I. Kylle, en. se I. Kølle.

II. Kylle, en. [ˈkylə] flt. -r. (af III. kylle; dial. ell. barnespr.) om kyllinger, til dels ogs. om høns i alm. Feilb. (til et barn:) kan du se alle de smaa kyller ┆ 

III. kylle, interj. [ˈkylə] (lydord, med tilslutning til Kylling; jf. pylle) som lokkeraab til høns (især flere gange gentaget). Kylle! Kylle! Moth.K418. VSO. OrdbS.(Fyn).

I. Kølle, en. [ˈkølə] (nu dial. Kylle. Moth.K417. Sort.PSkan.3. OrdbS.(Sjæll., Møn). Thorsen.16.63. Feilb.). flt. -r. (ænyd. glda. kølle, kølve og kylwæ (GldaKrøn. 125), kyl(l)e (Skraaer.I.96. GDLove.V.225), i bet. 1, glda. kølwæ, fortykning, klump paa en stridskølle (Brandt.RD.I.156.II.254), æda. kyluæ i bet. 1 (EllenJørg.Annales.(1920). 115), sv. † kölva, svulst, udslæt, fsv. kylva, oldn. kylfa; afl. af Kolv (I. Kolbe); jf. II. Kølle, køllet, Kølv) 1) svær, mod enden tykkere ell. med en klump, et hoved forsynet, stang, dels anv. (i ældre tid) som stridsvaaben (jf. Herkules-, Stridskølle), dels som slagredskab (jf. Dam-, Driv-, Golfkølle samt Fastelavnskølle (dvs.: svær stok ell. knippel, brugt til slag paa fastelavnstønden). Suenson.B.II.126); nu oftest: (svær) træhammer, bestaaende af tøndeformet ell. firkantet hoved paa et skaft (jf. Tøjre- samt Kroketkølle). *Peer Paars slog med sin Stoel som med Alcidis Kølle. Holb.Paars. 299. *Han kommer der | Med Kølle, med en Dolk. Oehl.XI.21 (smst.: Kølv). Soph Müll.VO.130. *Jeg kommer ud fra Skovene, | Kender I min Kølle! | Vid, jeg er Vildmanden | i det danske Vaaben. JVJens. Di.29. Værkt.31.   (gym.) om redskab (ca. 55-60 cm lang, champagneflaskeformet træstok) til køllesving. ACMeyer.Idr.I1.79.   (foræld.) om stampekølle dvs.: hammer, svær stolpe, der ved stampning bearbejdede tøjet (i koldt ell. varmt vand). der var to Hold “varme Køller”, hvor selve Stampningen gik for sig, og to Hold “kolde Køller”, ved hvilke “Udvaskningen” med Lervand og Efterskylningen blev foretaget. Den gl.By. 1927.33.   (l. br.) i billedl. udtr., især m. henblik paa redskabets anvendelse som stridsvaaben. Enten kunde han selv miste sin Søn . . eller hans Fjende kunde miste sit eneste Barn! Der laa altsaa Hævnen for ham! Men at bruge sit eget Kjød og Blod som en Kølle til at slaa Fjenden med. Goldschm.VIII.181. Berg svang Køllen og foer som en Stormvind gennem Kresene. EHenrichs.VH.45(jf. Køllesving slutn.).   ordspr. (sj.): narre skal lyskes med køller (dvs.: der skal skarp lud til skurvede hoveder). Mau.6783. jf.: *Narre maa man tugte | Med Køller. Oehl.VI.23. 2) (jf. Kølle-bille, -bærer (2), -dannet, -drager (2), -formet, -hornet osv.; især zool. ell. bot.) om hvad der har en vis lighed med en kølle (1).   om de kølleformede yderste led paa følehornene hos forsk. insekter. Paa nogle Exempl. (af aadselbillen) falder Følehornenes Kølle i det brandgule. Schade.Mors.(1811). 209. Sal.²XV.162.   (sj.) om den øvre, tykkere del af kronrøret paa en plante med kølleformet krone. Drejer. BotTerm.76.   i navne paa dunhammer (hvis blomsterstand danner lange, cylindriske kolber); se Dannemors-, Fakkel-, Flægkølle.

Kylle-, i ssgr. (barnespr.) til III. kylle.