† land-gaa, v. [5.2] (ænyd. d. s.) gaa i land; gøre landgang. at afskiære Fienden al videre Communication med Flaaden i Kiøge-Bugt og at drive de her Landgaaede ind mod Hovedstaden.Agre.RK.19.

Land-gaas, en. (landbr.) om race af gæs, der opdrættes paa landet (et nærmere angivet sted). LandbO.II.363. graabrogede skaanske Landgæs. Sal.²X.516.