Mall.SgH.269. *Saa laved jeg hans Kammer til, og hele Huset om | jeg fejed, støved af og rydded op. Schand.SD.16.  2. (dagl.) bringe i uorden; snavse til. se, hvor drengene har lavet deres værelse til! ┆  lave (en) et bad til, overf. (nu næppe br.): forberede et anslag, noget ubehageligt, ondt mod en. Moth.L64. VSO. lave sin ryg til, (nu næppe br.) være forberedt paa prygl, revselse. Jeg meente at fodre mine Betientere til Regenskab, men nu maa jeg selv lave min Rygg til, naar jeg kommer hiem, og skal giøre Regenskab for mit Forhold. Holb.Jep.IV.1. lave trøjen til, se Trøje.    1.2) m. h. t. mad, drikke, lægemiddel, offer olgn.: tilberede, behandle paa en vis maade og gøre færdig til brug ell. (m. overgang til bet. 5) fremstille (ret, drik osv.) af forsk. ingredienser, ved stegning, kogning ell. anden tilberedning. Kvinderne ælte Deig, for at lave Kager til Himmelens Dronning. Jer.7.18. (offeret) skal laves i en Pande med Olie. 3Mos.6.14. *Hvo lave skal jer Mad, naar I mig haver mist. Holb.Paars.65. *Med Smør man alle Ting kan lave! Bagges.Ungd.II.219. Sørg for, at der bliver lavet mig lidt Salep, Havresuppe eller saadant Noget, der kan glitte paa Stemmen. Oversk.EV.11. Grøftegraverens Kone var ude at lave Kaffe. HCAnd.VII.47. Jeg kan vel lave mig en Whisky? EBrand. Primadonna.(1901).60. om dyr: *Bier deres brune Nektar lave. PMøll.I.96. lave mad, tilberede maden; beskæftige sig med madlavning. MO. en Tømmermand haver (bearbejdet et stykke træ) og han har brugt det, som var kastet bort fra Arbejdet, til at lave Mad ved (Chr.VI: rede mad med). Visd.13.12. “De tror maaske ikke, jeg kan lave Mad,” lo hun. Gyr Lemche.T.II.173.   (m. overgang til bet. 5.6) i forb. m. præp. til. der skal laves een Gedebuk til Syndoffer. 4Mos.28.15. det fede af aadsel, og det fede af det, som er revet, det maae laves (1871: benyttes) til allehaande gierning. 3Mos.7.24(Chr.VI). *Min gode Astrid! | Gak du nu ikkun hiem foran, og lav | Vor Fader Nadveren til Rette smukt. Oehl.HJ.8.   lave ˈtil, tilberede; fremstille; tillave. *Qvaksalveren for (dvs.: før) Dag det Pulver laver til, | Hvormed til Frokost han den Syge dræbe vil. Holb. Paars.252. Hør min Hierte, du maa strax lave til noget Caffee. sa.Kandst.III.4. Oehl. SH.11. (hun) skjænkede . . Excellencen en Kop Kaffe af Sølvkanden . . og kom et Stykke Sukker i den; derpaa (sagde hun): – Aa – om Forladelse . . jeg er saa vant til at lave Faders Kaffe til – det er Præstegaardsmanerer. Schand.TF.II.164. i forb. m. præp. med: blande med; tilsætte; iblande; tilberede, tillave med. *(vandet) duer ikke, | Med mindre det blier lavet til | Med Rom, Citron og Sukker. Storm.SD.167.    1.3) m. h. t. forhold.   (l. br. i rigsspr.) i al alm. *Skiæbnens Gang paa Gud beroer | Naar i frygter ham og troer, | Skal han alting lave. Pamela.I.214. i den Tid af omtrent 1 Aar, jeg var med at lave dets (dvs.: selskabets) Sager. PVJac.Breve.224. Andragende fra N. N. om at faa lavet Rendestensforholdene uden for sit Hus. BornholmsTidende.¹¹/₁₁1927.4.sp.5.   (dagl.) m. ubest. pron. det ell. (vulg.) den som obj.; især i forb. m. adv. ell. præp.-led (ofte m. overgang til bet. 4.2). *jeg maa det saadan lave, | At jeg blir kiendt af Folck. Holb.Paars.68. Gud lave det til det beste! vAph.(1772).III. Han har lavet det godt for sig og sine. VSO. lav det saadan, at Kaj ikke veed af det. Budde. Historier. (1892).55. Man har væt paa de større Pladser. Man ved hvordan den skal laves. Gravl.Herredet.(1919).218. vi har egentlig lavet den ganske fint. SvLa.KD.85. talem.: du kan have det, som du har lavet det olgn., (nu næppe br.) man maa selv bære følgerne af sine handlinger; som man reder, saa ligger man. Moth.L64. Havde man giort sig ham til Ven, og ikke begaaet visse Insolencer, saa havde alting endnu været godt. Men, som man laver det, har man det. Skuesp.VII.216. VSO.   † m. h. t. hjerte, sindelag; vist kun i pass. være lavet, være sindet, stemt. at forfare Stændernes Betænkning, og hvorledes Hierterne vare lafvede og Vedkommende kunde være sindede i saa maade. Slange. ChrIV.800.   (nu kun dial.) refl. og upers.: føje sig; mage sig; træffe sig. det làuede sig ei bedre for mig. Moth.L64. Det lavede sig saa. VSO. den Gavtyv gjør dog hvad han vil . . indtil han engang kommer til at klæde Steile og Hiul, som nok kan lave sig. Etlar. Livets Conflicter. (1844).185. Feilb. i forb. m. til: se ud til; tegne til; trække op til (jf. bet. 1.5 slutn.). det làuer sig til ont veir. Moth.L64. VSO. D&H.    1.4) m. h. t. person.     lave en ˈtil. 1. (især dial.) i part. lavet til, af en vis (sinds)beskaffenhed; som har visse (aandelige) egenskaber; indrettet; beskaffen. Jeg har ingen Forstand paa moralsk præventive Forholdsregler. Det kan være min Fejl, men jeg er nu en Gang “saadan lavet til”, som de siger paa Landet her i Sjælland. Schand.O.II.45. 2. (l. br.) gøre affekteret, unaturlig. dum var hun slet ikke. Rigtignok dygtig koket og lidt “lavet til”. HomoS.GL.31. 3. (dial. ell. vulg.) snavse til ell. behandle, tilrede ilde (med prygl ell. ved at drikke en fuld; jf. lakke til). han bukkede begge Ender sammen paa ham og gav ham tørre Rygprygl – lavede ham i det hele metodisk til. JVJens.HF.128. mange af vore blev fælt lavet til (dvs.: i et slagsmaal). Rørd.Va.21.   refl., dels i forb. m. til (nu især styrende en inf.): berede, forberede sig (til); gøre sig rede, parat (til); dels (nu kun dial.; jf. Feilb.) i forb. m. paa: d. s.; ofte spec.: forberede sig til (at møde) noget ubehageligt ell. besværligt; belave sig paa. Israels Børn lavede sig til Krig. Jud.5.1. *Paa Proviant et Aar sig laver kun en Myre. Holb.Sat.I.A3^v. Naar Gudindernes Dronning gir et Nick, maae jeg lave mig til at reyse. sa.Ul.Prol. vi sige hellere: at lave sig til en Reyse: end – paa en Reyse. Høysg.S.64. vi . . maa være betænkt paa, at drage mere Vox op i vort eget Land, eller lave os paa en større Udgift for det til fremmede Lande. OeconT. VII.46. Lav Dem nu paa Deres Rolle. PAHeib.Sk.III.17. (de) lavede sig til at komme til Ro. Blich.(1846).VI.229. da Klokken var bleven elleve, lavede Gæsterne sig til at gaa. Pont.LP.VI.160.   lave sig efter en olgn., (nu næppe br.) indrette sin opførsel olgn. efter ens ønsker, smag. Moth.L64. lave sig efter Eens Sind. VSO.   lave sig i stand (dvs.: klæde sig paa, pynte sig), se Stand.   lave sig ˈtil. 1. (nu l. br. i rigsspr.) gøre sig i stand; gøre sig rede, klar. stil dig frem, lav dig til, thi Sværdet haver fortæret, hvad der er trindt omkring dig. Jer.46.14. lav jer nu til, paa Øjeblikket kommer Monsieur Leander, 3 stærke Hosten er Signalen. Holb. Jul.2sc. Hans Majt. . . lavede sig til (dvs.: rustede sig) mod Sverrige baade til lands og vands. sa.DNB.437. ReynikeFosz. (1747).234. Koen laver sig til, dvs.: løder. D&H. 2. dels (især dial.): pynte sig; klæde sig (fint) paa; stadse sig op; dels (dagl.): paatage sig et kunstlet væsen, unaturlige manerer olgn.; skabe sig (jf. gøre 13.11). hvor du . . klynker og laver dig til i den sidste Tid. SvLa.BG.26. Bjørnson havde sine menneskelige Uvornheder og Fejl; de faldt i Øjnene fuldt saa snart som hans gode Egenskaber, thi han lavede sig ikke til. PARosenb.BB.4. D&H. Feilb. 3. (dagl.) snavse sig til; tilrede sig (ilde). naar børnene leger i gaarden, laver de sig altid skrækkelig til ┆ jf.: saaledes som Evropa nu har lavet sig til, først gennem Krigen, saa ved “Freden” . . vil Spørgsmaalet om Overbefolkning mulig paany gøre sig gældende. Tilsk.1921.II.171.   være lavet paa noget, (nu kun dial.) være forberedt, belavet paa noget. De vide allerede, at jeg er temmelig lavet paa alt, hvad som staaer i Sammenheng med vor venlige Tvist. Hør da. Carst.(SkVid.VI.119). Feilb.     1.5) uden obj.; dels (dagl., især dial.) i forb. m. præp. til: gøre sig rede (til); forberede, berede sig (til); træffe foranstaltninger, forberedelser (til); dels (dial.) i forb. m. præp. paa: d. s.; ofte spec.: forberede sig til (at møde) noget ubehageligt ell. besværligt; belave sig (paa). Marts d. 20. Lafvede til Reysen. Klevenf. RJ.45. i Begyndelsen af Aaret 1340. lavede (man) paa at faae Woldemar paa Thronen. Gram.(KSelskSkr.IV.31). i den Gaard, hvor Fruen havde lavet paa Bryllup. Blich.IV.606. Ikke i en lang Række af Aar var her lavet paa saa talrigt et Selskabs Modtagelse. sa.(1920).X.140. Han lader Pigen lave til Bagning. smst.XXI.76. Han rejste sig fornemt . . og lavede til Opbrud. JVJens.H.86. saa begyndte Jomfru Køller at lave paa at rejse. AndNx.PE. I.250. Feilb. OrdbS.(Falster,Ærø). lave til barsel († fødsel. Moth.L64), se Barsel 2 (jf. u. fremmelig 1.2). herefter udtr. som: *Hører du ikke de pilende Smaasten | ned over Fjældsiden hvisle afsted? | nu laver Lavinen til Skred. Stuck.II.76. jf.: Socialdemokratiet laver til Jubilæumsfest. DagNyh.²²/₇1921.5.sp.1. (dial.:) Søstersønnen . . var i en pinlig Stilling ved at skulle være med til at lave op til sin Hjertenskærs Bryllup med en anden. Strange.P.II. 63.   lave ˈtil, træffe forberedelser; lave anstalter; spec.: arbejde med tilberedningen af et maaltid olgn. (jf. bet. 1.2); ogs. (dial.) d. s. s. lave til barsel (Moth.L64. Feilb. OrdbS. (Fyn, Loll.-Falster)). *Nu trekker Armeerne sammen, og vil | Den Fiintlige Festning beringe, | Mand lauver saa grusomt og hæsseligt til, | At Ørene derved maa klinge. Sort.HS.H2^v. (Petrus) blev meget hungrig, og vilde have noget at spise. Men imedens de lavede til (Chr. VI: reedde til; 1907: lavede det til), overfaldt ham en Henrykkelse. ApG.10.10. Skovrideren . . var kommet over til The. Moderen gik ud for at lave til. Bang.L.37. den Morgen, da vi lavede til her i Stuen med Puder og Lagner (dvs.: redte et sygeleje). NormanHans.MA.128. Da Pavsen var forbi, Cimbrerne og Teutonerne atter i Opbrud og paa Vej mod Alperne, vidste man at denne Gang vilde de gaa over. Men Marius havde imidlertid lavet til til dem (dvs.: truffet forberedelser til at standse dem, give dem en varm modtagelse). JVJens.CT.258. om optrækkende uvejr olgn. (jf. bet. 1.3 slutn.): det laver til til en Storm. Scheller.MarO. jf.: Mod Øst lavede Himmelen sammen til et eller andet, hvad det nu kunde blive. Buchh.DE.108. 2) (egl. spec. anv. af bet. 1.1; dagl., især dial. ell. barnespr.) udbedre (en skade); istandsætte; reparere; gøre, lave i stand. *Saa forfaldent er dit Huus, | Ingen det kan lave, | Uden du, som kan af Gruus | Hele Verden skabe. Grundtv.SS. I.282. Hiulmanden er ved at lave Vognen. MO. hver Karl er gaaet hen til sin “Bødeqvinde” for at faae lavet sit gamle Tøi. AntNiels.FL.II.10. Uhrmageren . . gik og lavede gamle bornholmske Stueure, og sommetider gjorde han Klokkerne meget mere tossede end de var iforvejen. Gravl.BB.108. Barnet siger nu: Vil du lave den Dukke for mig? Vil du lave min Cykle? Pol.⁴/₉1923.7.sp.4. OrdbS.(Sjæll.,Fyn, Loll.-Falster).   (nu næppe br.) uden obj., i forb. m. præp. om. Her agter ieg i et godt quarter at hvile ud og lade tvette og lave om vore sledte og urene Klæder. Langebek.Breve.185. 3) (dels udviklet af bet. 1.3, dels af bet. 5) forberede og bringe i stand, sætte i værk; arrangere (2); ogs. i al alm.: frembringe som resultat af adfærd, handlemaade (jf. gøre 4). I (dvs.: et forlovet par) har aldrig valgt hinanden; det var Moder, der lavede det sammen med din Fader. Schand.TF.II.199. Mo'r skulde . . til at lave rørende Scener og græde. Kidde.B. 183. Det var et meget pinligt Optrin, du lavede paa Banegaarden dengang. Bergstrøm.KarenBorneman.(1907).92. Paa Friedrichsruhe sad Bismarck og grumlede og lavede Kabaler. Tilsk.1918.II.488. (Marx) paaviste, at Revolutioner ikke kan “laves”, men at de, hvis de skal lykkes og have nogen Betydning, er nøje knyttet til bestemte økonomiske Forudsætninger. Korst. KarlMarx.(1924).20. der (blev) lavet en Indsamling. Pol.⁸/₁₂1929.Sønd.26. især i faste forb. m. (de fleste af) de u. gøre 4.1 nævnte subst., hvorom henvises til de paagældende subst.; endvidere i forb. som lave en frikadelle, hus i helvede, kommers, se Frikadelle 2.2, Helvede 4, Kommers 2. 4) i al alm.: beskæftige sig med ell. udføre noget.    4.1) (udviklet af bet. 1.5; nu ikke i rigsspr.) intr., i forb. m. præp. paa: sysle med; arbejde paa. Ellers laver man (dvs.: jeg) ogsaa paa et nyt Verk, som er en fuldstændig Dansk Syntaxis. Høysg. AG.Fort.3^r. Da vi næste Dag ventede vor Patron, gik min Kone hen for at lave paa Dyrepostejen. Blich.(1920).IX.36.     4.2) (dels udviklet af bet. 1.3, dels af bet. 5) udføre (et arbejde, en handling); foretage sig; øve (jf. gøre 9). Det Arbeide er slet lavet. VSO. MO. *Jeg lave kan Fyrværkeri, | Saa smukt som det i Tivoli | Jeg saae ved Midnatstider! Bastian.Nr.6.3. lave Forretninger. Ludv. lave gymnastik, et overslag, udkast ┆ lave et forsvindingsnummer, en gris, maal, numre olgn., se Forsvindingsnummer, Gris (3.9) osv.   (dagl.) m. ubest. pron. som obj.: bestille; gøre (9.2). “hvordan gaar forretningen?” – “der er ikke meget at lave for tiden.” ┆  hvad laver de der oppe i marken? OrdbS. (Sjæll.).   m. h. t. daarlig, forkastelig handling (jf. gøre 9.9). Saadanne Mennesker behøvede . . ikke at lave ret meget for at blive hængt op (dvs.: anholdt). CGjerløv. Synd.(1915).3. Politiet . . havde lavet en “Brøler”. smst. et kærligt Gemyt . . Ligemeget hvad jeg saa lavede hende. OBang. Byen.(1924).135. Næ, gentog (den arbejdsløse) træt, der er kun én Ting at lave, naar man ikke mere kan slæbe sig rundt, og det er at lave noget, som man kan komme i Spjældet for. Pol.²⁷/₁₁1929.9.sp.3. lave bedrageri, underslæb ┆ lave en fadæse, fejl ┆ lave den, (vulg.) brugt som eufem. udtryk for at gøre noget ulovligt, urigtigt ell. ufint (fx. forstille sig for at opnaa fordele, præstere saa lidt arbejde som muligt uden at blive opdaget olgn.). Der er nok Nogle, der spiller hellige, men . . de gør det bare for at “lave den”. Ekstrabl.¹¹/₃ 1905.3.sp.1. ved Dé, hvad jeg tror . .! Han laver den med den lille Vita Riber! Den har jo været lige tydelig nok i det sidste, og hun har heller ikke været hjemme inat! Emil Rasm.Søster Ingeborg.(1913).9. Kæltring er man først, naar den bli'r opdaget. Bli'r den aldrig opdaget, saa er man hele sit Liv igennem en hæderlig Mand, selv om man laver den aldrig saa tykt. CHans. S.268. DSt.1918.57. Humper du endnu? Du laver den vist. Vil du se til at humme dig! TomKrist.LA.282. 5) (udviklet af bet. 1) frembringe som resultat af legemligt ell. aandeligt arbejde ell. virksomhed (jf. gøre 1).    5.1) (især talespr.) m. h. t. resultatet af haandværk og lignende manuelle færdigheder ell. industri: fremstille; forfærdige. han havde . . lavet mig en Hyldesprøite. Bergs.GF.I. 104. *lav mig en Kniv, som skær' gennem Sten. Drachm.VS.115. en Villa, saa vanvittig hvad Bygning angaar, som kun en Englænder kan falde paa at lave den. JLange.(Brandes.XIV.444). Tietgen heksede og heksede med alle Lærredsfabrikanterne i Belfort for at faa dem til at lave noget bedre (dvs.: lommetørklæder). IRaunkiær.(Hjemmet.1913.27.sp.1). Feilb. OrdbS. (Sjæll.). lave brok, se VI. Brok. lave gryder, se Gryde sp. 212¹¹. lave guld, se Guld sp. 326⁵⁰.   m. h. t. kunstneriske frembringelser (jf. gøre 1.2). Hauch.MfU.245(se u. gøre 2.1).    5.2) m. h. t. resultatet af forsk. andre legemlige virksomheder. At lave Kinker. Wolfh.MarO.346. Hans Kone lavede . . Bassen udelukkende ved at vippe op og ned med Tommel- og Lillefinger paa de samme to Toner. Buchh.UH. 24. m. overgang til bet. 1.1: lave strikke til sin egen hals, ris til sin egen rumpe olgn., se Strikke, Ris.   m. h. t. stilling ell. bevægelse af legemet ell. legemsdele. At lave en Ravn (dvs.: navn paa en børneleg). Krist.BRL.599. lave en svalerede ┆ lave kegle, se I. Kegle 2.4.   m. h. t. ansigtsudtryk. lave et ansigt, se Ansigt 2. lave grimasser, se Grimasse 1. lave øjne, se Øje. jf. bet. 1: o Himmel! Hvilket Udseende Dickens lidt efter lidt har lavet sig. FruHeib.B.I.297.    5.3) (vulg. ell. dial.) om mand: avle (børn). Her gaar man i sit Ansigts Sved og laver sine Børn og tror, man selv er Far til dem. Bergstedt. A.240. OrdbS.(Falster).    5.4) (især barnespr.) frembringe ved afføring; gøre (1.7). (ræven) satte . . sig ned og lavede sine Ekskrementer lige hen over det Sted, hvor Sælens Hoved skulde ligge. Knud Rasm.MS.I.139. lave stort, smaat, se stor, smaa.   uden obj.: forrette sin nødtørft; besørge. En Dame med Spytkrøller (raabte): “Det afskyelige Dyr laver sig nu ogsaa til at lave –.” Cavling.RS. 56. I Søndagsskolen ser man kun nogle bittesmaa Børn, der sidder og laver i Bukserne, mens man fortæller dem Bibelhistorie. AaBrodersen.Lirekassen kører gennem Byen.(1928).38.    5.5) (især talespr.) m. h. t. resultatet af aandeligt arbejde ell. virksomhed; danne; forme; forfatte; digte (jf. gøre 3). han holdt en forud lavet tale. OAHovgard.Overs.afTacitus.III.(1889).350. (Am¤ brosius') fleste Skrifter er nok iøvrigt Prækener eller omarbejdede Prækener. Men de fænger ikke hos Læseren, og de er temmelig løst lavede. NMøll.VLitt.II.17. lave en (daarlig) Bog. D&H. de videnskabelige Langskæg . . er i Stand til at lave tyk Literatur paa en gammel Inkapotte. HSeedorf.TT.135.   spec.: hitte paa, opdigte (en usandhed olgn.). De kan jo fortælle, at De har reddet mig fra et Overfald – bi lidt – jeg skal nok selv lave en Historie. Schand.F.442. han er ikke længe om at lave en løgn ┆   lave sammen, m. h. t. ubehjælpsomt ell. skødesløst, hastigt resultat af forfattervirksomhed, tankevirksomhed ell. fantasi. det er den Slags Ting, man bilder sig ind bagefter og laver sammen for sig selv i Nætter, hvor man ikke kan sove. Bang.SF.73. en lille Farce, som han af Taknemlighed mod Tony Lumpkins Fremstiller lavede sammen til dennes Benefice. Mantzius.SH. VI1.5. Den unge maa nærme sig (til læreren) skælvende og med en ærbar Holdning for at aflægge Prøve paa, hvad han har fundet ud af, hvad han har lavet sammen, og paa sin Hukommelse ovenikøbet. JLHeib. (StSprO.Nr.128.12).    5.6) i udtr. for omdannelse, omskaben   i forb. m. præp. af: fremstille ved omdannelse fra en tilstandsform til en anden (jf. gøre 6). af de hellige kar . . vilde de tage nogle få, for at lave penge deraf til soldaternes . . lønning. OAHovgård.Alexiaden.I.(1879-80).224. Vorherre har taget vore Sulekar og lavet Pantelaanere af dem. AndNx.PE.III.222.   i forb. m. til: omdanne, omskabe til; (dagl.) m. h. t. person: gøre til (se gøre 8.5). jeg skulde laves til Student paa den kortest mulige Tid.Schand. F.408. nu er virksomheden lavet til et aktieselskab ┆ afhandlingen blev udvidet og lavet til et selvstændigt værk ┆   lave om, (jf. gøre 13.7) dels: udføre paa ny (for at faa et bedre resultat). han maatte lave sit Arbejde om. D&H. dels: udføre forandringer, omdannelser olgn.; forandre; omdanne. Hospitalet blev lavet om til et Fattighus. KNyrop.OL.II.108. de har lavet meget om paa deres have ┆ mødet skulde have været paa tirsdag, men det er nu lavet om til fredag ┆    5.7) part. lavet brugt som adj.: som ikke er naturlig; kunstig; arrangeret; opstillet (jf. gøre 1.8). Det romerske Selskabsliv er ligesom deres Haver. Alt er snirklet, opstillet og lavet. Bergs.PS.I.653. Der er da først et og andet, som virker lavet. Jeg tror ikke paa den Replik, som, medens Granaterne springer, er lagt en stakkels Reservesoldat med Uldtrøje og Træsko i Munden. Brandes.XIII.499. Der var mere lavet i vort Væsen, end vi selv vidste det. JFibiger. Liv.114. et lavet Ord (dvs.: kunstord). S&B. 6) (dagl.) uden forestilling om handlende ell. virkende person: frembringe; resultere i (jf. gøre 5). Flere Timers Gymnastik og March hver Dag er noget, der laver Muskler i Ben og Arme. Da.Soldaterbreve.(1917).86. regnen havde lavet dybe render i vejen ┆  7) (jarg. ell. vulg.) skaffe sig; erhverve sig.    7.1) (efter eng. make money) m. h. t. penge: fortjene; tjene; skaffe sig, især ved laan, tiggeri, tyveri olgn. der maa da kunne laves mange fler Penge i den Branche herhjemme for raske Folk. KLars.SF.155. Juleaften var jeg oppe og lave tre Kroner hos en Herre, jeg kender, og da jeg kommer ned ad Trappen, staar der en Opdager . . og vil tage mig, fordi jeg havde tigget. JensPedersen.Motivet ubekendt.(1895).95. Disse vanskelige Aar havde faaet Pavestolen til at misbruge sin Magt til at lave Penge, særlig ved at lade sig betale for de store Embeder rundt om i Landene. SvendbAmt.1927-28.10. ogs. m. h. t. andre ting: jeg ved hvor jeg ka' lave mej lidt annet Klons igen – baade Bukser og Klons. VilhHans.NT.11. Der ka' vi sidde og dutle den omme bag Vejleddet en Timestid, og maaske der osse er et Støkke Mad og lave. smst.14.    7.2) i videre anv.: (ved mindre fine midler) skaffe, erhverve sig et gode (især: frihed fra et arbejde olgn.). “(foreningen skulde) holde nogle flere Møder, mindst et om Ugen, som man kan lave en Aften paa” – “Det lyder vulgært. De mener, saa man kan faa et Paaskud til at slippe hjemme fra!” Pol.²²/₂1919.7.sp.3. han har en daarlig finger, som han har lavet en 3-4 fridage paa ┆1 bringe i en vis orden; ordne; berede. 1.1 m.h.t. ting. lave ²til. 463,26 2. bringe i uorden; snavse til; ogs. give ell. få en ublid behandling. (kirketårnet) er blevet slemt lavet til af Stormen. SorøAmtstid.2/3 1945.2.sp.1.   1.4 m.h.t. person. lave en ²til. 465,10 3. snavse til ell. behandle, tilrede ilde; lakke (IV.4) til. han var lige tilpas lavet til (: havde fået en del at drikke) . Arne.SO.90. jeg kunde ikke gaa nogen Steder hen, for naar jeg var saadan lavet til (: drukket fuld) . AaDons.TT.13.    4. pynte; stadse op; sminke (jf. lave sig til, se sp.465,53). Spiller det nogen rolle om du er lavet mer eller mindre til? Branner.FR.169(år 1956).   1.5 uden obj. (dial.) om optrækkende uvejr (jf. bet. 1.3 slutn., 1.5 slutn.); i forb. m. præp. til . Tag ved! saa slæbe vi hende ned i e Huus, og saa afstej! Det laver til et grumme vejr. Hostr.(1865).III.268.   4 beskæftige sig med ell. udføre noget. 4.2 m.h.t. arbejde, erhverv. Hvad laver Else? .. Hun laver ikke noget. Hun kom fra den Plads hun har, fordi ...... fordi hun skal giftes. LindskovHans.NH.111. Hvad laver De? ABodelsen.Hændeligt uheld.(1968).25.   

V. lave, v. -ede. (jf. oldn. lægja, gøre lavere; afl. af III. lav) 1) (nu næppe br.) blive lavere, mindre (jf. lavne); dels upers., i forb. som det laver paa vandet, vandet synker, falder; det laver paa vinden, vinden bliver svagere, lægger sig. Moth.L62. VSO. dels i forb. som vandet, vinden laver, d. s. VSO. 2) (dial.) om arbejde olgn.: skride (godt) frem; gaa fra haanden. Feilb.

Lavet, en. [laˈvæd] († Lavette. Leth. (1800). JBaden.FrO.). flt. -ter. (sv., no. lavett; gennem ty. lafette (ældre: lafet(e), lavete) fra fr. l'affût, best. f. af affût, til fr. fût, skaft, stok, lat. fustis) ⚔ underlag, stel, hvorpaa et stykke skyts hviler; affutage; nu kun om underlag (paa hjul) for transportabelt skyts. Moth. L66 (Lavêt). Traktat.¹⁵/₆1701.§13. ExercArtil.(1804).16. *Kanonilden standsed; og Krudtrøgen trak | Fra Lavetterne bort. Drachm.DM.13. OpfB.⁴IV.522.

Lavet-, i ssgr. ⚔ af Lavet.