Kurv-fuld, en. [ˈkor'(v)ˌful', sjældnere ˈkorful] flt. (l. br.) -e ell. kurvefulde (Brehm.DL.³ III1.79. jf. fuld sp. 161³⁷). saa meget som rummes i en kurv (jf. I. Kurv 1.1 slutn.). En Kurvfuld Hø. VSO.III.K390. MO. en Kurvfuld Tørv. Etlar.X.92. CMatthies.DF. I.103.   ogs. uden flg. subst. AndNx.FD.7. Med ¹/₂ Tøndekurv hentedes 4-5 Kurve stuvende fulde af Avner, hver Kurvfuld bredt omhyggeligt ud paa et Bræddeunderlag. AarbSorø.1925.6.